Hvorfor tøver aviserne med feeds?

Af Steven Snedker, ss@vertikal.dk (hjemmeside), partner i konsulentfirmaet Vertikal

• Feeds forklaret på 122 sekunder
• Så hvorfor udgiver aviserne ikke feeds?
• Fra novice til pioner i tre skridt

Vi springer let og elegant hen over en forklaring af, hvad aviser er. Det ved du. Men ved du, hvad feeds er?

Feeds forklaret på 122 sekunder

Feeds er netsider formateret på en maskinlæsbar måde. At maskiner kan læse siderne og vide, hvad der er rubrik, dato, manchet og byline, betyder, at siderne kan bruges til meget mere end de almindelige netsider, der kun læses af mennesker med browsere og -- i gunstige tilfælde -- søgemaskiner.

Men lad os hellere blive konkrete. Her er DR Nyheders feed. Og her på eJours demoside finder du (ude til venstre) selvsamme feed fra DR Nyheder som almindelig netside.

Hvad opnår DR Nyheder ved det? Jo, i stedet for blot ét dumt link til dr.dk/nyheder får DR kloge/konkrete links til www.dr.dk/nyheder. Konkrete rubrikker trækker mere end det generiske DR Nyheder. Det har også en betydning i søgemaskinerne, der pludselig opdager fem eller 10 gange så mange links til DR Nyheder og derfor revurderer sidens betydning for samfundet.

Hjemmesideejeren, der publicerer feed'et, opnår en evindeligt opdateret side. Hun skal ikke copy-paste (dansk: klampe) overskrifter fra spændende steder og lave links hver dag. Det foregår automatisk og arbejdsfrit. Dertil er der en stor frihed. Hjemmesideejerne vælger selv, hvor mange rubrikker de vil vise, om de vil vise manchetter, forfatter osv. osv.

Feeds kan også læses af feed-læsere, browserligende stykker software folk installerer på deres computer. Feed-læsere gør det lidt hurtigere at læse 10 aviser og 10 fagblade. I stedet for at besøge bladene sekventielt har maskineriet hentet indholdsfortegnelserne/artiklerne hjem, og man kan nu læse dem sorteret efter medie, dato eller noget tredje. Nogle feed-læsere gemmer endog alt på harddisken og gør det søgbart.

Så hvorfor udgiver aviserne ikke feeds?

En løselig gennemgang af netsteder med rod i avismiljøet (find dem her og her) siger, at ingen danske aviser giver læserne et feed. Kun den lille entusiastdrevne Open Source avis Flix giver pt. et feed.

Hvorfor, hvorfor, åh hvorfor?

Jeg gætter på følgende forklaringer:

1. Uvidenhed og et afslappet forhold til teknik og egen mission. Det tog ligegodt mange år, før der kom en browser foran hver en dansk journalist. Journalister og andre redaktionsansatte er ikke teknikinteresserede netnørder, men følger nogenlunde den brede middelklasses tempo, hvad angår tilegnelse af ny teknik.

De færreste har endnu prøvet at omgås eller forstå feeds. Som med servere og browsere anses det for noget eksotisk og teknisk noget. Selvom hele nettet oser af feeds, og der efterhånden har været masser af artikler i fagligt relevante tidsskrifter, fx eJours Lav dit eget medie.

2. Teknik. Et er at få smag for feeds. Et andet er at dressere avisens netpubliceringssoftware til at levere dem. Aviser, der kører med kommerciel software, er i uheldige tilfælde helt i leverandørernes vold. De kan ikke levere feeds, før leverandørerne har implementeret det og eventuelt krævet en formue for besværet. Softwarevalget spiller en meget stor rolle for de redaktionelle muligheder på Internet.

Aviser, der selv kan tilrette deres publiceringssoftware og besidder et enkelt opvakt hoved i it-afdelingen, kan på et par timer få et feed. Sværere er det ikke. Men få ved det, og få siger det.

3. Feeds er upopulære i annonceafdelingen. Send nyheden ud i et nyhedsbrev, og du kan med ren samvittighed fortælle, at 10-, 20- eller 30.000 mennesker modtog nyhedsbrevet med annoncen. Smid den på nettet, og du kan med grafer og søjler vise, at siden blev læst af x antal tusinde mennesker.

Send nyheden ud i et feed, og du aner meget lidt om, hvor mange der egentlig har set annoncen. Net og (HTML-)email er langt bedre annoncemedier. Feeds læses meget mindre end net- og nyhedsbreve, og annonceafdelingen får et bommesislag, hvis den skal til at sælge annoncer til endnu en obskur, svært forklarlig og nymodens kanal.

Med det sagt er udviklingen allerede skiftet for visse bloggere. Russell Beatties feed læses fem gange så meget som hans netsted, og visse læsergrupper leverer (for tiden) meget høje gennemkliksprocenter på annoncer i feeds.

4. Frygten for at blive (mis)brugt. Her er det fx DRs nyhedsfeed, der får indsat ungdommelig sprogbrug og masser af fejl af Styrelizeren. Og her er det freshnews.org, der publicerer hårdtarbejdende it-mediers overskrifter, mens de rager penge ind på bannerannoncer. Bare sådan. Der er masser af tjenester, der gør den slags på basis af feeds. Snylte/added value-tjenesterne snupper dine feeds og leverer siden på nettet, i nyhedsbreve, i feeds.

Man undgår videreudnyttelsen af feeds mest effektivt ved overhovedet ikke at lave et feed. I stedet kan man satse på nyhedsbreve. Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, B.T, Politiken, Ekstra Bladet og mange andre udsender hver dag et eller flere nyhedsbreve (typisk delt op i sport, it, seneste). Nyhedsbreve betyder lidt mere kontrol, ringere muligheder for videreudnyttelse.

5. Frygten for at miste gennemslagskraft. Når mange af avisernes artikler ligner hinanden -- noget der er skrevet af fra samme kilde af folk med samme skoling (se bare EB vs. Politiken) -- har man i det mindste sit logo. Sin kultur. Sit navn. Det er en nyhed fra Avisen.

Men i feed-læserne ligner alle sider hinanden. Ja, artiklerne er måske sorteret efter dato, så ens medies nyheder ikke engang præsenteres på egen side, men blot er små bølgetoppe og -dale i informationsstrømmen. Ens store, fine, gamle medie optræder nu på lige fod med konkurrenterne og amatørerne. Ikke et selskab at blive set eller, uha uha, vejet i. Mere om det i artiklen om samletjenester.

6. Usikkerhed hvad angår formater. Feeds kommer i flere forskellige formater: RSS 1.0, RSS 2.0, Atom og det, der er værre. Formatkrigen er dog ingen god grund til at holde sig fra feeds. Man kan være ligeglad med, hvilket format der bliver mest populært. Det tager kun en times tid at sadle om. Derudover kan slutbrugere forstå RSS 1.0, 2.0 og Atom nu. Så usikkerhed hvad angår formater er ingen grund til at holde sig fra den kogende feed-scene.

Fra novice til pioner i tre skridt

1. Bare kom i gang. Se grundigt på DR Nyheders feed. Se hvordan et feed opskriver artikler som <title>, <link> og <description>. Fortæl dig selv, at det ikke er særlig svært. Og bed så en person fra it-afdelingen om at lave et feed. Han skulle kunne klare det ved at følge vejledningen på Sådan laver du et [RSS 2.0]-feed og ved at se, hvordan DR Nyheder har gjort det. Det tager et par timer at lave sit første feed, og ingen siger, at det behøver at være offentligt tilgængeligt eller kendt.

2. Lav flere feeds. Overvej, om det ikke er 10 gange så smart at lave 10 feeds i stedet for kun ét. Det tager ikke væsentlig længere tid, og du vil kunne servicere dine læsere meget mere præcist. Du vil kunne finde inspiration af de efterhånden flere og flere danske sider, der har flere end ét feed.

3. Lav feed i flere tykkelser. Overvej også om du ikke også skal have to typer: ét feed kun med overskrift og manchet. Og et andet med hele artiklen. Vælger du at udgive hele artikler på feed-form, skifter feed'eriet karakter. Fra at være en støtte til netudgaven bliver feed'ene til en central distributionsmåde. Det er der nogle læsere, der sætter pris på.

Feeds er en udvidelse af kampzonen. Og til forskel fra printervenlig, pda-venlig, tip-en-ven og nyhedsbreve er det en udvidelse, der giver mange parter en hidtil uset magt over stoffet. Feeds er kildrende spændende, men også lidt farlige.

Artikelforfatterens eget feed findes på vertikal.dk/rss/