|
Politi har fået adgang til netudbydernes data-lagre
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk
Straks 11. september blev flere landes netudbydere kontaktet
af politimyndigheder, som forlangte adgang til udbydernes samlede
informationsmateriale. Og de fik det. Sagen hastede, fordi en
del udbydere ikke har plads til at gemme de enorme lagre mere
end en eller to dage.
Efterforskerne gik især efter logfilerne, som giver et
detaljeret indblik i trafikken hos en netudbyder (ISP'er). Man
kan afdække den samlede mailtrafik med identifikation af
den enkelte bruger og dennes computer, man kan sikre indlæg
i chatrooms o. lign mod sletning og -- ja, man kan måske
meget mere, end vi almindelige brugere overhovedet har nogen anelse
om.
USA og UK
I USA bruger forbundspolitiet FBI både nettets fordøre
og bagdøre i sin jagt på terrorister. På FBI's netsted opfordrer man mennesker
til at indrapportere informationer om alt mistænkeligt,
og der gøres opmærksom på FBI's specialside
om Osama bin Laden, den mest eftersøgte person gennem
flere år.
Men FBI har også brugt en bagdør til nettet med
tilbagevirkende kraft.
FBI kontaktede omgående de store amerikanske netudbydere
og fik ubegrænset adgang til alt informationsmateriale hos
udbyderne -- logfiler, email-adresser, IP-numre, chatrooms mv.
Ifølge WiredNews
godkendte senatet anmodningen 13. september.
I Storbritannien har The National Hi-Tech Crime Unit, der blev
oprettet tidligere i år til at bekæmpe IT-baseret
kriminalitet, bedt både ISP'ere og telefonselskaber gemme
alle optagelser af kommunikationen fra 11. september og frem.
Her slettes de normalt efter 48 timer, oplyser BBC
14. september.
Angreb på ytringsfriheden
Man skal næppe tage for givet, at holdningerne før
og efter 11. september er præcist de samme, når det
gælder akutte efterforskningsskridt mod terrorisme på
nettet. Tiltænkte foranstaltninger kan udmærket kollidere
med det traditionelle værn af individets privatsfære,
ytringsfriheden og andre menneskeretlige retsregler, som vestlige
demokratiske samfund sædvanligvis respekterer.
Politikerne ved det, interesseorganisationer erkender det,
journalister kommer til at mærke det i deres arbejde.
Hvad angår ytringsfriheden og censuren, så gik
der ikke mange dage, før de amerikanske myndigheder ifølge
Reuters 24. september søgte at forhindre Voice of America
(forgæves) i at offentliggøre et interview med Taleban-lederen
Mohammed Omar, ligesom en avisjournalist blev fyret ifølge
AP 26.
september efter at have skrevet i sin klumme om Bush, der
havde gemt sig i »et hul i Nebraska«. Det stod ikke
klart, om han blev fyret for afsløring af statshemmeligheder
eller for præsident-fornærmelse.
Stramninger i Europa
FN har handlet med usædvanlig hurtighed, da Sikkerhedsrådet
29. september kunne vedtage en resolution
mod terrorisme. Den fopligter de 189 medlemslande til at indarbejde
resolutionsteksten i den nationale lovgivning.
I Europa har vi endnu til gode at se resultatet af disse dages
debatmøder i EU-regi om fælles regler til terrorbekæmpelse
-- herunder om medlemslandene overhovedet kan blive enige om en
fælles definition af en 'terrorist' og om et sæt EU-straffebestemmelser.
Men lang tid inden 11. september har vi i Europa set en markering
af, hvor langt myndigheder er parate til at gå, når
det gælder efterforskning på nettet. Det er tydeligst
i relation til Europarådets omdiskuterede forslag til en
konvention om Cyber-Crime (herunder om udenforståendes adgang
til logfiler). eJour
nr 3 omtalte i april konventionsteksten, da man var nået
til udkast nr 25. Den endelige version er nu anbefalet i Europarådet
og skal efter planen underskrives af medlemslandene i november.
Konventionen vil efter ratifikation gælde Europarådets
41 medlemslande plus bl.a. USA, Canada, Japan og Sydafrika.
Europarådet har oprettet et tema-site
om cybercrime, og her kan man læse konventionens
hovedtræk.
Den seneste rådsbehandling er nærmere omtalt hos
bl.a. Center
for Democracy & Technology og Washington
Post 20. september.
Syv europæiske organisationer, bl.a. Digital Rights i
Danmark, har 21. september sendt et åbent
brev til Europarådet og fraråder øget registrering
af data hos net- og teleudbydere efter terroren i USA.
Vores kommunikations infrastruktur ville blive et overvågnings-system,
hedder det i brevet, som »urge European leaders not to implement
legislation that mandates internet and telecommunication service
providers to retain traffic data for law enforcement purposes.«
Et udkast til et nyt EU-direktiv Com(2000)385 berører
også internetudbydernes arkivering af informationer. Og
direktivet sammen med Europaråds-traktaten er temaet for
en høring 5. oktober i København arrangeret af foreningen
Digital Rights og Foreningen for Dansk Internethandel. IT-og forskningsminister
Birte Weiss stiller op til debat.
Remailere
Katastrofens eftervirkninger på nettet kan desuden spores
hos de tjenester, der tillader sine brugere at sende anonyme emails
('remailers').
De kanaler har ofte givet folk i politisk betændte områder
en mulighed for at informere verden om overgreb. Men nu er flere
ved at lukke ned, oplyser Network
World Fusion.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan
af og til være, at brugerne møder et dødt
link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på
netstedet. Så må I prøve at lede lidt på
stedet.
|