 |
|
|
|
|
Markedsføring med andres stof
|
Da Berlingske klippede en artikel i "Kristeligt Folkeblad"
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Den 8. juni lød eftermiddagens tophistorie i Berlingske Tidendes
nyhedsbrev "Arkiver smider systematisk kulturarv ud", og det var
også den sætning, der i mailens emnefelt skulle pirre vores
nysgerrighed.
Nyhedsbrevet reklamerer forresten med, at "Du får ... hver dag
nyheder og reportager fra Danmarks
bedste journalister".
Jeg klikker på linket i nyhedsbrevet og kommer ind til netavisens
artikel
Undervejs i læsningen går det op for mig, at der slet ikke
er tale om Berlingske-stof. Artiklen henviser med sætningen
"skriver Kristeligt Folkeblad" til stoffets ophav. De eneste
tre ord, som Berlingske har tilføjet, er forkerte -- avisen
hedder
som bekendt Kristeligt Dagblad.
Jeg bliver nysgerrig efter at læse originalartiklen på
Kristeligt Dagblads netsted
Da går det op for
mig, at Berlingske har klippeklistret KD-artiklen rub og stub. Fra
første til sidste ord (undtagen de tre forkerte ord...). Avisen
har
lavet en ny rubrik og en ny byline med
en navngiven Berlingske-medarbejder.
Efter nogle dage er Berlingskes artikel endda blevet gemt inde bag
kasseapparatet, så Berlingske kan tjene penge på
KD-stoffet. På samme måde har KD senere trukket sin artikel
ind bag betalingshegnet på sit netsted.
Se, det er jo en særpræget opfattelse af Ophavsretslovens
bestemmelse om 'god citatskik'. Regler der ellers er lige så
solidt funderede i enhver journalists rygrad som De 10 Bud hos enhver
konfirmand -- inklusive du
må ikke stjæle. Den situation
kan normalt udløse en regning på 10-20.000 kr til
Berlingske.
De kreative
Der er imidlertid ikke tale om stoftyveri.
Snarere eksempler på en ganske særpræget
markedsføring
hos
KD-bladledelsen og tilsvarende en lidet kreativ Berlingske-redaktion i
akut stofnød.
For artiklen er nemlig af Kristeligt Dagblad lagt ud på den
platform hos Ritzaus Bureau, der kaldes 'citattjenesten'. Her kan
medierne selv lave resumeer af deres nyhedsartikler og lægge dem
ud til
fri citering i de øvrige medier.
Chefredaktør Uffe Riis Sørensen, Ritzau, understreger,
at Ritzau kun tilbyder citattjenesten som en teknisk platform, og at
Ritzau ikke påtager sig noget ansvar for eventuelle
ændringer af stof lagt her.
"Vi blander os ikke i citatreglerne, og bliver der ballade, må
den klares hjemme i afsender-familien, for det er jo den selv, der
suverænt bestemmer, hvad der skal sendes til citattjenesten,"
fastslår Riis Sørensen til eJour og tilføjer:
"Normalt laver afsenderne en kort version af deres stof og sender den
til citattjenesten. Det er et fåtal, og de bliver færre og
færre, der sender uforkortede artikler."
Men selv om Kristeligt Dagblad altså hører til det
fåtal, der sender artikler i deres fulde længde til
citattjenesten, er det nok tvivlsomt, om stofleverancen til Berlingske
ligefrem giver
anledning til 'ballade' hos afsender-mediet. Den ene af
KD-artiklens to forfattere, Morten Mikkelsen, i øvrigt
journalistisk tillidsmand på avisen, siger til eJour:
"Under alle omstændigheder vil jeg kalde Berlingskes
fremgangsmåde for dårlig stil, og jeg er ikke imponeret
over den navngivne Berlingske-medarbejders arbejdsindsats. Men jeg
anerkender, at Berlingske ikke handler i strid med citattjenestens
regler. På Kristeligt Dagblad har ledelse og medarbejdere ikke
drøftet, om det er i orden, at artikler sendes i deres helhed
til citattjenesten, men det er nu ikke noget, jeg har tænkt mig
at rejse som et problem."
Læs
videre hos konkurrenten
Både Berlingske og Kristeligt Dagblad har som nævnt sat
kasseapparater op
ved indgangen, så gratister kun får begrænset adgang
til netavisernes stof.
Men den politik kan til tider have lidt komiske træk, som
når man gratis begynder at læse en artikel hos Kristeligt
Dagblad 17. juni om Familier
søger terapeut inden ferien og bliver afbrudt af
ordene:
"Vil du læse resten af denne artikel?
Adgang til hele artiklen kræver, at du er betalende kunde ..."
Eller får en afrunding ved at læse artiklen hos
Jyllands-Posten. Gratis.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|