|
|
Den journalistiske åleruse
|
Danmarks Radio har udviklet et journalistisk Intranet-værktøj,
der populært kaldes den journalistiske åleruse, og
som konkurrenter står i kø for at købe. Værktøjet
med den officielle titel »Research- og Planlægningssystemet«
er et kraftfuldt digitalt hjælpemiddel for DR's samlede
nyhedsdækning. Adam Hvidt fra DR's intranet Inline fortæller
om udviklingen henimod dagens effektive hjælpemiddel for
journalistisk i alle medie-koncernens afdelinger.
Af Adam Hvidt, adam@dr.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
En browser kan ikke alene hjælpe journalister med at
finde oplysninger og med at være medie for udgivne historier.
Den kan også fungere som journalistisk værktøj.
Som både gør det muligt at være hurtigere ude
med hårdtslående nyheder, forbedrer planlægningen
og dermed udnytter ressourcerne bedre.
Sådan et system har DR Nyheder fået udviklet i
samarbejde med WM-data, og navnet er Research og Planlægningssystemet.
Inspiratoren
Den udviklende kraft bag systemet er 31-årige Thomas
Hedin. Han blev ansat ved Radioavisens Researchcenter i 1996,
samme år som DR-Online gik i luften, og World Wide Web i
det hele taget begyndte sin gevaldige vækst.
»I 1996 gik også radioavisen på Internet.
Det var samtidig med, at Radioavisens redaktion fik sin første
computer med Internetadgang. Og den var der konstant kø
af journalister ved,« fortæller Thomas Hedin.
»Vi havde en forløber for et intranet, som vi
kaldte for Infoserveren, og da jeg i 1996 var til konference om
Computer Assisted Journalism i USA, blev jeg meget inspireret
af en guru inden for området, som hedder Nora Paul. Nyhedsresearchere
i USA havde ifølge hende set lyset og opdaget, hvilke store
muligheder Inter- og intranet gav for direkte kontakt mellem reseachere
og nyhedsredaktionerne.
Browserbaseret research betød, at researcherens opgave
ikke længere kun var at fremskaffe konkrete informationer
og bære dem videre til journalisten. Nu kunne de sættes
ind i en sammenhæng med det samme, så hele researchpakker
kunne serveres til journalisten. Og journalisten kunne selv bidrage
til at forbedre kvaliteten af oplysningerne.
Det var meget inspirerende for mig at høre på.
Efter to dage på konferencen ville jeg bare hjem og i gang,«
siger Thomas Hedin.
Første version i
1996
I efteråret 1996 gik første version af DR Nyheders
researchside i luften. Den var opbygget med html-editoren Netscape
Gold 3.0,, og webstedet svulmede hurtigt op til flere tusind sider.
»Det fungerede fint, journalisterne fik deres oplysninger
på en langt nemmere måde, og vi sparede uendelige
mængder af papir til udskrift af lister og oversigter. At
vi var så tidligt ude, gav helt klart den sidegevinst, at
journalisterne på Radioavisen blev tidligt fortrolige med
Internet og med brug af computeren til at lave deres egen research,«
nævner Thomas Hedin.
Den vigtigste del af systemet var både dengang og nu
Ritzaus begivenhedsliste. Men medarbejderne i DRs nyhedsorganisation
hælder selv langt mere indhold på, efterhånden
som oplysningerne kommer ind i forbindelse med anden research
eller per post. Dengang blev den lavet i Word Perfect 5.1, og
derefter blev den skrevet ud på papir til samtlige journalister.
Der var dog en voksende frustration over, at journalisterne
ikke kunne søge i de enorme mænger af filer, men
stadig skulle have researcherne til at finde en given oplysning
frem, selv om den fandtes i elektronisk form. Og arbejdet med
manuelt at vedligeholde sitets mange, mange referencer i de flade
filer var ved at vokse researchafdelingen over hovedet.
Da Lisbeth Knudsen i 1998 blev nyhedsdirektør i DR,
var en af hendes første handlinger at bede om, at Radioavisens
Researchsider også blev åbnet for Tv-avisen som et
led i strategien med at få nyhedsafdelinger til at arbejde
sammen på tværs af medier. Fra Det Fri Aktuelt medbragte
hun en række erfaringer og en vision om professionalisering
af researchfunktionen med henblik på bedre udnyttelse af
ressourcer og dermed forbedret produkt. Åbningen af Radioens
Research for Tv-avisen skulle understøtte overgangen til
den fremtidige bimediale nyhedsorganisation.
Lisbeth Knudsen og Thomas Hedin udarbejdede i fællesskab
en beskrivelse af næste generation af Researchsystemet.
Nøgleord var videndeling og åben struktur. Brugerne
skulle ikke alene hente indhold, men også gerne tilføre
nyt til systemet. Den vision er nu blevet virkelighed.
Hvis morgenradioavisen og 12-Tv-avisen ser på den samme
historie, spredes reseachen automatisk. Dermed er det ikke alene
muligt at dele viden ved hjælp af systemet, men det fungerer
også som en "sladrehank", hvis flere redaktioner
arbejder med det samme.
Databasen er central
Et centralt element i nyhedsplanlægningen er en database,
som både automatisk og manuelt registrerer nyhedsemner --
begivenheder, ideer, tips, osv. -- for hele verden fra dags dato
og ubegrænset ud i fremtiden. Databasen er det tekniske
samlingspunkt for mange af de oplysninger, der hører med
til produktionen af en historie, for eksempel baggrundsinformation,
resultater af research og medieplaner. Herfra kan man trække
data ud, udvælge nyhedsemner og tilføje planer og
udskrive lister på papir, fx til brug ved redaktionsmøder.
Systemet indeholder også en søgerobot, som automatisk
og med jævne mellemrum gennemfører en række
søgninger på udvalgte datakilders søgemaskiner.
Søgemønstre omfatter for eksempel logiske kombinationer
af 'ugedag', 'dato', 'måned' samt faste søgeord som
'Denmark' og 'Danish' til søgninger på udenlandske
sites.
Målsætningen har været at effektivisere reseachernes
arbejde med informationskilder og at opbygge et værktøj,
der kan samle disse resultater i en 'rapport', som igen kan vedhæftes
en 'Begivenhed' i systemet.
Det betyder, at resultater på en standardiseret måde
vil være tilgængelige for alle journalister, som arbejder
på den samme nyhed. Det giver mindre dobbeltarbejde og højere
kvalitet.
Sådan en 'rapport' kan indeholde referencer til mange
forskellige kilder. Det kan være interne databaser i DR,
med digital lyd og billeder fra DRs arkiv og DR Nyheders mediedatabase,
manuskripter fra tidligere indslag, kildepersoner fra DR Nyheders
eget kildearkiv, resultater af research foretaget på tidligere
lignende historier osv. Der kan også være referencer
til data fra eksterne baser som Polinfo og websider på Internet.
Systemet er udviklet i samarbejde med WM-Data.
Mange har vist interesse for systemet, men af konkurrencehensyn
sælges det kun til udenlandske kunder.
- - -
Nora Paul: Computer
Assisted Journalism
|