e J o u r
FORSIDE
KONTAKT OS
MAILLISTE
ARKIV

Om eJour

Sådan laver du en blog

Du har en diffus lyst til at lave en blog/weblog. Her får du et par gode grunde, pegere til relevant software og en hurtig hjælp til de tekniske udtryk

Af Steven Snedker, ss@vertikal.dk (hjemmeside), partner i konsulentfirmaet Vertikal


Den hurtige version: blogsoftware er utrolig ens, og dine krav kan ganske sikkert imødekommes af den enkleste og billigste blogsoftware.

Og så den lange version:

Bloggens særkender

Blogsoftware er det rigtige valg, når du

  • vil kunne webpublicere fra det ene minut til det næste.
  • Ikke gider strukturere dine artikler.
  • Ikke gider leve op til høje krav om læseværdighed.
Fagblade, månedsblade, aviser og deres tilhørende netsteder har forholdsvis høje krav til det skrevne. Der skal ofte være både hoved og hale på historierne og relevans for læserne. Her er blogs traditionelt et frirum, hvor man bare kan småsnakke og fyre inderligt forglemmelige og skidt strukturerede kommentarer af. Man er ofte også fri for at skulle organisere sit skriveri. Blogindførslerne lever typisk hele deres liv i én eneste lang nyheds-faldstamme.

Hvilke typer findes der?

  • De simple. Blogføreren blogger uambitiøst afsted, og det hele lander i den mest uklædelige og ubrugelige nyhedsfaldstamme, der tænkes kan. Softwaren til denne type blog er hujende nem at anskaffe. Blogger giver softwaren gratis væk. Med i foræringen får man også gratis webhotelplads og nogle annoncer, Blogger tjener penge på. Du er allerede på nuværende tidspunkt yderst velkommen til at rejse dig, pege på skærmen og råbe "Købt! Den er købt!"

  • De avancerede. Her kan den ambitiøse blogfører kategorisere sine mange logindførsler og dermed gøre det muligt for de hungrende masser at gå fra én artikel/blogindførsel om open source til dem alle. De mere avancerede giver også mere brugbare arkiver og mulighed for flere forskellige skribenter i samme blog. De avancerede koster dog som regel enten penge til en blog-publiceringsbiks eller gråd og tænders gnidsel i de timer, det tager at installere og tilrette noget gratis software på sin egen server.

Hvilken type blogsoftware skal jeg vælge?

Sats på det simple. Noget hvor software, webhotel osv kommer i én og samme pakke. Ingen programmering, ingen installation, ingen problemer. Du kan altid opgradere til noget bedre senere. Hvis du kun skal have en blog for at prøve det og evt være lidt med i den tilhørende kult, er der ingen grund til at investere tid eller penge i avanceret software.

Bliver du syg efter avanceret kategorisering og nøgleord, er det ofte meget mere tjenligt at entrere med et egentligt content management system. Som f. eks. Drupal. Her får man som oftest bedre muligheder for at redigere i det allerede skrevne og mere kontrol over siderne. Eller hvad hvis man lige vil lave et online-fotoalbum, hvor billederne kun kan ses af udvalgte grupper? Her er det meste, hvis ikke al blogsoftware ubrugelig. Næh, et godt content management system kan hjælpe en meget længere med meget mere -- udover at give fine blogmuligheder.

Hvad er bedst?

Det skifter. Næsten fra måned til måned. I juni 2004 ville jeg vælge Blogger, der har Google-penge og -udviklere i ryggen, eller Wordpress, som har mere sexede kategorier/nøgleord og sandsynligvis er billigere end Moveable Type.

Hos About.com kan du altid læse næsten troværdige og ekspert-udfærdigede anmeldelser af blogsoftware.

Det var let. Hvad nu?

Fagudtrykkene

Eftersom det her er en teknisk artikel, skal du også lige lære et par fagudtryk og have et par tips.

  • Permalink. Permanent link. Eftersom nyhederne på forsiden af en blog skifter, kan man ikke bare linke til en blog og så regne med at genfinde en given historie. Hvis man vil have meningsfulde links til sin blog, må man fortælle befolkningen om de permanente links. Det gør de fleste med en havelåge (#) eller noget lignende grafik. Her kan du se Philip Greenspun vise havelåge.

  • Trackback (0). Åh! Tænk hvis nogle fulgte op på noget, man skrev! Det ville være det fineste! Med Trackback-teknologien kan man indikere, at man følger op på noget skriveri i en anden blog, og andre kan i deres blogs indikere, at de følger op på ens skriveri. Men Trackback er noget gudsjammerligt håndarbejde med at klippe og klistre URL'er ind og ud af formularer og derfor ikke videre populært. Moveable Type-folkene har skrevet en udtømmende vejledning. Sørg for at din blogtjeneste understøtter systemet (det gør de fleste), men tag det ikke videre alvorligt. Blogsøgemaskinen Technorati kan i øvrigt lave cirka det samme. Her er et eksempel med et Philip K. Dick interview, der omtales på bloggen BoingBoing (tryk på New! Other blogs commenting on this post i indholdsspaltens nederste højre hjørne).

  • Ping er mere eller mindre lyden af en blog, der netop er blevet opdateret. Det meste blogsoftware ping'er steder som weblogs.com, straks man har postet sit nyeste indlæg på bloggen. At ping'e er i denne forbindelse at sige "Jeg er fæææærdig (med dette bidrag). Kom og se." Ping'eri er ikke noget, man skal bekymre sig om. Det meste software gør det automatisk, og det giver alligevel ikke så hulens mange læsere.

  • Technorati, blo.gs og lignende. Google og de andre søgemaskiner kommer forbi din blog nu og da. Men man kan melde sin blog til de mere specialiserede blogsøgemaskiner som Technorati og Blo.gs. Blogsøgemaskinerne følger derefter meget nøjere og hurtigere med i, hvad man skriver. Resultat: man skriver noget typisk blog-skriveri om/til/for Anders Fogh Rasmussen, og Fogh-søgende kan derefter finde frem til det via en Fogh-søgning på Technorati. Det skader ikke at melde sin blog til de specialiserede blog-søgemaskiner. Nogle steder sker det automatisk. I Danmark kan man melde sin blog til fremvisningsstedet Blogbot.dk og indekset Feeds.dk -- men forvent ikke stort bedre udkomme end indgående links, der følges meget sparsomt.

  • Blogroll. Fedtespalten. Der hvor man typisk linker til andre blogs. På Das Blog hedder den links, hos Niels Klintø hedder den respekt. Sørg for at linke til dine venner og blogkultens indercirkel. Giver du indercirklen ros og trackbacks, kan du måske få flere læsere. Fedtespalten kan med fordel konverteres til en "Stads jeg godt kan lide at læse"-side. Men kun hvis du ønsker at gøre siden mere overskuelig og brugbar for dine læsere. Hvis du vil fedte og vibrere med blogcommunityet skal du bare fylde på den. Efterhånden er der heldigvis kommet software, der via feeds kan nappe de nyeste overskrifter fra netstederne og vise dem i fedtespalten. Det er at foretrække. Så har dine brugere noget mere konkret at navigere efter end "Magenta" eller "Das Blog".

  • Feed. Din blogsoftware puster ikke blot sider ud, der kan læses af browsere. Den puster også nogle herlige indholdsfortegnelser over indholdet af din blog. Disse indholdsfortegnelser (der endog kan rumme bloggen som fuldtekst) kan gribes af andre på nettet og viderepubliceres. Feeds findes typisk i formaterne RSS og Atom. Du kan læse mere om feeds på Lav dit eget medie. Jo flere feeds, jo bedre.

Se også eJours 'listigheder', hvor der findes en oversigt over journalistisk interessante blogs. Den bliver løbende opdateret.


Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at lede lidt på stedet.

Nr. 36 juli 2004
Kontakt eJour, hnk@djh.dk