 |
|
 |
|
Masser af webcams er stadig i drift trods ny landsretsdom - Links til
over 40 danske webcams foruden de godt 30 trafik-webcams
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Danmark har fået verdens vel nok strammeste praksis, når
det drejer sig om brug af webcams på offentlige arealer.
Det skyldes en landsretsdom, der er afsagt i juni, og som har beordret
el-installatør Peter Jensen på Læsø til at
pille sit
webcam ned og i
øvrigt betale en bøde på 2.000 kr
(nedsat fra byrettens 3.000 kr) for overvågning i strid med loven
om tv-overvågning. Lovgivningen beskytter personer mod at blive
fotograferet på en genkendelig måde på offentlige
steder.
Peter Jensen og hans advokat er skuffede over dommen. Til DR
Nordjylland 8. juni siger advokat Peter Lind Nielsen fra
advokatfirmaet Bender Von Haller Dragsted:
"Vi mente ikke, at man kunne identificere og overvåge personer
på havnen."
Men dommeren fandt det ifølge DR Nordjylland bevist, at man
kunne genkende enkeltpersoner på de ellers noget grumsede
billeder, der kun opdateres en gang i minuttet.
En frustreret Peter Jensen har som modtræk anmeldt 29 webcams
rundt i landet for at være lige så ulovlige som hans eget.
Desuden har han udskiftet sit eget webcam med et almindeligt fotografiapparat,
som
netbrugere kan aktivere for at se et aktuelt billede fra Vesterø
havn.
Politiets
skuldertræk
På en del politistationer trækker man
på skuldrene over Peter Jensens anmeldelse.
Det er de færreste, der som Frederikshavn politi har ladet
betjente agere fotomodeller
foran Skagen Vandrehjems webcam, før det fik grønt lys
til at fortsætte.
I København
ser anklagemyndigheden for tiden på anmeldelserne mod webcams.
OK i Ringsted
Et af de webcams, der også har været til observation hos
politiet, er Jette Wagners webcam i Ringsted. Det blev
anmeldt til politiet for et par år siden. Nu har politimester
Signe Justesen netop meddelt Jette Wagner, at man har frafaldet
tiltale. En
medvirkende årsag er den lange sagsbehandlingstid.
I mellemtiden er Jette Wagner flyttet, og hun har opsat sit webcam et
andet sted i byen, hvor der ikke som oprindeligt er udsigt ud over
torvet men over nogle hustage.
eJour nr
27 skrev om Ringsted-sagen.
Webcams stadig i
drift
Trods Læsø-dommen er der masser af webcams i drift. Jeg
tog 27. juni en rundtur på
nettet og kunne hurtigt lave en liste med 42 danske webcams i funktion.
Især nyhedsmedierne står bag mange webcams.
- Ballen Havn
på
Samsø, Samsøposten/Bynet
- Blåvand
Torv, privat (for de legesyge)
- Bornholms
Kunstmuseum, TV 2
- Bornholm,
fra
taget af TV 2
- Christiansø
ved Bornholm, DR
- Faaborg
Havn, Fyn.dk
- Fanø,
færgelejet i Nordby, privat
- Fredericia, nærmest
knipskarpt og med zoom-effekt, unavngivent
- Frederiksborg
Slot, Hillerød, privat
- Gudhjem,
udsigt
over byen, TV 2
- Hasle,
Bornholm, DR
- Holbæk
Havn, Holbæk Amts Venstreblad
- Kalundborg,
Kalundborg Folkeblad
- Københavns
Lufthavn, lufthavnen
- Københavns
Rådhusplads, dagbladet Politiken
- Melsted,
Bornholm, DR
- Middelgrundsfortet
(tre webcams), København, privat
- Nexø,
DR
- Nyhavn
og Øresund, København (plus videoklip),
privat
- Odenses Flakhaven,
Fyn.dk
- Odense
Banegårdsplads, Fyn.dk
- Odense
Havn, Fyn.dk
- Rungsted Havn,
privat
- Smålyngen,
Bornholm, DR
- Svaneke,
Bornholm, DR
- Svendborg
Torv, Fyn.dk
- Svendborgsund,
Fyn.dk
- Sydhavnen,
København, privat (det går tæt på!)
- Odense Universitetshospitals byggeri,
Fyn.dk
- Odense Zoo, pingvinerne,
Fyn.dk
- Rytterknægten,
Bornholm, DR
- Rønne,
udsigt over byen, TV 2
- Rønne
Havn, DR
- Vejers
Strand (to webcams), privat
- Ørestads-byggerier
(fire webcams), Ørestadsselskabet
- Aakirkeby,
DR
Desuden filmer Vejdirektoratets
godt 30
webcams lystigt videre i trafikken, mens de overvåger
motorveje, broer og andre knudepunkter i trafikken.
På nettet findes adskillige oversigter, der henviser til webcams.
Af udenlandske samlinger er der bl.a. Webcam-Index med et lille,
dansk udvalg,
og herhjemme finder vi bl.a. lister i webcams.dk,
i Webvejr Danmark,
i Grønland
og på Færøerne.
'99,9 pct er
ulovlige'
Med landsretsdommen som rettesnor må mange webcams utvivlsomt
anses for at være ulovlige.
Læsø-elektrikerens advokat Peter Lind Nielsen fra
advokatfirmaet Bender Von Haller Dragsted mener ligeud, at efter dommen
vil "99,9 procent af alle webkameraer også
være i strid med lov om forbud mod tv-overvågning." Det
siger han til Computerworld
8. juni, og hans råd til andre med et webcam, der
transmitterer fra
offentlige arealer, lyder:
"Det er simpelthen bare at pille dem ned, for hvis kriteriet er, at
bare en enkelt person skal kunne genkende en anden person, så kan
næsten enhver genkende en person eller logoet på en bil."
Juraprofessor ved Københavns Universitet, Peter Blume, forudser,
at dommen i Læsø-sagen bliver styrende for vurderingen af,
om andre webkameraer ligger inden for eller uden for loven, og hans
vurdering er også, at en række danske webcams befinder sig
på den forkerte side af den grænse.
"Hvis man har mulighed for at genkende personer, så er der tale
om personovervågning, og hvis det sker med eksempelvis et
webkamera, der systematisk laver optagelser, så er det i strid
med tv-overvågningsloven," siger Peter Blume til Computerworld
16. juni.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
 |
|
|
|
 |