Avisbooster har vundet første runde

Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk

• Uens retspraksis
• Avisbooster
• Journalistik er databaser
• Vandret eller lodret database
• Dom i Holland
• Dom i Tyskland
• Hvor man får informationer

Netfolk kloden over har udråbt Danmark til slagmark i krigen om dybe links. Siden en københavnsk fogedretsdommer udstedte et midlertidigt fogedforbud som krævet af Danske Dagblades Forening mod firmaet Newsboosters dybe links 5. juli, har debatten bølget fra Asien over Rusland til USA og igennem Europa.

Det er dog ikke et fogedforbud i et marginalt land på kanten af polarbræen, der har fået klodens netfolk til tasterne. Den globale opsigt har snarere sin årsag i perspektiverne, fordi den danske afgørelse er truffet med rod i et EU-direktiv om database-beskyttelse. Dermed bliver sagen udlagt som et signal om, hvad netfolket kan vente i EU-landenes retspraksis.

Og dén praksis kunne få omvæltende betydning for den grænseoverskridende net-kommunikation og nyhedsudveksling.

Uens retspraksis

Imidlertid kan man roligt fastslå, at EU-landenes retspraksis i dag stritter i alle retninger.

Et par uger efter den danske dom nåede en tysk domstol til et tilsvarende resultat i en sag, der meget ligner DDF-Newsbooster striden og også baserede sig på EU-direktivet.

Da EU-direktivet blev målt og vejet i endnu en lignende sag, denne gang i Holland i samme måned, gik det til gengæld den anden vej, og dommen faldt ud med et stik modsat resultat.

I ingen af sagerne er afgørelserne endnu truffet ved en sidste retsinstans. Alle er for tiden undervejs gennem retssystemerne.

Og imens kæmper de store dagblade herhjemme med Konkurrencestyrelsen om at få lov til at starte deres eget Avisbooster...

Avisbooster?

Næsten præcis samtidig med, at DDF mødte for dagbladene i fogedretten, anmeldte de tre store dagblade en fusion til Konkurrencestyrelsen. Foreløbig er starten forsinket, fordi den fornødne godkendelse i Konkurrencestyrelsen trækker ud.

'De tre store' - Jyllands-Posten, Politikens Hus og Det Berlingske Officin - vil fusionere deres elektroniske databaser med ca 10 mio artikler til et fælles medieovervågnings-selskab. Adgang mod betaling.

Jyllands-Posten skrev 29. april, at det ny selskab regner med at være klar 1. august i år. Dengang forudså parterne ikke modstand hos konkurrencemyndighederne. Som direktør i Politikens Hus Merete Eldrup sagde til Politiken samme dag: »Vi regner med, at vi gerne må, for vi er jo ikke de eneste på dette marked. Firmaer som Observer og Infopaq er allerede i gang med medieovervågning og arkiv.« Her lagde hun ikke skjul på, at det ny initiativ handler om konkurrence med medieovervågningsselskaberne.

Imidlertid kunne Computerworld 5. august fortælle, at Konkurrencestyrelsen først venter at kunne afgøre sagen til oktober.

Journalistik er databaser

Herhjemme er fogedretskendelsen på vej til prøvelse i det almindelige retsmaskineri med en egentlig dom i Sø-og Handelsretten, hvor hele materialet skal gennem en mere tilbundsgående vurdering. På baggrund af sagens principper skal vi sikkert ikke regne med en endegyldig afgørelse før om flere år i Højesteret.

I den første, foreløbige afgørelse blev slået fast, at dagens artikler i online-avisen er del af en database.

Fogedretsdommer Michael Kistrup fastslog i sin kendelse om internetmedier generelt:

»Internetmedier består af bl.a. tekstsamlinger i form af artikler, information, annoncer mv. Den udvælgelse eller frembringelse af relevante tekstsamlinger og den nærmere opsætning af disse på de hjemmesider, der udgør internetmedierne, må, uanset at de forskellige internetmedier naturligvis må variere med hensyn til opbygning og funktionalitet, generelt karakteriseres som et resultat af struktureret systematik eller metodik. Internetmedier er endvidere karakteriseret ved, at de ved hjælp af en computer kan konsulteres individuelt af brugeren (læseren), som gennem brug af internetmediets søgefunktioner, særligt fremhævede overskrifter eller lignende, kan bevæge sig rundt i mediet. Herefter findes de tekstsamlinger af overskrifter og artikler, der udgør en del internetmedier, at udgøre databaser, der nyder beskyttelse efter ophavsretslovens paragraf 71.«

Konklusionen lød derefter, at Newsbooster overtræder Ophavsretslovens paragraf 71 og handler i strid med god markedsføringsskik, Markedsføringslovens paragraf 1.

Kendelsens konsekvens er, at Newsbooster har fjernet 20 danske aviser fra sin kildemasse. De udgjorde kvantitativt en bagatel blandt firmaets henved 500 danske og godt 4.500 internationale nyhedskilder.

Fogedrettens kendelse er blevet indscannet hos firmaet eHandelsjura.dk (der modsat DDF tillader dyblinking: »Det er tilladt at linke eller deep-linke til indhold, såfremt linkingen er loyal og med angivelse af kilde«) og kan læses her (42 sider, pdf-fil).

Som det danske fogedforbud er formuleret, er database-begrebet centralt. Fogedretten har ikke vurderet, om Newsbooster har krænket klassiske ophavsrets-enerettigheder men alene krænkelse af en specialbeskyttelse, det såkaldte 'katalogværn', i Ophavsretsloven.

Dens paragraf 71 siger:

• »§ 71. Den, som fremstiller et katalog, en tabel, en database eller lignende, hvori et større antal oplysninger er sammenstillet, eller som er resultatet af en væsentlig investering, har eneret til at råde over det pågældende arbejde som helhed eller en væsentlig del deraf ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden.
  Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på en eksemplarfremstilling eller tilgængeliggørelse for almenheden af uvæsentlige dele af indholdet af et katalog, en tabel, en database eller lignende, som foretages gentagne gange og systematisk, såfremt de nævnte handlinger kan sidestilles med handlinger, der strider mod en normal udnyttelse af de pågældende arbejder, eller som skader fremstillerens legitime interesser urimeligt.«

Lovparagraffen fik sin nuværende ordlyd 1998 for at opfylde det såkaldte EU-databasedirektiv, 96/9/EF af 11. marts 1996.

Vandret eller lodret database

Tankegangen er, at netavisernes 'tekstsamlinger' udgør en tilgængelig database i online-versionerne, hvor enhver via links kan klikke ind på dem. Netaviserne er en vandret, en horisontal database, dvs ikke struktureret efter emne men efter dato og medie, så man får et bredt, kronologisk udsnit af, hvad det pågældende medie har offentliggjort den pågældende dag. Oversigt i den database får man meningsfuldt ved at gå ind på det pågældende medies forside.

Hvis man i stedet laver en lodret, en vertikal database på nettet, strukturerer man ikke artikel-links efter medie og dato men efter emne - og laver altså en samling af artikel-links om et givent emne, som det er behandlet i en række udvalgte medier, fx alt stof om vandforurening i Århus. Her ville det være halsløs gerning at skulle om ad et medies forside. Den giver jo ikke nogen oversigt, da det i den lodrette base er emnet, der er nøgleordet, og ikke mediet.

Dagbladene har i dag brugt deres 'tekstsamlinger' hovedsageligt til at lave vandrette databaser på nettet - netaviserne - hvorimod udefra kommende virksomheder mere er optaget af at skabe værdiforøgelse ved at lave den handy, lodrette base, der linker direkte til de enkelte avisartikler og derved omgår netavisernes økonomiske interesse i at få trafikken om ad forsidernes reklamebannere.

Det er sådan en lodret database, som søgemaskiner over hele verden i princippet består af.

I søgemaskinerne skal vi almindeligvis (men ikke altid) selv taste nøgleordet ind, mens vi hos Newsbooster kan lægge nogle nøgleord ind én gang for alle og derefter automatisk få besked med søgeresultaterne. En anden forskel er, at mange søgemaskiner er gratis for almindelige brugere, mens Newsbooster har skabt en kommerciel forretning med sit søgeværktøj.

Dom i Holland

Udover den danske fogedretskendelse er der i Holland og Tyskland afsagt domme om dybe links og deres forhold til EU-direktivet. Der har været flere andre retssager i Europa om linking men med henvisning til andre lovgivninger. I USA findes desuden en vifte af domme, men ingen ud fra database-argumentationen, da USA ikke har en tilsvarende lovgivning.

I den hollandske dom blev der direkte henvist til EU-direktivet. Og her tabte aviserne.

Der var tale om to hollandske avisudgivere PCM og Wegener, som havde rejst en sag mod job-netstedet Nationale Vacaturebank. Wegener er landets største udgiver af regionalaviser, og PCM udgiver landsaviser som Algemeen Dagblad, NRC Handelsblad, Trouw og de Volkskrant.

Job-stedet er en meta-søgemaskine, som screener andre jobsteder, heriblandt dem hos PCM og Wegener. Bladudgiverne hævdede i retten, at Nationale Vacaturebank's aktiviteter resulterede i færre besøgende til deres egne job-steder ClickWork og JobTrack og sagsøgte derfor NV for at overtræde database-rettighederne i EU-direktivet.

Til forskel fra danske Michael Kistrup afviste den hollandske dommer udgivernes påstand. Han fastslog tværtimod, at han ikke var blevet overbevist om, at avisernes job-netsteder kunne betragtes som databaser og levede op til hovedkravet om, at en databases indhold skal være »systematically or methodically arranged«. Det skrev Europemedia 19. juli.

Aviserne anker afgørelsen til en højere retsinstans.

Dom i Tyskland

Modsat er det gået i Tyskland, hvor regionalavisen Mainpost har vundet sin sag mod nyheds-søgetjenesten NewsClub.de, hvis tjeneste ligner Newsbooster, og som fra sin forside linker direkte til avisartiklerne. Også her påberåbte avisen sig EU-direktivet.

Sagen blev ført for delstatsdomstolen i Munchen og går videre til en højere retsinstans.

NewsClub har produceret en mængde stof om sagen og dens perspektiver; desuden havde Wired 25. juli en grundig omtale af sagen.

Hvor man får informationer

Trods den globale debat har danske analyser af kendelsen ikke været særlig grundige.

De klassiske medier har stort kun haft en hastig endags-dækning af selve nyheden i fogedretten.

Og den mest professionelle af fogedsagens to parter, Danske Dagblades Forening, har som en mundlam jomfru overset sin opgave om at »værne borgernes informationsret«, som det hedder i DDFs formålsparagraf, citeret i retssalen 5. juli. Først 28. august var DDF klar med en enkelt side om »DDF's politik vedrørende dybe link«. Den må ledes frem uden et vejviser-link her i eJour.

Newsbooster tabte første runde i retssalen, men det lille firma har til gengæld vundet en overbevisende sejr (trods verdensrekord i stavefejl), når det gælder nyhedsdækningen af både afgørelsen og den følgende tids debat. I firmaets Presse Center er skabt en imponerende link-samling til artikler sorteret efter mange sprog og løbende opdateret.

Kanske et signal (også til annoncører...?) om, at fremtidens bedste nyhedsdækning ikke nødvendigvis skal findes i de traditionelle, klassiske mediers netudgaver.

• Læs også Månedens Mening (»Helge Sander til EU om dybe links«) af Anders Møller, Venstres it-ordfører.