Fra 10.000 til 1.500 journalister

Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk, medlem af eJours redaktionsgruppe

• Datatilsynet
• Netværk

Data om 10.000 danske journalister har hidtil været offentligt tilgængelige i bogform. "Danske journalister" er i en årrække blevet opdateret og udgivet med få års mellemrum, og den seneste udgave fra 2000 rummede informationer om 10.000 journalister. 1. juli bliver opslagsværket erstattet af en digitaliseret udgave, og nu er tallet pludselig svundet ind til ca. 1.500.

I dag har Dansk Journalistforbund rundt regnet 12.000 medlemmer.

Årsagen er ikke, at journalistforbundet har været ude for en veritabel medlemsflugt. Men medlemmerne vil åbenbart ikke være synlige på nettet.

Og repræsentanterne for det fag, der om noget er kendt for at kræve åbenhed og offentlighed om andres anliggender, signalerer dermed bly diskretion om egne forhold.

"Det bliver en kamp op ad bakke de kommende år," mener Esben Ørberg, informationschef i Dansk Journalistforbund, og tilføjer over for eJour:

"Journalister er traditionelt ikke meget for offentlighed omkring deres egen person. Men de kun 1.500 tilmeldinger kan godt undre, så meget mere som journalisterne selv fuldstændigt kontrollerer, hvilke data de ønsker offentliggjort i netudgaven; de bestemmer og formulerer selv informationerne, som de også selv løbende kan redigere og opdatere."

Datatilsynet

En anden del af forklaringen er uden tvivl fremgangsmåden. I den digitale udgave af "Danske Journalister" har forbundet måttet gå fra negativ til positiv accept efter krav fra Datatilsynet. Det vil sige, at mens udgangspunktet oprindelig var, at alle var med, med mindre de melder fra, så er ingen nu med, med mindre de positivt melder sig til.

Dansk Journalistforbund havde oprindelig regnet med at bruge samme fremgangsmåde som ved bogudgaven i 2000. Da blev medlemsdata automatisk offentliggjort i bogen, hvis ikke det enkelte medlem havde sagt fra.

Men den går ikke på nettet.

Datatilsynet har givet forbundet besked om, at det anser offentliggørelse af personlige data på nettet for at have en mere vidtrækkende karakter end bogudgavens. Bogens negative accept stemmer ikke med Persondatalovens paragraf 3, som kræver "positivt samtykke" om offentliggørelse af bl.a. fagforeningsmæssige tilhørsforhold.

Derfor måtte journalistforbundet i juni bede medlemmerne gå på nettet og konfirmere, at deres egne data bliver offentliggjort på nettet.

Og det er altså det, kun 1.500 har gjort.

Netværk

Det digitale opslagsværk bliver i løbet af efteråret udvidet med et felt, hvor medlemmerne også kan give oplysninger om adressen på eget netsted, fx en hjemmeside eller en blog/weblog.

Databasen er en del af en større hovedrengøring på journalistforbundets netsted. Resultatet får en pæn karakter i bladet Journalisten 23. juni af den dansk-amerikanske ekspert i brugervenlighed, Jakob Nielsen, der i et par uger har testet netstedet.

På DJ's netsted er der også blevet mulighed for, at grupper af medlemmer opretter egne netværk til fx videndeling og debatter. Men de netværk kan lukkes af for offentligheden, og det passer måske nutidens journalister bedre.