|
Du har en diffus lyst til at lave en blog/weblog. Her får du et
par gode grunde, pegere til relevant software og en hurtig hjælp
til de tekniske udtryk
Af Steven Snedker, ss@vertikal.dk
(hjemmeside),
partner i konsulentfirmaet Vertikal
Den hurtige version: blogsoftware er utrolig ens, og dine krav kan
ganske sikkert imødekommes af den enkleste og billigste
blogsoftware.
Og så den lange version:
Bloggens særkender
Blogsoftware er det rigtige valg, når du
- vil kunne webpublicere fra det ene minut til det næste.
- Ikke gider strukturere dine artikler.
- Ikke gider leve op til høje krav om læseværdighed.
Fagblade, månedsblade, aviser og deres tilhørende
netsteder har forholdsvis høje krav til det skrevne. Der skal
ofte være både hoved og hale på historierne og
relevans for læserne. Her er blogs traditionelt et frirum, hvor
man bare kan småsnakke og fyre inderligt forglemmelige og skidt
strukturerede kommentarer af. Man er ofte også fri for at skulle
organisere sit skriveri. Blogindførslerne lever typisk hele
deres liv i én eneste lang nyheds-faldstamme.
Hvilke typer findes der?
- De simple. Blogføreren blogger uambitiøst afsted,
og det hele lander i den mest uklædelige og
ubrugelige nyhedsfaldstamme, der tænkes kan. Softwaren til
denne type blog er hujende nem at anskaffe. Blogger giver softwaren gratis
væk. Med i foræringen får man også gratis
webhotelplads og nogle annoncer, Blogger tjener penge på. Du er
allerede på nuværende tidspunkt yderst velkommen til at
rejse dig, pege på skærmen og råbe "Købt! Den
er købt!"
- De avancerede. Her kan den ambitiøse blogfører
kategorisere sine mange logindførsler og dermed gøre det
muligt for de hungrende masser at gå fra én
artikel/blogindførsel om open source til dem alle.
De mere avancerede giver også mere brugbare arkiver og mulighed
for flere forskellige skribenter i samme blog. De avancerede koster dog
som regel enten penge til en blog-publiceringsbiks eller gråd og
tænders gnidsel i de timer, det tager at installere og tilrette
noget gratis software på sin egen server.
Hvilken type blogsoftware skal jeg
vælge?
Sats på det simple. Noget hvor software, webhotel osv kommer i
én og samme pakke. Ingen programmering, ingen installation,
ingen problemer. Du kan altid opgradere til noget bedre senere. Hvis du
kun skal have en blog for at prøve det og evt være lidt
med i den tilhørende kult, er der ingen grund til at investere
tid eller penge i avanceret software.
Bliver du syg efter avanceret kategorisering og nøgleord, er
det ofte meget mere tjenligt at entrere med et egentligt content management
system. Som f. eks. Drupal.
Her får man som oftest bedre muligheder for at redigere i det
allerede skrevne og mere kontrol over siderne. Eller hvad hvis man lige
vil lave et online-fotoalbum, hvor billederne kun kan ses af udvalgte
grupper? Her er det meste, hvis ikke al blogsoftware ubrugelig.
Næh, et godt content management system kan hjælpe en meget
længere med meget mere -- udover at give fine blogmuligheder.
Hvad er bedst?
Det skifter. Næsten fra måned til måned. I juni
2004 ville jeg vælge Blogger,
der har Google-penge og -udviklere i ryggen, eller Wordpress, som har mere
sexede kategorier/nøgleord og sandsynligvis er billigere end Moveable Type.
Hos About.com kan du altid læse næsten
troværdige og ekspert-udfærdigede anmeldelser af
blogsoftware.
Det var let. Hvad nu?
Fagudtrykkene
Eftersom det her er en teknisk artikel, skal du også lige
lære et par fagudtryk og have et par tips.
- Permalink. Permanent link. Eftersom nyhederne på
forsiden af en blog skifter, kan man ikke bare linke til en blog og
så regne med at genfinde en given historie. Hvis man vil have
meningsfulde links til sin blog, må man fortælle
befolkningen om de permanente links. Det gør de fleste med en
havelåge (#) eller noget lignende grafik. Her kan du se Philip
Greenspun vise havelåge.
- Trackback (0). Åh! Tænk hvis nogle fulgte op
på noget, man skrev! Det ville være det fineste! Med
Trackback-teknologien kan man indikere, at man følger op
på noget skriveri i en anden blog, og andre kan i deres blogs
indikere, at de følger op på ens skriveri. Men Trackback
er noget gudsjammerligt håndarbejde med at klippe og klistre
URL'er ind og ud af formularer og derfor ikke videre populært.
Moveable Type-folkene har skrevet en udtømmende
vejledning. Sørg for at din blogtjeneste understøtter
systemet (det gør de fleste), men tag det ikke videre alvorligt.
Blogsøgemaskinen Technorati kan i øvrigt lave cirka det
samme. Her er et eksempel med et Philip K. Dick interview, der omtales
på bloggen BoingBoing (tryk på New! Other blogs
commenting on this post i indholdsspaltens nederste højre
hjørne).
- Ping er mere eller mindre lyden af en blog, der netop er
blevet opdateret. Det meste blogsoftware ping'er steder som weblogs.com, straks man har postet sit nyeste
indlæg på bloggen. At ping'e er i denne forbindelse at sige
"Jeg er fæææærdig (med dette bidrag). Kom og
se." Ping'eri er ikke noget, man skal bekymre sig om. Det meste
software gør det automatisk, og det giver alligevel ikke
så hulens mange læsere.
- Technorati, blo.gs og lignende. Google og de andre
søgemaskiner kommer forbi din blog nu og da. Men man kan melde
sin blog til de mere specialiserede blogsøgemaskiner som Technorati og Blo.gs. Blogsøgemaskinerne
følger derefter meget nøjere og hurtigere med i, hvad man
skriver. Resultat: man skriver noget typisk
blog-skriveri om/til/for Anders Fogh Rasmussen, og
Fogh-søgende kan derefter finde frem til det via en Fogh-søgning på Technorati. Det skader
ikke at melde sin blog til de specialiserede blog-søgemaskiner. Nogle steder
sker det automatisk. I Danmark kan man melde sin blog til
fremvisningsstedet Blogbot.dk
og indekset Feeds.dk -- men
forvent ikke stort bedre udkomme end indgående links, der
følges meget sparsomt.
- Blogroll. Fedtespalten. Der hvor man typisk linker til
andre blogs. På Das Blog hedder den links, hos Niels
Klintø hedder den respekt. Sørg for at linke til dine venner og
blogkultens indercirkel. Giver du indercirklen ros og
trackbacks, kan du måske få flere læsere.
Fedtespalten kan med fordel konverteres til en "Stads jeg godt kan lide
at læse"-side. Men kun hvis du ønsker at gøre siden
mere overskuelig og brugbar for dine læsere. Hvis du vil fedte og
vibrere med blogcommunityet skal du bare fylde på den.
Efterhånden er der heldigvis kommet software, der via feeds
kan nappe de nyeste overskrifter fra netstederne og vise dem i
fedtespalten. Det er at foretrække. Så har dine brugere
noget mere konkret at navigere efter end "Magenta" eller "Das Blog".
- Feed. Din blogsoftware puster ikke blot sider ud, der
kan læses af browsere. Den puster også nogle herlige
indholdsfortegnelser over indholdet af din blog. Disse
indholdsfortegnelser (der endog kan rumme bloggen som fuldtekst) kan
gribes af andre på nettet og viderepubliceres. Feeds findes
typisk i formaterne RSS og Atom. Du kan læse mere om feeds
på Lav dit eget medie. Jo flere feeds, jo bedre.
Se også eJours 'listigheder', hvor der findes en oversigt over
journalistisk interessante blogs. Den bliver løbende opdateret.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
 |
|