|
|
Nettet og journalistikken udfordret
|
Da nettets masker blev spændt til bristepunktet, og stærke
steder gik ned, blev mindre steder nyhedsportaler, og nu står
journalistikken over for ny udfordringer
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk
11. september blev dagen med den højeste trafik i internettets
32-årige historie. Men nettet holdt både den dag og
de følgende, selv om maskerne blev spændt til bristepunktet,
og mange netsteder måtte gribe til nødløsninger
for at undgå længerevarende nedbrud.
Trafikken eksploderede
Store internationale nyhedssteder på nettet som CNN,
BBC og MSNBC var direkte brudt sammen i korte perioder lige efter
katastrofen kort før kl 9 (kl 15 dansk tid) og havde meget
langsomme downloadinger ifølge Europemedia,
indtil de i timerne efter begyndte at ribbe forsiderne for alt
andet end terror-dækningen.
Firmaet Matrix.Net, der løbende måler trafikken
på nettet, udsendte en pressemeddelelse
11. september om dagens trafikmønster og fastslog:
»The Internet was designed to withstand stresses and
it is currently functioning well under the greatest stress encountered
over its 32-year history.«
Og trafikken var enorm 11. september og dagene efter. Jupiter
Media Metrix har i Inside.com
19. september offentliggjort tallene for ugen 11.-17. september.
De store nyhedssites havde dagligt to eller tre gange så
mange unikke besøgende som normalt. Med 'unikke besøgende'
menes det antal individer, der har besøgt et site. Selv
om et individ besøger et site flere gange, tæller
det kun som én unik besøgende i rapporteringsperioden.
Højest lå CNN med 4,6 mio unikke besøgende
(normalt 1,3 mio), MSNBC havde 4,2 mio (normalt 1,6 mio) og ABCNews
1,3 mio. Også avisernes online-udgaver mærkede presset;
New York Times blev med 1,1 mio brugere avisen med flest besøgende.
Totalt blev trafikken til nyheds-sites næsten fordoblet
til 117 mio unikke besøgende dagligt.
Herhjemme har Gallup
RedMeasure målt trafikken på de danske net-nyhedstjenester.
Antallet af unikke besøgende på de største
tjenester steg med 160 procent tirsdag den 11. september og med
174 pct dagen efter; stigningen sammenlignes med de tilsvarende
dage ugen før.
Medie-valg
Terrorangrebet skete ved arbejdstids begyndelse i USA og henimod
arbejdsdagens slutning i Danmark. Det betød uens brugeradfærd.
På jobbet har flere typisk adgang til en computerskærm
end til en tv-skærm på jobbet, så mens amerikanerne
først og fremmest belastede internettet med midlertidige
nedbrud til følge, var danskerne på samme tid ved
at forlade jobbet og kunne køre hjem til især tv-skærmene.
Hvilket medie vi vælger til informationer i så
højspændte timer, afhænger naturligt af den
enkeltes vilkår. Men måske er der alligevel ved at
tegne sig et mønster. Selv fik jeg den første information
fra telefonen, da jeg befandt mig et sted uden skærme af
nogen art, derefter via radioen og endelig hjemme vekslende mellem
computer/tv-skærmene.
Medieforskeren, lektor Stig Hjarvard, Institut for Film- og
Medievidenskab ved Københavns Universitet, tegner i Politiken
12. september dette mønster:
»Man kan sige, at kæden er, at folk først bruger
telefonen til at advare hinanden, derefter går de på
nettet, og derefter ryger de hjem og ser tv. Nettet har i nogen
grad erstattet radioen som andet led i medie-kæden under
denne slags katastrofer. Ligesom radioen er internettet et medie,
mange folk umiddelbart har ved hænderne på deres arbejdspladser.«
Selv om trafikken på nettet var intens, er tallene alligevel
små sammenlignet med de amerikanske tv-seeres antal, og
nettet fungerede mere som et supplement end som en primær
nyhedskilde. Det fastslår en rapport fra fra Pew
Research Center 17. september. 81 pct af amerikanerne fik
de fleste af deres informationer fra tv og 11 pct fra radio.
Rapporten viser også, at mange mennesker i timerne efter
katastrofen havde behov for at diskutere den på nettet.
Mens kun 4 procent af de amerikanske online-brugere besøger
chatrooms, bulletin boards, email listservs o. lign på en
typisk dag, var tallet de første 48 timer efter katastrofen
oppe på 13 pcocent.
Stærke netsteder
gik ned
Overalt i verden søgte folk informationer på nettet,
og den eksplosive stigning i trafikken krævede hurtige revisioner
på netstederne.
De første mål for brugerne var typisk de store,
tunge nyheds-steder, og den lodret stigende kurve kunne mange
ikke holde til.
Både i Danmark og i andre lande gik store netsteders
servere midlertidigt ned på grund af overbelastningen. Det
gjaldt herhjemme steder som DR, TV2 og Berlingske og internationalt
fx for CNN og MSNBC. Her har man fået en erfaring, som det
er værd at tage ved lære af i fremtiden.
For at få siderne hurtigt op at køre igen blev
mange nyhedssider omgående ribbet for grafik, annoncer og
andre artikler, så downloading tiden blev forkortet. Der
blev også skruet op for båndbredden, hvor det var
muligt. Flere sendte ekstra email alerts til deres abonnenter,
så abonnenterne i stedet for selv at skulle klikke på
netstedet fik seneste nyt direkte i deres postkasse.
Online-avisen med det største besøgstal, New
York Times har præsteret måske nettets mest gennemarbejdede
og nuancerede dækning med sin »A
Day of Terror«, der efter nogle dage ændrede navn
til »A Nation Challenged« (men ikke URL-adresse),
og siden 11. september er blevet konstant opdateret. For papir-avis
interesserede er den trykte avis' forsider 12.-26. september scannet
ind og kan ses i temaet.
Der kunne ellers være grund til at fremhæve flere
andre nyhedssider som særligt gode og med illustrative graf'er
som fx Berlingske, og amerikanske kolleger har fremhævet
MSNBC's Flash-formidling som forbilledlig. Men i de første
dage skete det uvægerligt med tilføjelsen: Hvad er
der ved de kreative virkemidler, når man ikke kan komme
ind på siderne, fordi de er overbelastede og varer en evighed
at downloade.
En lille samling (for tiden 14) af Flash-præsentationer
hos nyhedssites er skabt hos Society
for News Design.
Net-veteranen Steve Outing, der netop er flyttet til Poynter
Institute som senior editor, har udpeget, hvad han kalder »The Best
of the Web in the Worst of Times« og har lagt samlingen
på nettet, men han gør det med følgende suk:
»Frankly, I struggled to find good examples for this story.«
Fra niche til nyhedsportal
Mens overbelastningen fik store nyhedsportaler til at bryde
sammen i kortere tidsrum 11. september, fandt brugere ifølge
amerikanske kolleger ny veje. I mange tilfælde havde de
held med at komme ind på de regionale nyhedssider med mindre
udstyr end deres nationale og internationale kolleger.
På flere områder skiftede nyhedsformidlingen adresse
og karakter i katastrofens kølvand, og det skal blive spændende
at se, om det får længere varende virkninger. Det
var nemlig karakteristisk, at mange alternative sites blev mere
nyhedsprægede end normalt og lynhurtigt ændrede rutinerne,
så de selvstændigt kunne påtage sig en løbende
opdatering af begivenhederne.
Parallelt hermed omdefinerede og udvidede niche-stederne den
traditionelle journalistik. Her blev skabt stærk tovejs-kommunikation
med øjenvidne-beretninger, folk efterlyste venner og pårørende,
de lagde amatør-fotos, video og audio på nettet,
og i debatgrupper var trafikken intens. WiredNews
og flere andre fremhæver især Slashdot
og Dave Winer's Scripting
News som gode eksempler spækket med interaktivitet og
med 'breaking news'.
I Online Journalism Review, udgivet af Annenberg School for
Communication på University of Southern California, 14.
september, fortæller Slashdot's Robin Miller om netstedet
11. september under overskriften »From
Niche Site to News Portal«. De første nyheder
sendte Slashdot på nettet kl 9.12, 23 minutter efter at
den første flybombe havde ramt World Trade Center.
Slashdot's 'hemmelighed' er ifølge Robin Miller:
»That our whole crew -- programmers, systems adminstrators,
editorial personnel, and readers -- don't use the Internet
as a one-way, broadcast-style or newspaper-like information distribution
medium, but as a collaborative, fully interactive network that
has the power to bring many voices together and weave them into
a single web. A World Wide Web, you might almost say.«
Fra masse- til individ-kommunikation
Både mobil- og fastnet-telefonsystemerne var i dele af
USA overbelastet eller ligefrem brudt ned nogle timer 11. september,
så folk fandt ny veje til kommunikation. Og her var email-systemet
mere stabilt.
På linie hermed poppede hundreder af ny netsteder op,
diskussionsgrupper og mailinglister, chatrooms og individuelle
emails. De store nyhedssteder udsendte flere ekstra-nyhedsbreve
til abonnenterne opfanget via computerskærmen, måske
ikke mindst af den lille håndholdte.
Der blev i mindre grad massekommunikation og mere individuel
kommunikation. For det var ikke alene nyhederne, som folk gik
på nettet efter.
Det er en net-udvikling, som amerikanerne ikke er ene om, selv
om tendensen er tydeligst i USA. Men overalt i verden mødes
mennesker i nettets nationale eller internationale debatfora,
og flere danske nyhedssteder har da også organiseret debatsteder,
der hurtigt har fået stor trafik.
I USA vender folk sig til nettet for at prøve at »make
sense of yesterday's tragedy,« som Amy Harmon skrev i New
York Times 12. september »More than news, what people
all over the world craved in the wake of yesterday's terrorist
attacks was connection to each other, and many of them found that
most easily achieved by going online.«
Journalisten Carla Passino er enig og tilføjer i E-Media
Tidbits 12. september (»Facing the Pain Together«):
»Indeed. On every forum, newsgroup, mailing list, and weblog
I accessed today, people shared their sorrow, vented their anger,
and, most of all, tried to understand what had befallen them.«
Det får Carla Passino til at sætte pris på
sit valg som online-journalist: »Because writing for the
Web is not only about telling people what has happened. It is
about discussing it with them.«
I New
York Times 20. september har Pamela O'Connell indsamlet talmaterale
om katastrofens netbrugere, og hun oplyser med firmaet Harris
Interactive som kilde, at nok var tv primærkilden til voksnes
information om katastrofen, men 47 procent diskuterede på
nettet, og 23 procent fandt, at netbrugen hjalp dem med at komme
igennem tragedien. »The Net, then, became not just a means
of becoming informed, but also and perhaps even primarily a means
of coping.«
Journalister er jo ikke følelseskolde, så vi er
sikkert mange journalister med abonnement på kollegiale
internationale nyhedsbreve, der har oplevet, at ikke blot diskuterer
journalister over hele verden den professionelle dækning
af katastrofen og dens følger. Men journalisterne på
tværs af landegrænser glider også nemt ind i
lidenskabelige diskussioner, så webmaster må gribe
ind og bede dem holde sig til debatstedets formål. Og formålet
er i de fora ikke debat om en katastrofe, men debat blandt professionelle
om mediers håndtering af en katastrofe.
Journalister ikke de
eneste
Begivenhederne i september har tydeliggjort nettets formidable
styrke som middel til kommunikation. Som et interaktivt medie
med trafik i alle retninger.
Netjournalistikken er med ét slag blevet voksen, og
netmedier med deres ofte beskedne ressurser har leveret både
fremragende og rædselsfuld journalistik. Men katastrofen
har frem for alt også demonstreret, at journalister ikke
er alene om at rapportere.
Vi er sammen med resten af klodens netbrugere om at skildre
en verdensbegivenhed, der gradvis afdækkes ikke alene på
topprofessionelle mediers netsteder, men lige så vel på
niche-netsteder, på amatørers weblogs og på
øjenvidners beretninger på hurtigt sammenflikkede
netsteder.
Den professionelle kildekritik, etikken, proportionssansen,
alle de håndværksmæssige rutiner sammen med
evnen til at fastholde overblikket under ekstremt hårdt
pres skulle gerne -- men var ikke overalt -- være de særkender,
der udskiller journalisters produktioner.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan
af og til være, at brugerne møder et dødt
link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på
netstedet. Så må I prøve at lede lidt på
stedet.
|