 |
|
|
|
Journalisten Morten Pihl er en af de første, der herhjemme har
prøvet at blogge på sin arbejdsplads. Jyllands-Postens
Brixtofte-blog blev den
'hemmelige' weblog, så nu skal den udbygges med RSS-feed,
fortæller Morten Pihl, der her skildrer sine blog-erfaringer
Af Morten Pihl, morten.pihl@jp.dk,
journalist på morgenavisen Jyllands-Posten
Weblog?
Hvad er det, var min første reaktion, da min chef
præsenterede mig for ideen om, at vi skulle lave en weblog
(også forkortet til blog) i
forbindelse med Brixtofte-sagen.
Selvfølgelig skulle vi dække sagen i avisen; men skulle vi
supplere med en blog?
Vi diskuterede sagen, og jeg blev lidt klogere på, hvad det var
for noget. Det endte med, at vi besluttede os for at lancere bloggen
på www.jp.dk/brixtofte/.
Ingen
kommentarer
Der er tale om en primitiv blog, for det er begrænset, hvad vi
tilbyder i forhold til, hvad blogs andre steder i verden tilbyder.
På vores blog kan interesserede læse, hvad der sker i
retten. Løbende sender jeg fra retsbygningen referater af det
nyeste, der er sket. Det skal jeg vende tilbage til.
Men ellers tilbyder vi ikke noget ud over lidt 'garniture':
- Man kan se, hvad anklagerne går ud på
- Brixtoftes forsvarsskrift, en redegørelse til Folketingets
medlemmer
- Brixtoftes og bagmandspolitiets forskellige udlægning af
striden om, hvorvidt bagmandspolitiet har gjort nok for at få ham
afhørt, før tiltalen blev rejst
- Centrale artikler, der har været i avisen, og som er
velegnet til at give et overblik over sagen
- Udvalgte restaurations- og rejsebilag
- Datoerne for retsmøderne
- En tidslinie
Vi tilbyder fx ikke læserne at kunne skrive direkte til bloggen
eller til mig, så jeg kan svare dem. Vi har diskuteret, om der
skulle være en sådan mulighed, men vi valgte dette element
fra, fordi det kunne flytte fokus væk fra hovedformålet,
nemlig at rapportere hurtigt fra retssalen.
Det kan være ubegrundet, men vores frygt var lidt, at fx
Brixtoftes støtter ville bombardere bloggen med
skældsord mod mig, fordi jeg var den ene af de to journalister,
der afslørede hans misbrug, og det er ikke meningen, at jeg skal
være fokus. Det skal sagen være.
Formål:
hurtighed
Det er meningen, at hvis man vil have det sidste ny fra retssagen,
så kan man få det på bloggen. Vi skal være
først med det sidste.
I starten skrev jeg i pauserne under retsmødet. Nu sender jeg
også direkte fra retsmødet. Det handler jo kun om at
tænde sin computer, skrive og sende fra mobilen, så ligger
det ude på bloggen. Problemet er, at det af og til kan knibe
med tiden -- altså at skulle tage notater fra afhøringen
af
fx Brixtofte samtidig med, at man skal skrive og sende. Derfor
svinger det, hvor ofte og hvornår jeg kan sende. Det
afhænger selvfølgelig også af, hvor meget nyt der
kommer frem. Og om udstyret virker. Det har der desværre
været problemer med et par gange.
Men for mig er det i hvert fald en tilfredsstillelse at kunne
være først med nyhederne, og det er jeg kun takket
være bloggen.
Nu kunne man sige, at jeg bare kunne skrive til JPs internetavis, og
dertil er vel bare at sige, at ja, det kunne jeg, men med bloggen er
det hele samlet i et Brixtofte-tema, og det er at foretrække.
Laver RSS-feed
Der er imidlertid et minus ved bloggen, og det er, at den lidt deler
skæbne med DR2, mens den endnu blev kaldt 'den hemmelige kanal'.
Kun omkring 10.000 har besøgt bloggen, og det er mildest talt
få.
Jeg tror, det skyldes, at de færreste ved, hvornår der er
retsmøde, og at der er langt mellem retsmøderne.
Som
læser skal man nærmest vide på forhånd,
hvornår der er retmøde, før man går ind
på bloggen og ser, om der skulle være sket noget nyt. I
avisen ser man jo først referatet fra retsmødet dagen
efter, og selv om man godt kan henvise fra avisen til bloggen med en
boks, der står ved siden af retsreferatet, så er udbyttet
ikke så stort, for den dag, det står i avisen, er der ikke
retsmøde. Det er der først flere dage senere.
Det betyder altså, at man enten skal annoncere i avisen, at i dag
er der retsmøde i Brixtoftes-sagen, og så kan man
altså følge med på bloggen. Eller også skal
man finde en anden løsning, nemlig et
såkaldt RRS-feed. En ordning, som betyder, at folk, der er
interesserede i at følge med, simpelthen får en besked
på deres computer, når der er nyt på bloggen.
Den idé har jeg vendt med teknikken i huset, og som det ser ud
lige nu, så er det nok noget, vi vil prøve for at lokke
flere kunder ind i butikken.
Meget havde været lettere, hvis der var retsmøder hver
dag. Det ville være nemt for folk at finde ud af, men med en
sådan effektivitet fungerer retssystemet ikke, og med kun et
eller højst to retsmøder om ugen kan man måske
diskutere, om Brixtofte-sagen er den rette til en blog.
En personlig
blog?
Det optimale -- som også ville have betydet, at der var tale om
en rigtig blog og ikke en skrabet udgave -- var, hvis det, jeg skrev,
var mere personligt.
Det kunne således have været sjovt, hvis jeg fra retten
kunne berette langt mere personligt og subjektivt, men det harmonerer
bare ikke med, at jeg skal være så objektiv som mulig i det
retsreferat, som skal stå i avisen. Det kunne have været
sjovt, men det er bare for dyrt for avisen at have to mand siddende i
retten -- en til at skrive til bloggen og en til avisen.
Derfor er der principielt ikke forskel på, hvordan jeg skriver
artiklen til bloggen og til avisen. Den eneste forskel er, at den ene
får jeg ud næsten samtidig med, at det sker, mens den anden
kommer med mange timers forsinkelse, men til gengæld gerne skulle
give et større overblik.
Men et sjovt forsøg, det er det.
|
|
|
|
|
|