 |
|
|
|
Skoleverdenen har for et par år siden fået en
ambitiøs avis på nettet, der vil inddrage børn i
demokratiet. Men der er ikke nok, som kender den
Af Karen Grønkjær Kjeldsen, kakj@mail.djh.dk, medlem af eJours redaktionsgruppe
For UgeXpressen er det en
selvfølge at tage betaling for indhold på internettet.
UgeXpressens mål er at udvælge ugens vigtigste begivenheder
og fortælle dem for børn på en enkel og
forståelig måde.
Netavisen begyndte i efteråret 2002, fordi en gruppe af
journalister og lærere mente, at der manglede et medie, som kunne
formidle nyheder til børn. Da projektet voksede sig
større end fritidsinteresse-niveauet, overtog journalist
Elisabeth Krogh UgeXpressen i foråret 2003.
Både elever og lærere er begejstrede, og for
folkeskolelærere er det ikke et problem at betale for indhold
på internettet.
"Formen er rigtig fin. Jeg ville ønske, at vi havde computere
nok til, at jeg bare kunne lade børnene gå på nettet
og læse avisen. Men som det er nu, kan jeg kopiere siderne til
dem, og så læser vi dem sammen. Jeg har også brugt
nyhedsquizzen som en sjov test for børnene," siger Søren
Hummelmose, der underviser 8. klasse på Sønderagerskolen i
Herning.
Men der er stadig mange, som ikke ved, at UgeXpressen eksisterer. Det
svære omdrejningspunkt er at få avisen markedsført,
når man som selvstændig skal skrive, redigere, og hvad der
ellers er af arbejde med en avis, fortæller Elisabeth Krogh.
For
børn og tosprogede
UgeXpressen fortæller de samme nyheder, som er i andre medier,
men de bliver fortalt, så børn kan forstå dem og
læse dem selv.
Avisen består af 13 sider i pdf-format. De 12 sider indeholder
nyhedshistorier suppleret med spørgsmål, der lægger
op til diskussioner i klassen. Fx "Synes du, at tortur kan forsvares?"
Den sidste side er en nyhedsquiz.
"Vi arbejder en hel del med sproget. Vi prøver at undgå
svære ord og forklarer dem, når de er nødvendige.
Det er ikke kun fremmedord men også begreber, som man ellers
tror, at alle kender som fx Folketinget, EU, NATO og FN. Der er
utroligt megen indforståethed i almindelige medier," siger
Elisabeth Krogh.
"Det er et godt og aktuelt undervisningsmateriale til de store elever,
for rigtig mange følger ikke selv med i medierne. Selv de svage
elever kan klare at læse den," siger Søren Hummelmose fra
Sønderagerskolen i Herning.
Begreberne bliver forklaret hver gang, så man ikke er
afhængig af at have læst det forrige nummer.
Gennemgående er en styrke ved UgeXpressen, at man kan læse
den uden at have en basisviden. Derfor er den også populær
på sprogskoler.
"Folk med anden etnisk baggrund end dansk har på mange
måder de samme behov som børn. De skal lære at
forstå samfundet, men vil ikke tales ned til," forklarer
Elisabeth Krogh.
UgeXpressen er rettet mod 4. klasse og opefter, men overskrifterne kan
læses helt fra 2. klasse. Overskrifterne er oftest hele
sætninger i modsætning til i almindelige aviser. Avisen har
ingen sidetal, så læreren kan selv vælge, hvilke
sider eleverne skal læse og sammensætte dem, som han vil.
"Idéen i at udkomme på nettet er at lave et tilbud, som
ikke koster frygteligt mange penge at producere. Lærere er en
gruppe, der er meget på nettet, og som ofte er glade for at bruge
kopimaskinen til selv at sammensætte undervisningsmaterialet,"
siger Elisabeth Krogh.
Merete Balsvig er lærer på Valhøj Skole i
Rødovre. Hun har brugt UgeXpressen i undervisningen af 8. og 9.
klasse i dansk og samtidsorientering.
"Sproget er, så eleverne kan forstå det. Børn i dag
ser ikke tv-avis, og mange har ikke aviser i hjemmet. De mangler ofte
en bred almen viden og har brug for en form for ’vækkelse’ til at
læse aviser. UgeXpressen er det eneste undervisningsmateriale,
der er så aktuelt og samtidig i høj grad lever op til
Undervisningsministeriets læseplan," siger Merete Balsvig.
Krævende
målgruppe
UgeXpressens første kriterium for at udvælge historier er
væsentlighed. Avisen vil ikke fortælle noget, alene for at
børn skal synes, det er sjovt eller interessant; det skal
også være vigtigt.
"Avisen er tænkt som et undervisningsmateriale, ikke som
underholdning. Vi fortæller nogle gange historier, som
børn ikke umiddelbart er interesserede i, men så
prøver vi at fange deres interesse. Børn kan godt lide at
få noget nyt at vide. Vi gør en del ud af ny forskning og
ny viden og prøver at sætte diskussioner i gang," siger
Elisabeth Krogh.
Netavisen har med vilje ingen politisk linje, men forsøger at
forholde sig og formidle neutralt. Men når man går fra
journalistrollen til en mere fortæller-orienteret rolle, bliver
man let mere farvet, forklarer Elisabeth Krogh. Det er en anden
måde at formidle på.
"Jeg overvejer meget, hvordan jeg kan forklare eller oversætte
begreber uden at lægge en værdiladning ind. Hvordan
beskriver man for eksempel en diktator? Kan man kalde ham en ond mand?
Der skal mange tanker med for at undgå at blive useriøs
eller vippe til den ene eller anden side," siger hun.
UgeXpressen opdyrker ikke selv nye historier. Elisabeth Krogh
pløjer de øvrige medier igennem og finder så mange
oplysninger som muligt om hvert emne.
"Det er som at være en meget aktiv redaktionschef. Hele
idéen er at fortælle de historier, der er oppe i medierne.
Jeg vurderer, hvilke historier der er vigtige for børn i hver
uge. Og så tjekker jeg selvfølgelig facts."
Vanskeligt
at markedsføre
Elisabeth Krogh vil ikke ud med, hvor mange brugere UgeXpressen har.
Men de, som eJour har talt med, er meget tilfredse med mediet.
Alligevel løber det ikke rundt økonomisk. Det er
kontakten til skolerne, der er svær.
"Det går fremad, men ikke så hurtigt, som jeg havde
håbet. Skolerne ved ikke, at vi findes, og jeg har kun den
besværlige vej at gøre dem opmærksomme på det
-- ved at skrive eller ringe til dem," siger Elisabeth Krogh.
Sommerferien skal bruges til at udvikle avisen og arbejde med
markedsføringen.
"Der må være nogen fonde, jeg kan søge. Det er jo en
grundlæggende demokratisk tanke at få skolebørn til
at forstå samfundet. Nogen må have lyst til at
støtte den.
Da jeg voksede op, var Vietnam-krigen noget, som betød meget for
samfundet. Men i skolen læste vi om 1930erne og ’40erne. Så
jeg forstod ikke, hvad det handlede om. Og jeg kan høre på
mine egne børn, at de bliver bange og forvirrede, når de
ser krig i tv. De spørger, om der så også kommer
krig i Danmark," fortæller hun.
Netmediet
frigør geografisk
UgeXpressen er Elisabeth Kroghs primære beskæftigelse. Den
anden skribent på avisen er Claus G. Theilgaard, som Elisabeth
Krogh deler adresse og børn med. Claus Theilgaard driver
også nyhedsbureauet dk-nyt
sammen med
kollegaen Lars Greir.
De er for nylig flyttet til Bornholm for at udnytte muligheden for at
bo smukt og billigt, et sted hvor børnene kan løbe frit
omkring.
"Når to personer bor sammen, og begge udgiver medier på
nettet, er der jo ingen grund til at bo i dyre kontorlokaler på
Sjælland. Det, vi har gjort, bliver en mulighed, som stadigt
flere mennesker
får, efterhånden som netmedierne bliver mere udbredte."
Der er i øvrigt ingen forbindelse til dk-nyt udover, at de to
personer bag kan diskutere, hvordan man kan arbejde med betaling
på nettet.
"Det betyder ikke noget for lærerne at skulle betale. De er klar
til mediet. Men de får så mange tilbud, at vi drukner i
mængden," siger Elisabeth Krogh, der håber på snart
at kunne leve af arbejdet med UgeXpressen.
- Et årsabonnement på UgeXpressen afhænger af en
skoles elevtal: Over 500 elever 1.800 kr, 250-500 elever 1.500 kr og
under 250 elever 1.200 kr, alt eksklusiv moms.
|
|
|
|
|
|