e J o u r
FORSIDE
KONTAKT OS
MAILLISTE
ARKIV

Om eJour

DR: Ens værktøjer hjemme og på kontoret

Journalisterne kan snart tv-redigere hjemmefra -- »Fleksibilitet og frihed« er centrale begreber i Lisbeth Knudsens artikel til eJour om fjernarbejde

Af Lisbeth Knudsen,lks@dr.dk, direktør for DR Nyheder & Sport


Fjernarbejde, distancearbejde, hjemmearbejde. Der er ikke noget godt ord for fremtidens mere fleksible arbejdsmetoder og arbejdspladser. Det, som teknologien nu giver både medarbejder og arbejdsplads i DR, er øget fleksibilitet og større frihedsgrader til i en vis udstrækning selv at vælge arbejdstid, planlægningstid og researchtid. Det er muligheden for trods fysiske afstande at kunne levere og få adgang til en præcis, hurtig og relevant kommunikation. Og det er en vigtig mulighed for i en 24 timers organisation ganske enkelt at kunne komme i kontakt med hinanden og overlevere til hinanden mellem de forskellige 'holdskift'.

Men fjernarbejde eller ej -- tilstedeværelsen på redaktionen, ideudviklingen ansigt til ansigt på et vellykket redaktionsmøde, gejsten, stemningen, entusiasmen, den hurtige inspiration fra en kollega mellem to telefonsamtaler og den rette team-spirit kan computeren, internetforbindelsen og fjernarbejdet aldrig erstatte for et nyhedsteam.

Fjernarbejdet er derimod i dag et praktisk supplement, muligheden for en mere koncentreret arbejdsstund eller ganske enkelt genvejen til en praktisk information.

'Fjernarbejdsplads' er faktisk et vidt begreb hos DR Nyheder & Sport. Lige fra en korrespondent i Afghanistan, der skal redigere radio- og tv indslag ude i ørkenen og samtidig have adgang til de seneste nyhedsbulletiner, til en medarbejder eller chef, der fra hjemmekontoret blot skal kunne checke mails, anvende intranettet i DR Nyheder & Sport, slå op i vores researchsystem eller måske besvare en seerhenvendelse.

Mellem disse to yderpunkter findes en lang række særlige behov hos journalisterne, men målet er næsten altid at få adgang til DR's netværk, hvor alle researchværktøjerne, arkiverne, telegrammerne etc findes. Og det er ikke altid ligetil at få teknikken til at fungere gnidningsløst.

Arbejde hjemme

Hjemmearbejdspladserne tilsluttes i dag DR via ISDN, der giver en noget langsom men dog ret driftsikker forbindelse. Der gælder de samme regler for sikkerhed, som hvis man sad på kontoret -- dvs alle programmer skal være godkendt af DR for at undgå virus- og hackerangreb, og man må derfor ikke koble fx børnenes pc til ISDN-linien.

I løbet af 2002 indføres ADSL, hvilket giver en bedre fleksibilitet på hjemmearbejdspladserne.

Først og fremmest øges hastigheden markant, og man kan stort set ikke mærke forskel på, om man sidder derhjemme eller på kontoret. I modsætning til ISDN, hvor man har en direkte forbindelse til DR, kobler man sig med ADSL på det offentlige internet. Sikkerheden løses ved at kryptere forbindelsen med VPN-teknologi (virtual private network), så hackere ikke kan læse med på ens e-mail. Man kan desuden koble sin private pc på internet uden sikkerhedsproblemer for DR.

Visionen for DR Nyheder & Sports hjemmearbejdspladser er, at man som journalist skal have præcis de samme tekniske værktøjer til rådighed hjemmefra som på kontoret, så man både kan producere nyheder og sport til radioen, tv og internettet.

Et af de store problemer er i dag, at man ikke kan redigere og gennemse tv-indslag hjemmefra, da optagelserne kun ligger på bånd.

I løbet af det kommende år vil tv-produktionen blive digitaliseret, og der vil blive indført simple værktøjer til videoredigering, som kan køre på en standard hjemme pc. Med en 2mbit ADSL forbindelse vil man derfor kunne sidde derhjemme og producere indslag til Tv-avisen med brug af både friske optagelser og arkivindslag.

Korrespondenter

DR Nyheder har korrespondenter udstationeret fast eller midlertidigt i alle verdensdele, hvilket stiller store krav til både teknologien og korrespondenternes tekniske færdigheder.

Udgangspunktet er, at man som korrespondent skal have adgang til DR's netværk, så man kan kommunikere med redaktionen derhjemme, checke mail, telegrammer etc.

Fra DR Nyheders faste korrespondentkontorer fx i Moskva og Washington sker denne forbindelse via ADSL, hvilket samtidig gør det muligt at sende færdigredigerede radioindslag til Danmark over internet.

Det bliver straks mere besværligt, hvis en begivenhed skal dækkes ude fra 'marken', hvor der ikke er adgang til internet. Som teknologien er i dag, kan man kun få meget langsomme forbindelser via en mobil- eller satellittelefon, hvilket gør fjernarbejde til en langmodig affære.

Problemet løses dog gradvist i takt med, at højhastighedsnet (GPRS og UMTS) indføres på mobilområdet, hvor der kan opnås hastigheder svarende til en ADSL forbindelse.

Inden og uden for firewall'en

Det er stort set umuligt at tale om fjernarbejdspladser uden at komme ind på begreberne 'inden for' og 'uden for' firewall'en.

En firewall beskytter i korte træk DR's interne netværk i bl.a. Tv-byen og Radiohuset mod, at hackere kan trænge ind og ødelægge vores it-systemer. Ulempen ved en firewall er, at det kan være endog ret besværligt at få adgang til DR's interne systemer, når man er ved en fjernarbejdsplads fx i udlandet.

I nogle sammenhænge løses problemet med VPN, og så har medarbejderen forbindelse til alle systemer og informationer, der ligger inden for firewall'en.

Men visse arbejdsopgaver kan rent faktisk løses, selvom man kun har adgang til internet uden for DR's firewall. Det er fx muligt at få adgang til sin DR e-mail og elektroniske kalender fra fx en internet café, hvor man ligeledes kan skrive og publicere artikler til DR Nyheder & Sports internetside.

Sikkerhed og forholdsregler

Journalisternes ønsker om at kunne få adgang til så meget som muligt, så nemt og hurtigt som muligt uanset hvor, man befinder sig, har en tendens til at støde på sikkerhedseksperterne, der har til opgave at forhindre it-indbrud i systemerne. I DRs tilfælde er oppetid og driftssikkerhed et fokusemne helt i top. Vi kan hverken tåle indbrud eller forsøg på sabotage af systemerne -- med en så tidskritisk produktion som vores.

Derfor har vi også gjort meget ud af at informere om og appellere til, at den enkelte medarbejder tager ansvar for hele firmaets sikkerhed.

Her er nogle udvalgte citater fra vores it-sikkerheds policy vedrørende brug af hjemmeudstyr:

  • Vores it-systemer, internet-adgang og e-mail er som udgangspunkt forbeholdt arbejdsmæssig anvendelse. Dog accepteres det, at du i rimeligt omfang anvender det privat. Men husk kun at anvende det til formål, der er forenelige med DRs holdninger og overordnede retningslinier. Det må således ikke bruges i forbindelse med fremme af dine synspunkter af politisk, kommerciel eller diskriminerende karakter, for så vidt angår race, køn, etnisk eller social oprindelse eller religion. Du må heller ikke genere eller udføre angreb mod andre.
  • Betragt din hjemme-pc på samme måde som din pc på arbejdet -- og du har naturligvis det fulde ansvar for, hvad den anvendes til.
  • Når du afsender e-post, så vær opmærksom på, at e-postadressen indeholder DRs navn, og at det altså er et brev fra DR -- svarende til, at du skriver på vores officielle brevpapir.
  • Vær særlig opmærksom, når du modtager e-post med vedhæftede filer -- åbn dem kun, hvis du kender eller stoler på afsenderen. I vedhæftede filer kan der gemme sig ubehagelige overraskelser fx virus.
  • Du må kun hente/downloade/aktivere/installere programmer, spil, postkort, julekort osv., hvis der er tale om arbejdsrelateret anvendelse.

Fremtiden

For en organisation i skiftehold som DR Nyheder & Sport har vi brug for at overvåge udviklingen omkring fjernkommunikation og fjernarbejde utroligt tæt.

Ikke alene af hensyn til udsendte reportere og korrespondenter, men også i forhold til et stigende antal medarbejdere, som vil kunne se egeninteressen og glæden ved lidt større frihedsgrader, lidt mere fleksibilitet i arbejdet, lidt bedre mulighed for forberedelse og opdatering på et tidspunkt, som man selv vælger, og en mulighed for hele tiden at være på, følge med og have overblikket over dagens vigtigste begivenheder, beslutninger og prioriteringer.

Billigere adgang til små videokonferencer, mobiltelefoni med billeder og indbygget webkamera og internetadgang åbner en helt ny verden for fjernarbejde og alligevel nærvær.

Disse og mange andre nye muligheder kommer til at forandre vores arbejdspladser, og det kommer til at stille ny krav til dem, der samler trådene i redaktionssekretariaterne på vores nyhedsredaktioner, og som skal bevare overblikket over, hvor vi hele tiden er henne i produktionen.

Nr. 17 september 2002
Kontakt eJour, hnk@djh.dk