|
|
DR: Ens værktøjer hjemme og på kontoret
|
Journalisterne kan snart tv-redigere hjemmefra -- »Fleksibilitet
og frihed« er centrale begreber i Lisbeth Knudsens artikel
til eJour om fjernarbejde
Af Lisbeth Knudsen,lks@dr.dk,
direktør for DR Nyheder & Sport
Fjernarbejde, distancearbejde, hjemmearbejde. Der er ikke noget
godt ord for fremtidens mere fleksible arbejdsmetoder og arbejdspladser.
Det, som teknologien nu giver både medarbejder og arbejdsplads
i DR, er øget fleksibilitet og større frihedsgrader
til i en vis udstrækning selv at vælge arbejdstid,
planlægningstid og researchtid. Det er muligheden for trods
fysiske afstande at kunne levere og få adgang til en præcis,
hurtig og relevant kommunikation. Og det er en vigtig mulighed
for i en 24 timers organisation ganske enkelt at kunne komme i
kontakt med hinanden og overlevere til hinanden mellem de forskellige
'holdskift'.
Men fjernarbejde eller ej -- tilstedeværelsen på
redaktionen, ideudviklingen ansigt til ansigt på et vellykket
redaktionsmøde, gejsten, stemningen, entusiasmen, den hurtige
inspiration fra en kollega mellem to telefonsamtaler og den rette
team-spirit kan computeren, internetforbindelsen og fjernarbejdet
aldrig erstatte for et nyhedsteam.
Fjernarbejdet er derimod i dag et praktisk supplement, muligheden
for en mere koncentreret arbejdsstund eller ganske enkelt genvejen
til en praktisk information.
'Fjernarbejdsplads' er faktisk et vidt begreb hos DR Nyheder
& Sport. Lige fra en korrespondent i Afghanistan, der skal
redigere radio- og tv indslag ude i ørkenen og samtidig
have adgang til de seneste nyhedsbulletiner, til en medarbejder
eller chef, der fra hjemmekontoret blot skal kunne checke mails,
anvende intranettet i DR Nyheder & Sport, slå op i vores
researchsystem eller måske besvare en seerhenvendelse.
Mellem disse to yderpunkter findes en lang række særlige
behov hos journalisterne, men målet er næsten altid
at få adgang til DR's netværk, hvor alle researchværktøjerne,
arkiverne, telegrammerne etc findes. Og det er ikke altid ligetil
at få teknikken til at fungere gnidningsløst.
Arbejde hjemme
Hjemmearbejdspladserne tilsluttes i dag DR via ISDN, der giver
en noget langsom men dog ret driftsikker forbindelse. Der gælder
de samme regler for sikkerhed, som hvis man sad på kontoret
-- dvs alle programmer skal være godkendt af DR for at undgå
virus- og hackerangreb, og man må derfor ikke koble fx børnenes
pc til ISDN-linien.
I løbet af 2002 indføres ADSL, hvilket giver
en bedre fleksibilitet på hjemmearbejdspladserne.
Først og fremmest øges hastigheden markant, og
man kan stort set ikke mærke forskel på, om man sidder
derhjemme eller på kontoret. I modsætning til ISDN,
hvor man har en direkte forbindelse til DR, kobler man sig med
ADSL på det offentlige internet. Sikkerheden løses
ved at kryptere forbindelsen med VPN-teknologi (virtual private
network), så hackere ikke kan læse med på ens
e-mail. Man kan desuden koble sin private pc på internet
uden sikkerhedsproblemer for DR.
Visionen for DR Nyheder & Sports hjemmearbejdspladser er,
at man som journalist skal have præcis de samme tekniske
værktøjer til rådighed hjemmefra som på
kontoret, så man både kan producere nyheder og sport
til radioen, tv og internettet.
Et af de store problemer er i dag, at man ikke kan redigere
og gennemse tv-indslag hjemmefra, da optagelserne kun ligger på
bånd.
I løbet af det kommende år vil tv-produktionen
blive digitaliseret, og der vil blive indført simple værktøjer
til videoredigering, som kan køre på en standard
hjemme pc. Med en 2mbit ADSL forbindelse vil man derfor kunne
sidde derhjemme og producere indslag til Tv-avisen med brug af
både friske optagelser og arkivindslag.
Korrespondenter
DR Nyheder har korrespondenter udstationeret fast eller midlertidigt
i alle verdensdele, hvilket stiller store krav til både
teknologien og korrespondenternes tekniske færdigheder.
Udgangspunktet er, at man som korrespondent skal have adgang
til DR's netværk, så man kan kommunikere med redaktionen
derhjemme, checke mail, telegrammer etc.
Fra DR Nyheders faste korrespondentkontorer fx i Moskva og
Washington sker denne forbindelse via ADSL, hvilket samtidig gør
det muligt at sende færdigredigerede radioindslag til Danmark
over internet.
Det bliver straks mere besværligt, hvis en begivenhed
skal dækkes ude fra 'marken', hvor der ikke er adgang til
internet. Som teknologien er i dag, kan man kun få meget
langsomme forbindelser via en mobil- eller satellittelefon, hvilket
gør fjernarbejde til en langmodig affære.
Problemet løses dog gradvist i takt med, at højhastighedsnet
(GPRS og UMTS) indføres på mobilområdet, hvor
der kan opnås hastigheder svarende til en ADSL forbindelse.
Inden og uden for firewall'en
Det er stort set umuligt at tale om fjernarbejdspladser uden
at komme ind på begreberne 'inden for' og 'uden for' firewall'en.
En firewall beskytter i korte træk DR's interne netværk
i bl.a. Tv-byen og Radiohuset mod, at hackere kan trænge
ind og ødelægge vores it-systemer. Ulempen ved en
firewall er, at det kan være endog ret besværligt
at få adgang til DR's interne systemer, når man er
ved en fjernarbejdsplads fx i udlandet.
I nogle sammenhænge løses problemet med VPN, og
så har medarbejderen forbindelse til alle systemer og informationer,
der ligger inden for firewall'en.
Men visse arbejdsopgaver kan rent faktisk løses, selvom
man kun har adgang til internet uden for DR's firewall. Det er
fx muligt at få adgang til sin DR e-mail og elektroniske
kalender fra fx en internet café, hvor man ligeledes kan
skrive og publicere artikler til DR Nyheder & Sports internetside.
Sikkerhed og forholdsregler
Journalisternes ønsker om at kunne få adgang til
så meget som muligt, så nemt og hurtigt som muligt
uanset hvor, man befinder sig, har en tendens til at støde
på sikkerhedseksperterne, der har til opgave at forhindre
it-indbrud i systemerne. I DRs tilfælde er oppetid og driftssikkerhed
et fokusemne helt i top. Vi kan hverken tåle indbrud eller
forsøg på sabotage af systemerne -- med en så
tidskritisk produktion som vores.
Derfor har vi også gjort meget ud af at informere om
og appellere til, at den enkelte medarbejder tager ansvar for
hele firmaets sikkerhed.
Her er nogle udvalgte citater fra vores it-sikkerheds policy
vedrørende brug af hjemmeudstyr:
- Vores it-systemer, internet-adgang og e-mail er som udgangspunkt
forbeholdt arbejdsmæssig anvendelse. Dog accepteres det,
at du i rimeligt omfang anvender det privat. Men husk kun at
anvende det til formål, der er forenelige med DRs holdninger
og overordnede retningslinier. Det må således ikke
bruges i forbindelse med fremme af dine synspunkter af politisk,
kommerciel eller diskriminerende karakter, for så vidt
angår race, køn, etnisk eller social oprindelse
eller religion. Du må heller ikke genere eller udføre
angreb mod andre.
- Betragt din hjemme-pc på samme måde som din pc
på arbejdet -- og du har naturligvis det fulde ansvar for,
hvad den anvendes til.
- Når du afsender e-post, så vær opmærksom
på, at e-postadressen indeholder DRs navn, og at det altså
er et brev fra DR -- svarende til, at du skriver på vores
officielle brevpapir.
- Vær særlig opmærksom, når du modtager
e-post med vedhæftede filer -- åbn dem kun, hvis
du kender eller stoler på afsenderen. I vedhæftede
filer kan der gemme sig ubehagelige overraskelser fx virus.
- Du må kun hente/downloade/aktivere/installere programmer,
spil, postkort, julekort osv., hvis der er tale om arbejdsrelateret
anvendelse.
Fremtiden
For en organisation i skiftehold som DR Nyheder & Sport
har vi brug for at overvåge udviklingen omkring fjernkommunikation
og fjernarbejde utroligt tæt.
Ikke alene af hensyn til udsendte reportere og korrespondenter,
men også i forhold til et stigende antal medarbejdere, som
vil kunne se egeninteressen og glæden ved lidt større
frihedsgrader, lidt mere fleksibilitet i arbejdet, lidt bedre
mulighed for forberedelse og opdatering på et tidspunkt,
som man selv vælger, og en mulighed for hele tiden at være
på, følge med og have overblikket over dagens vigtigste
begivenheder, beslutninger og prioriteringer.
Billigere adgang til små videokonferencer, mobiltelefoni
med billeder og indbygget webkamera og internetadgang åbner
en helt ny verden for fjernarbejde og alligevel nærvær.
Disse og mange andre nye muligheder kommer til at forandre
vores arbejdspladser, og det kommer til at stille ny krav til
dem, der samler trådene i redaktionssekretariaterne på
vores nyhedsredaktioner, og som skal bevare overblikket over,
hvor vi hele tiden er henne i produktionen.
|