Kunderne skal kunne få øje på os

Af Lars Møller Hansen, laha@mail.djh.dk, medlem af eJours redaktionsgruppe

• Overraskende resultat
• Salgsredskab
• Undgå sårbarhed
• Professionelt design
• Ikke i første række

Nettets udbredelse de senere år har givet freelance-journalister en ny mulighed for at sælge deres arbejdskraft på en flot og professionel måde gennem præsentationer på nettet.

Det betyder, at potentielle kunder kan bruge FreelanceNøglen til mere end bare at finde navn, kontaktmuligheder og få linjer om de enkelte freelanceres fagområder og specialer. Der kan også være et link til freelancernes personlige netsteder, hvor de kan læse meget mere om journalistens baggrund og se eksempler på tidligere produkter.

Men i de fleste tilfælde kommer kunderne til at lede forgæves efter dette springbræt til flere informationer om freelancerne.

For det er kun hver fjerde freelancer, der har en henvisning til egen hjemmeside eller til hjemmesiden hos det bureau, vedkommende er tilknyttet. Det viser en opgørelse, eJour har foretaget blandt de mere end 900 freelancere, der er med i FreelanceNøglen.

Og andre former for reklamering hos freelancerne end hjemmesider er vi ikke stødt på. Det kunne være weblogs/blogs fx med RSS-feeds, som blandt andet et stigende antal amerikanske mediefolk benytter sig af.

Overraskende resultat

Steen Bjerre og Jakob Schultz er to af de freelancere, der har deres eget netsted, og de er overraskede over, at ikke flere udnytter nettets muligheder.

"Det undrer mig såre, at tallet ikke er højere. Man kan lige skyde sig ind på, hvad folk er for nogen i FreelanceNøglen, men det er jo ikke meget," siger Steen Bjerre, der er 43 år og fra Aalborg.

"Det er overraskende, at ikke flere går den vej og får lavet en profil på nettet, fordi nettet betyder så meget lige netop i vores branche. Jeg kan mærke, at kommunikationen mellem kunderne og mig foregår mere ad den vej. Det gælder fx redaktører, der har ufatteligt travlt, og som måske ikke altid har tid til at snakke med freelancere i telefonen i længere tid. Så kan jeg henvise til min hjemmeside, og de kan selv gå ind og se, hvad jeg kan, når de har tid, i stedet for, at jeg skal fortælle det i telefonen," siger Jakob Schultz, der er 33 år og fra Odense.

Salgsredskab

Som freelance-journalist skal man i høj grad selv ud og opdyrke sine kunder, og her kan en hjemmeside være til stor hjælp, fortæller både Steen Bjerre og Jakob Schultz.

"Hvis der er en ny potentiel kunde, som måske er i tvivl om, hvad jeg har lavet før, og om jeg kan lave noget, der passer til vedkommende, så henviser jeg til min hjemmeside," siger Jakob Schultz, der har haft sin hjemmeside siden efteråret 2002.

"Nogle af de kunder, jeg løser opgaver for, handler kun med mig for ét bestemt produkts skyld. Men hjemmesiden giver mig en mulighed for at fortælle dem om de mange andre ting, jeg kan," lyder det fra Steen Bjerre.

Ud over at fungere som en præsentation over for kunder, som freelancerne selv har opsøgt, kaster netstedet også ny opgaver af sig i form af kunder, der har besøgt stedet og henvender sig til freelancerne.

"Jeg tror, at omkring 10 procent af mine opgaver kommer, fordi folk har været forbi hjemmesiden og efterfølgende taget kontakt til mig," siger Steen Bjerre.

Han har haft sin hjemmeside siden 1997:

"Det er mit indtryk, at hjemmesiden i dag spiller en større rolle i det at tiltrække kunder end for fem-seks år siden, og jeg er ikke i tvivl om, at den bliver et endnu vigtigere salgsredskab i fremtiden."

Undgå sårbarhed

De sidste par år er det blevet hårdere at være på freelance-markedet, og meget tyder på, at tendensen fortsætter de kommende år. Derfor kan en præsentation på nettet gå hen og blive et konkurrenceparameter.

"Jeg tror, det er vigtigt, at folk kan gå videre fra FreelanceNøglen direkte til en hjemmeside, hvor de kan se, hvad det er for en person, og hvad personen har lavet. Hvis jeg selv var redaktør eller lignende, ville jeg altid gå videre den vej for at finde ud af, om det er en journalist, man kunne bruge til en opgave. Det er en del af tiden, at man har den mulighed," mener Jakob Schultz.

"En præsentation af sig selv er væsentlig, hvis man vil undgå at blive sårbar ved at være afhængig af en enkelt eller to kunder. Ny kunder skal kunne få øje på en. Derfor har det betydning for mig at have en form for tilstedeværelse som fx min nuværende præsentation på nettet. Hjemmesiden er et godt kommunikationsmiddel, og den skal sikre en vedvarende tilgang af ny kunder," siger Steen Bjerre.

I den forbindelse fremhæver Steen Bjerre nettets muligheder for løbende opdateringer:

"På et tidspunkt ville jeg gerne lave en tryksag, jeg kunne stikke i hånden på folk eller sende ud med posten. Men min forretning kan ændre sig hele tiden. Der kan dukke et nyt produktområde op, eller det kan være, at der er en reference, jeg gerne vil have med, og så ville jeg bare have en utidssvarende brochure liggende. Der er nettet jo meget mere taknemmeligt opdateringsmæssigt og økonomisk."

Professionelt design

Både Jakob Schultz og Steen Bjerre understreger, at det er vigtigt, at hjemmesiden tager sig godt ud.

"Som freelance-journalist sælger man sig selv som professionel, og derfor skal det billede, man har udadtil på nettet, også være professionelt. Ellers tror jeg ligefrem, det kan være en ulempe at have en hjemmeside," vurderer Jakob Schultz.

Samme vurdering kommer fra formanden for FreelanceGruppen i Dansk Journalistforbund:

"Hvis man skal have en hjemmeside og bruge den som visitkort, skal den indrettes ordentligt, for det, vi som freelancere skal leve af, er kvalitet," siger Helle Jørgensen.

Ikke i første række

Helle Jørgensen underviser på freelance-startkurserne i Journalistforbundet, og her giver hun følgende råd om net-præsentationer.

"Hvis freelanceren magter det, og det er nemt at komme til, så det ikke tager al tiden fra det journalistiske idéarbejde, synes jeg, det er en udmærket idé. Men jeg mener ikke, det er et must fra starten. Som freelancer skal man virkelig vurdere, hvor man skal lægge sin energi, og så er det måske ikke der, man skal begynde."

"Der er så meget, man skal have lært først, så det ligger langt ude, tror jeg. Hvis man overhovedet kan få lært, hvordan man præsenterer en historie og får den solgt til en ordentlig pris, så er det meget vigtigere. Det gælder om at holde næsen oven vande," siger Helle Jørgensen, der dog mener, at en net-præsentation i fremtiden er et parameter, freelancerne skal tage med i betragtning, fordi markedet bliver hårdere.

Til september åbner FreelanceGruppen et nyt netsted, FreelanceButikken, hvor freelancere kan hente gode råd om freelancing.

"Dér kunne man så overveje, om det system har nogle kvaliteter, hvor man kunne gøre det nemmere for folk at etablere en hjemmeside. Måske er det et servicetilbud, vi skulle stille til rådighed," siger FreelanceGruppens formand.

Jakob Schultz og Steen Bjerre peger på den samme faktor som Helle Jørgensen, når de skal forklare, hvorfor tre ud af fire freelance-journalister ikke har et netsted:

"Det er formentlig fordi, man har nok at gøre med at opstøve kunderne og måske ikke lige har set de muligheder, der kan være i at have et eget sted på nettet. Så glider produktionen af en hjemmeside i baggrunden, fordi man skal nå alt det, der giver smør på brødet," forklarer Jakob Schultz.

"At få gjort det -- det er måske i virkeligheden det, det handler om for de trefjerdedele, som endnu ikke er på nettet," lyder det fra Steen Bjerre.

Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at lede lidt på stedet.