Opskrift på succes: Ugeblad som mail

Tjenesten vinder ingen design- eller net-priser, for den er bygget op om et kedeligt netsted og en flad tekst-mail. Til gengæld hyldes Cassingham af de fleste i branchen som en af de få 'money-making wizz-kids'.

Af Bo Mikael, bomikael@post.tele.dk, medlem af eJours redaktionsgruppe

• Fra LA til Colorado
• Kommenterer nyheder
• Ikke fra tabloid og tv
• Online-udgiveres fejl
• Kunder over hele kloden

Det kan lade sig gøre at være online-journalist og tilmed tjene penge på det. Endda rigtige mange penge

Bare spørg den amerikanske journalist Randy Cassingham, redaktør af nyhedsbrevene »This Is True« og »HeroicStories«. Det har eJour gjort.

Fra LA til Colorado

Fra sit kontor i Boulder for foden af Rocky Mountains i Colorado sender han ugentligt sine to nyhedsbreve via mail til flere end 230.000 abonnenter i 195 lande verden over (heraf ca. 100 i Danmark). Og det har gjort ham til en af de få (især journalister), der med succes bruger nettet til at tjene penge.

»Jeg diskuterer aldrig min indkomst, men jeg tjener væsentligt mere, end da jeg var software-udvikler på NASA, og jeg tjener meget, meget mere end de fleste af mine almindelige journalist-kolleger,« fortæller Cassingham, som af førende online-eksperter bliver hyldet som en af de få 'money-making wizz-kids' i branchen.

Allerede to år efter starten i 1994 gav nyhedsbrevet This Is True så godt fra annoncører, at han kunne føre sin drøm ud i livet og sige sit job på det amerikanske rumforskningscenter NASA op, forlade fortravlede Los Angeles og bosætte sig i bjerg-staten Colorado.

Kommenterer nyheder

Det er nyhedstjenesten This Is True, som er hjørnestenen i hans virksomhed, Freelance Communications. Her kombinerer han en klassisk journalistisk genre med den moderne teknik. Se et par eksempler.

Året rundt surfer han nettet i sin jagt på de mest utrolige, overraskende, sjove og fantastiske historier.

Randy Cassingham er i virkeligheden en levendegørelse af det gamle ordsprog »uden saks og klister, ingen journalister«.

Hver eneste uge året rundt beskriver og kommenterer Randy Cassingham sine artikler og sender dem så i en ganske almindelig tekst-fil ud til de ca. 195.000, der elsker hans historier og især hans små kommentarer til artiklerne.

»Jeg betragter This Is True som underholdende nyheds-kommentarer. Det er ikke meningen, at man bare skal grine ad de mærkelige ting, folk foretager sig. Jeg vil også provokere læserne til at tænke på det, der ofte ligger bag begivenhederne,« fortæller Cassingham.

»Tag fx det amerikanske skole-begreb 'zero tolerance', som er en tåbelig overreaktion på problemet med vold i skolerne.

Det er i orden med 'no tolerance' over for en elev, der tager et våben med i skole, men at bortvise en elev, fordi han har en negleklipper med en fil på, er latterligt. Sådanne regler terroriserer de unge, som bliver ofre, selvom de ikke har gjort noget.

Jeg var et af de første medier, der omtalte det problem. Nu skriver alle om det.«

Ikke fra tabloid og tv

This Is True lægger stor vægt på at være sandfærdig, derfor har Cassingham fra starten valgt forskellige nyhedskilder fra.

»Jeg har et statement på mit netsted: »Truth is Stranger than Fiction because Fiction Has to Make Sense«. Og jeg tror på, at det er rigtigt: Det er meget mere interessant at indse, at det, jeg skriver om, rent faktisk har fundet sted.

Derfor bruger jeg ikke formiddagsaviser og tv som kilder. De fleste amerikanske tabloid-aviser opfinder deres egne historier. Med hensyn til tv vil jeg altid have fakta på print foran mig, så jeg ikke laver fejl i 'oversættelsen'. Desuden oplyser jeg på netstedet, at mine kilder til This Is True er »legitimate newspapers from around the world«.

Randy Cassingham har to grund-principper, han følger, når han skriver sine kommentar-artikler: Hvis muligt søger han altid tilbage til den oprindelige kilde, og han omskriver altid de oprindeligt saksede artikler fra ende til anden.

»Fakta kan ikke beskyttes af ophavsret, det er udelukkende måden, de er beskrevet på, der kan. Men selv hvis der ikke var et problem med ophavsret, ville jeg skrive dem helt om. Både for at forkorte dem fra 500-1.000 ord til 75-100 ord og for at få den samme stil i artiklerne.«

Med et ugentligt oplag på langt over 190.000 læsere er hans nyhedsmails en guldgrube, og selvom mailen hverken er html eller på nogen anden måde særlig trendy, så har han ingen problemer med at få afsat den ene ugentlige tekst-annonce, der er i nyhedsbrevet.

Online-udgiveres fejl

Men hvorfor bruger han ikke sit netsted bedre eller gør noget mere ud af sine mails?

»Jeg ser ikke This Is True som et netsted. Det er et online-product, som har et netsted. Der er en stor forskel.

Det er her, de fleste online-udgivere tager fejl, og deres forretningsmodeller fejler. Der er meget få læsere, der husker at vende tilbage til et bestemt netsted hver eneste uge. Det er jo det samme med fx ugemagasinet Newsweek; de forventer ikke, at læserne ringer til dem for at få ugens udgave. Men det er lige, hvad online-udgivere forventer: At læserne selv skal henvende sig.

Jeg gør det modsatte. Her tilmelder du dig, og jeg sender nyhederne til dig, lige så længe du har lyst. Præcist som når du får dit ugeblad eller magasin med posten.

Hvorfor publicerer jeg så ikke artiklerne begge steder? Fordi jeg vil have, at læserne kommer tilbage. Hvis de ved, at de også kan læse artiklerne på netstedet, vil de ikke lade sig registrere; og så glemmer de mig på et tidspunkt. Men når det går op for dem, at de kun kan læse artiklerne ved at lade sig registrere, gør de oftest det. Og som faste læsere får de ikke en mulighed for at glemme mig, fordi jeg hver uge sender dem en ny udgave af This Is True.«

Kunder over hele kloden

Udover nyhedsmailen har han også fået bygget en fornuftig forlagsvirksomhed op. Her udgiver han årligt et udvalg af de bedste artikler fra This Is True. Desuden har han en Premium udgave af nyhedsbrevet, hvor de betalende kunder for 20 dollars om året får mere fyldige artikler og nyhedsbrevet tilsendt tidligere, end det gratis nyhedsbrev udsendes.

Udover det er han de seneste år begyndt at syndikere sine artikler til aviser og magasiner primært i USA og Canada, men han har også kunder i Slovenien, og det svenske ugeblad Hemmets står på hans kundeliste.

»Men jeg gør næsten ikke noget for det, for jeg har ikke behov for det endnu,« indrømmer han, men ser det dog som en mulighed for at udvide, når der bliver behov for det.

Foreløbig får 46-årige Randy Cassingham nok ikke behov for det. Fra hans skrivebord tegner fremtiden fortsat lys.

»Jeg ser nok ikke mig selv sidde som pensionist og lave This Is True, men de næste mange år vil der stadig være plads til mig. For flere år siden var jeg oprigtigt bange for, at jeg til sidst ikke ville kunne skrive flere kommentarer til artiklerne, men det går fortsat strygende, så det bliver ikke noget problem.«

Lidt forandring sker der dog i Cassinghams fremtid. Han er blevet 'opdaget' af de fine, gamle og store: Et af USA's større forlag skal snart udgive en ny bog, som han skriver på i øjeblikket.

Så Randy Cassingham har sit på det tørre i sit selvvalgte paradis Boulder. Og det bedste af det hele, både for ham og for os andre: This is true.