|
|
Netmedier i et hul i loven
|
Netmedier er faldet i et hul i Medieansvarsloven, så
folk ikke kan være sikker på, at en klage bliver behandlet
af Pressenævnet
Af Anne Louise Schelin, als@journalistforbundet.dk,
cand.jur. og direktør i Dansk Journalistforbund, og Helle
Nissen Kruuse, hnk@djh.dk
Et menneske, der bliver behandlet uetisk af et netmedie, kan
ikke være sikker på, at Pressenævnet
vil behandle dets klage. Der er nærmest lovløse tilstande
på nettet, fordi fædrene til Medieansvarsloven ikke
har været up-to-date, når det drejer sig om journalistikken
på nettet.
Situationen i dag er den, at det er op til de ny netmedier
at anmelde sig til Pressenævnet. Ingen fører kontrol
med, om alle relevante medier kommer ind under Pressenævnets
kompetence. Derfor kan et menneske, der føler sig trådt
på af et netmedie og vil klage over overtrædelse af
de
presseetiske regler risikere, at nævnet vifter klagen
væk: det er ikke vores bord.
På den anden side kan selv et anmeldt medie heller ikke
være sikker på, at Pressenævnet overhovedet
vil behandle en sag, som mediet er involveret i. For en anmeldelse
til nævnet udløser kun en svarskrivelse, hvor nævnet
gør det klart, at i tvivlstilfælde vil det først
ved en eventuel retssag mod mediet blive fastslået, om nu
også mediet opfyldte betingelserne for at blive anmeldt.
I dag er 40 netmedier anmeldt. Men der er også nogle
udenfor.
Da IT- og forskningsministeren indkaldte høringssvar
til rapporten »Konvergens i netværkssamfundet«
fik hun klar besked om, at her er et problem. I høringssvarene
offentliggjort 18. september peger både Danske Dagblades
Forening og Dansk Journalistforbund på sagen. DJ anbefaler,
at Medieansvarsloven revideres, så »den er tidssvarende
i forhold til det faktiske medieudbud«.
eJour har på den baggrund bedt DJ's direktør,
cand. jur. Anne Louise Schelin om nærmere at redegøre
for de juridiske tåger for netmedierne og mediernes potentielle
'ofre':
Flertallet manglede
»Hidtil har der ikke været flertal for at definere
en type netmedier (også kaldet elektroniske tjenester),
som kunne blive umiddelbart omfattet af Medieansvarsloven.
Hverken ved Medieansvarslovens tilblivelse eller ved senere revision.
Efter de gældende regler kan netmedier anmelde sig til
Pressenævnet
(lovens § 1 nr 3 og § 8). Listen over anmeldte netmedier
var i mange år ganske kort, men er nu på 40 medier.
En af ulemperne ved den nuværende ordning er, at de netmedier,
som anmelder sig, ikke gennem anmeldelsen har sikkerhed for, at
de rent faktisk anses for at være omfattet af definitionen
i § 1 nr 3.
Kort fortalt siger denne bestemmelse, at
- tekster, billeder og lydprogrammer, der periodisk udbredes
til offentligheden (på anden vis end gennem et periodisk
skrift eller radio/tv) kan blive omfattet af medieansvarsloven,
- såfremt de har karakter af en nyhedsformidling, som
kan ligestilles med den formidling, der foretages i indenlandske
periodiske skrifter og af radio og tv foretagender med tilladelse
til radio/tv spredning i Danmark.
Uden for lovens lange arm
En anden ulempe er, at ukendskab til muligheden for at blive
omfattet af Medieansvarslovens regler ved anmeldelse til Pressenævnet
betyder, at Medieansvarsloven formentlig ikke finder anvendelse
i en lang række tilfælde, hvor dette ville være
det rigtige af hensyn til ytringsfriheden, offentligheden og netmedierne
selv.
Er et netmedie ikke anmeldt (men ikke desto mindre er et medie,
som leverer uafhængigt redaktionelt stof), er borgerne nemlig
til forskel fra, når det handler om de medier, som umiddelbart
er omfattet af loven, afskåret fra at gå til Pressenævnet
med sager om prøvelse af god presseskik og krav om genmæle.
Det er også mindre overskueligt for borgerne, hvem en
straffesag eller en erstatningssag skal rettes mod.
Loven bør ændres
Medieansvarslovens § 1 nr 3 bør derfor snarest
ændres til at være en definition af de netmedier,
som umiddelbart bør være omfattet af loven. De 40
medier, som p.t. er tilmeldt Pressenævnet i henhold til
§ 8, er så vidt ses alle gode eksempler på netmedier,
som helt selvfølgeligt kan omfattes af en sådan definition.
Men netmedier, der ikke er udsprunget fra medier, som i forvejen
er omfattet af loven, er givet ikke lige så opmærksomme
på muligheden for at anmelde sig til Pressenævnet.
Måske er de heller ikke tilstrækkelig opmærksomme
på de presseetiske regler, reglerne om genmæle, om
angivelse af ansvarshavende redaktør m.m., hvilket i så
fald er endnu en god grund til at skynde sig med at få revideret
loven,« slutter Anne Louise Schelin.
Hvem er med og hvem ikke?
eJour har skaffet listen over de 40 anmeldte netmedier i Pressenævnet.
De ligger ikke i dag på nettet, men bliver offentliggjort
i nævnets næste årsberetning. Under de enkelte
anmeldelser kan udmærket ligge flere sub-medier.
Som det ses af listen, er det overvejende de klassiske massemedier,
der har anmeldt sig efter at have fået online-versioner.
Mangler der nogen? Ja!
Jeg kunne pege på nogle stykker fx flere journalistiske
nyhedstjenester, der både har form som nyhedsbreve og ligger
frit tilgængelige på nettet. Men for nu ikke at rette
skytset udad kan Dansk Journalistforbund og eJour jo passende
følges ad til Pressenævnet med et par anmeldelser.
- Forlaget Børsen
- Ritzaus Bureau
- Den Liberale Presse
- Danmarks Radio Online
- Jyllands-Posten
- Århus Stiftstidende
- Lokalavisen Frederiksberg
- TV 2
- Lolland-Falsters Folketidende
- Berlingske Tidende
- Berlingske Online
- Information
- Næstved Tidende
- Sjællands Tidende
- Ekstra Bladet
- JydskeVestkysten
- Aktuelt Online
- Holbæk Amts Venstreblad
- Kalundborg Folkeblad
- Computerworld
- Politiken
- Danske Dagblades Forening
- Dansk Bibliotekscenter
- Nordjyske Stiftstidende
- Ugebrevet Vendsyssel
- Kristeligt Dagblad
- Kunsttidsskriftet
- Microsoft News
- Internetmediet Kafka.dk
- Internetavisen TechWorld
- Internetavisen IT-branchen
- Internetavisen PC World
- World Online
- Internetmagasinet Reporteren
- Internetavisen Made By
- Internetavisen Danmark-iNvest
- Infopaq netavis
- Internetavisen Media Watch
- Internetavisen Ud og Skriv
- Internetavisen TV/Midt-Vest
|