e J o u r
FORSIDE
KONTAKT OS
MAILLISTE
ARKIV

Om eJour

Den bærbare er en sikkerhedsrisiko

Når journalisten er på fjernarbejde, får uvedkommende nemmere adgang til computeren

Af Preben Andersen, Preben.Andersen@uni-c.dk, sikkerhedskoordinator hos DK-CERT, den danske afdeling af den internationale it-sikkerhedsorganisation Computer Emergency Response Team, og medlem af eJours redaktionsgruppe


Dagens ret i kantinen er afløst af hotellets room service-menu. Hotelsengen må gøre det ud for kontorstol og hæve-/sænkebord. Meget er anderledes, når journalister forlader redaktionens trygge rammer for at skrive hjem fra en konference, en messe eller en tur til en af verdens krigszoner.

Også på it-siden er der nye udfordringer, når it-afdelingen er mange kilometer væk. I det øjeblik journalisten træder ud af mediehusets hoveddør, forlader han også den it-sikkerhedszone, som mediet har opbygget. Fra nu af er man ikke længere beskyttet af firewall, nødstrømsanlæg, sikkerhedskopiering og alt det andet, som it-afdelingen holder styr på.

Bliv din egen it-afdeling

Den rejsende journalist bliver derfor sin egen it-afdeling.

Som regel går det primært ud på at få skidtet til at virke. Intet er mere irriterende end at have skrevet de aftalte 800 ord blot for at opdage, at hotellets omstillingsbord har fine fornemmelser og ikke vil snakke med modemet i den bærbare.

Den slags praktiske problemer kan nemt overskygge den mere teoretiske disciplin it-sikkerhed. Men der er gode grunde til også at tænke på sikkerheden.

Hvor god er for eksempel din kildebeskyttelse på den bærbare computer, du har med ud på opgaver?

Hvis din computer er som de fleste, er den ikke beskyttet af password. Dermed er sikkerheden et spørgsmål om fysisk sikkerhed: Hvis computeren indimellem er ude af syne, kan hvem som helst tænde den og læse dine kladder, kildedatabase og gemte emails.

Kan angribes fra nettet

Selvom du enten har computeren med dig eller låser den inde, når du ikke bruger den, kan uvedkommende stadig få adgang til data: De kan udnytte den, når du er på nettet.

Er der for eksempel installeret en personlig firewall på computeren? Hvis ikke, kan hackere forsøge at komme ind på den via internettet. Det beskytter en personlig firewall imod.

En firewall beskytter ikke de data, som man sender fra computeren til bladhusets servere. Her må man bruge VPN (virtuelt privat netværk) til at kryptere kommunikationen.

En almindelig angrebsform er den trojanske hest: En bruger dobbeltklikker på en fil, der ankommer i en email, og et skjult program installeres på maskinen. Når computeren går på nettet, kontakter programmet hackeren og giver ham adgang til computerens resurser.

I nogle mediehuse deles man om rejsemaskinerne. Hvis du har fået sådan en computer med, kan du ikke vide, hvad den tidligere bruger har gjort. Han kan for eksempel være kommet til at installere en trojansk hest. Eller han kan have inficeret den med virus. Så spørg it-afdelingen, om de har checket maskinen, før du tager den under armen.

Råd om sikkerhed på den bærbare

DK-CERT anbefaler, at journalister som minimum sikrer deres bærbare computere med disse værktøjer:

  • Antivirusprogram
  • Personlig firewall
  • Personlig adgangskode, gerne kryptering af harddisken
  • Krypteret kommunikation (VPN, virtuelt privat netværk)

Sikkerhed på hjemmearbejdspladsen

Mange af de ovennævnte problemer gælder også, når journalister arbejder hjemmefra.

Her er det dog lettere at forbedre it-sikkerheden, idet hjemmearbejdspladsen er mere stabil i sin indretning. For eksempel kan man oprette faste beskyttede dataforbindelser mellem hjem og arbejde.

Til gengæld rejser hjemmearbejdspladsen nogle andre spørgsmål:

Hvem har adgang til computeren? Må lille Alexander låne mors computer til at spille mod vennerne? Og må man sende og modtage private emails på computeren?

Den slags spørgsmål skal besvares i virksomhedens it-sikkerhedspolitik. Den skal både dække sikkerheden for computere på virksomhedens område og uden for det.

Prøv for sjov at spørge din it-afdeling, om du må se virksomhedens it-sikkerhedspolitik. Når de så ser forlegent ned i jorden, kan du stille nogle af spørgsmålene fra denne artikel.

Det kan blive en god lejlighed til at få gang i arbejdet med at definere en sikkerhedspolitik.

Nr. 17 september 2002
Kontakt eJour, hnk@djh.dk