e J o u r
FORSIDE
KONTAKT OS
MAILLISTE
ARKIV

Om eJour

Aviser skal blogge

Blogs egner sig perfekt til journalistik, mener amerikansk journalist og giver medierne en opsang

Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk, medlem af eJours redaktionsgruppe


Danske nyhedsmedier på nettet mangler endnu at udforske, hvordan blogs/weblogs kan inddrages i online-journalistikken.

Mens journalister uden for landets grænser blogger på livet løs for at se, hvor det redskab -- oprindelig skabt af ildsjæle som en slags private dagbøger på nettet --  kan føre hen i netjournalistikken, så lader danske medier, som om blogs slet ikke er noget for dem.

Læs om en af de få undtagelser i eJour nr 33 om en blog på Jyllands-Posten og se eJours faste oversigt over journalistisk relevante blogs i Danmark og udlandet.

Langsomme medier

Men selv om USA som sædvanlig er førende på feltet, trænger mediehusene her åbenbart også til en opsang, og den har de fået fornylig af journalisten Dan Froomkin. Froomkin har sin egen White House-klumme i Washington Post og er redaktør på Nieman Watchdog under Nieman Foundation for Journalism på Harvard University. Han har fornylig indledt en serie i magasinet Online Journalism Review med tanker om, hvordan online-journalistikken kan udvikles. I den første artikel beskæftiger Froomkin sig især med blogs, og eJour har fået lov at citere ham.

Indledningsvis beklager Dan Froomkin, at medierne tager nettet til sig i et langsommere tempo, end han havde forestillet sig, da han for otte år siden kom ind i online-nyhedsverdenen.

Og han kritiserer, at journalister selv på netaviser med visionære ledere rutinemæssigt kun laver 'web versions' og næsten aldrig 'webby versions' af deres historier:
  • "The Internet is an exceedingly visual medium. When imagery is available, reporters should routinely be creating alternate versions of their stories, as photo essays or Flash-type photo and graphic presentations, either narrated or with elegantly written cutlines.
  • And it's a multimedia medium. Reporters should routinely consider, when they hear someone's voice or see them in action, how presenting such information can add value to their journalism.
  • Reporters should routinely be attaching relevant URLs to their stories.
  • And reporters should routinely be churning out FAQs and primers on their beats, because on the Web this contextual information has enormous value -- and longevity."
Nu er det så tid at rykke til næste niveau.

Hvis starter ny avis

Froomkin ønsker især medierne tager ved lære af blogosfæren. For bloggeriets forskellige redskaber egner sig perfekt til journalistik. Og "the fact that a lot of people use these tools to generate badly spelled, overly personal, non-journalistic, unedited pap should not get in the way of us embracing blog tools and philosophy."

Hvilke overvejelser ville man gøre sig, hvis man var ved at starte en ny avis, spørger Froomkin og uddyber:
  • Mon ikke man ville overveje former for interaktion med læserne?
  • Opfordre dem til at finde flere informationer end dem, mediet selv offentliggør?
  • Overveje hvordan læserne nemmere kan reagere?
  • Mon ikke man vil ønske at definere og oprette et community?
  • Og ønske at ens læsere oplever sig selv som betydningsfulde?
Blog-værktøjet giver alle de muligheder. For ikke at nævne adgangen til lynhurtigt at poste noget, som man lige har fundet ud af. Og hvad kan være mere journalistisk?

Froomkin forestiller sig her en blog med dagens nyt skabt af nyhedsmediet som et alternativ til "our increasingly chaotic home pages". Og han tilføjer:

"So I think that at least a portion of every online news site's home page should be turned over to some sort of blog space, where journalists can post items and readers can post comments, effective immediately. Try it and see where it takes you."

Vær engageret

Men nyhedsmedierne kan lære andet og mere af blogs, mener Froomkin:

"Online, journalists should not conceal their fascination for the topics they cover. They should not hide behind the traditional bland construction of news stories. They should still be fair, of course, but they should also have voice and passion -- and sometimes even outrage. There is a risk here that the line between news and opinion may get blurry, but so be it. We should be turning our online journalists into personalities -- even celebrities -- rather than encouraging them to be as faceless as their print colleagues. The Internet demands voice."

Endelig opfordrer Froomkin journalister til at inddrage 'real people' i mediernes blogosfære. Journalister skal fortælle deres historier i bloggen og også anspore dem til at fortælle selv.

Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at lede lidt på stedet.

Nr. 36 juli 2004
Kontakt eJour, hnk@djh.dk