|
|
Til deling af viden og passion
|
Derfor skal journalister have sit eget sted på nettet,
hedder det i Månedens Mening af Abelone Glahn, der er freelancer
med eget firma og i år har udgivet bogen "Frie Agenter"
Af Abelone Glahn, ag@amedia.dk,
konsulentvirksomheden Amedia
At have en hjemmeside opfatter et voksende, omend stadig beskedent
antal freelancere som en naturlig følge af at være
freelancer. Herfra sælger man sin ydelse og sig selv. Men
endnu færre journalister, især fastansatte, angiver
i sit ordinære CV en hjemmeside -- eller for den sags skyld
en blog/weblogadresse.
Hvorfor ikke?
Det kan der være mange grunde til.
- Som fastansat skal jeg jo ikke sælge mig selv!
- Hvorfor dog deltage i tidens individualistiske hækkeløb
som en anden popstar.
- Hvorfor posere på internettet som én blandt
mange i en strøm af ligegyldige hjemmesider.
- Jeg vil ikke miste min troværdighed som uafhængig,
neutral, ubeklikkelig journalist, som kan kigges i kortene.
- De, der vil finde mig, kan nok finde mig i telefonbogen!
Når jeg alligevel vil hævde, at en meget stor del
af den danske journaliststand seriøst bør overveje
at etablere sin egen hjemmeside eller blog, er det, fordi jeg
tror, vi har meget mere at byde på end blot dét,
vi får offentliggjort i dagens medier som fastansatte eller
freelancere.
Hvorfor?
Jeg taler ikke alene om hjemmesiden som visitkortet, der en
passant i disse fyringstider er præcis lige så relevant
for en fastansat som for en freelancer. For hvor længe holder
fastansættelsen, og hvordan skiller du dig ud fra de øvrige
fyrede?
Jeg taler om hjemmesiden og bloggen som redskab til at dele
viden og passion med andre.
Et stort antal journalister kan udnytte de evner, de har til
både at researche og formidle, meget mere intensivt og til
gavn for flere end ved blot at skrive til et betalende medie.
At oprette sin egen side gør ikke én til en berømmelsessøgende
popstar-klon. Men det kræver mod og vilje til at dele, når
man gør sig synlig i stedet for strudseagtigt at gemme
sig væk, fordi "jeg ikke skal tro, jeg er noget".
Der er dem, der ønsker at leve skjult, og dem, der ønsker
maksimum af berømmelse.
Der er også en mindre iøjnefaldende midtergruppe,
som bare er journalister, der gør deres arbejde godt, har
et specialkendskab, er værd at gæste for et godt råd
eller for uddybningen af en passion.
En journalist må i mine øjne godt være deltagende,
subjektiv og delende af sin viden uden at skulle skoses for at
være bedrevidende og publicitysøgende.
Indhold
Vi har evnen til at formidle, og de fleste af os har også
glæden ved at formidle. Det forpligter.
Jeg ser det ene eksempel efter det andet på, at journalister
har noget at byde på, som rækker langt ud over det,
de til daglig beskæftiger sig med.
- Hjemmesider og blogs har interessante artikler, jeg ellers
kan have svært ved at finde.
- Uddrag af bøger, journalisterne har skrevet, ligger
tilgængeligt som teasere eller som reel information til
videreudnyttelse.
- Samling af gode links og kommentarer til emner, som vedkommende
har forstand på, men ikke nødvendigvis bruger i
mediesammenhæng.
Professionelt behandlet, formidlet, ikke af lysten til at prale,
men af lysten til at dele med andre.
Victor Borge tillægges dette citat: Hvis man skal dele
sin viden med andre, bliver der ikke noget tilbage.
Jeg tror i længden på det modsatte. Jo mere man
deler, jo mere får man at vide.
Mine netsteder er www.amedia.dk,
www.frieagenter.net
og www.tvillinger.com
passion og forretning på én og samme tid.
|
 |
|