|
Journalister har svært ved at se sig selv i ny jobtype
som interaktiv net-vært
Af Abelone Glahn, ag@amedia.dk,
rådgivningsfirmaet Amedia
Det sidste halve år har BBCi, BBCs interaktive afdeling,
søgt efter fem personer, der skal være det 21. århundredes
ny interaktive værter og tegne BBCis ansigt udadtil.
1.600 håbefulde har meldt sig ved de tolv auditions,
der har været holdt i England og Nordirland, og forleden
blev 40 af dem udvalgt til at gå videre til 'finalen'.
Lizzie Jackson, leder af Central Community Division, fortæller,
at kun 20 procent af de 40 har en journalistisk baggrund. Det
kommer ikke bag på hende, men hun er overrasket over, at
journalister generelt har så svært ved at se sig selv
i rollen som interaktiv vært på nettet.
»Min antagelse har hele tiden været, at der ville
være journalister blandt ansøgerne, men jeg har ikke
haft nogen forventning om, at det ville være hovedparten.
Det er klart nogle journalistiske egenskaber, vi går efter,
men journalister tror ikke, det er journalistjob.«
BBC har erkendt, at de interaktive værters rolle er lige
så stor og betydningsfuld som klassiske værters på
radio og tv, og derfor er afsat midler til, at man ikke alene
finder værterne, men også træner dem. Ud over
de fem bliver yderligere 30 oplært. Navnene på de
fem 'værter af det 21. århundrede' offentliggøres
25. september.
BBC samlede alle sine interaktiviteter under én paraply
i fjor, omtalt i eJour
nr 10, december 2001.
Profil af en vært
Lizzie Jackson og hendes kolleger har brugt tid på at
prøve at definere, hvad en interaktiv vært er og
skal kunne.
»Det bliver en form for laboratorium, for vi betræder
nyt land. Der er ikke noget fast svar på, hvad en interaktiv
vært er, og vi vil derfor komme til at bruge tid på
at udvikle disse nye færdigheder. Vi venter også,
at der vil opstå nye krav til værterne undervejs,
alene fordi den teknologiske udvikling går forrygende hurtig.«
Men når BBCi har været ude at fortælle om
efterlysningen, har de alligevel prøvet at definere, hvad
man leder efter, og sat op i punkter ser det således ud:
Servicerende
Den interaktive vært forstår det digitale interaktive
univers og hjælper andre til rette heri:
Han eller hun skal for eksempel i en broadcastvirksomhed, som
både rummer radio, tv og internet, kunne fortælle,
hvor folk er, hvor de skal hen, og hvad de skal se undervejs.
Er der noget undervejs, de misser? Hvis denne bruger udtrykker
særlige ønsker, hvor kan værten så hjælpe
vedkommende med at finde oplysninger, som han eller hun ikke ville
have fundet af sig selv.
Værten skal være navigator for brugeren og kunne
krydshenvise mellem medietyperne. Værten skal have en forståelse
for asymmetrisk kommunikation -- og kommunikation, der ikke er
synkron, altså kunne styre både en livechat og en
debat, der ikke er tidsbestemt.
Debatterende
De er grebet af den digitale alder, har energi og engagement,
og de skal være i besiddelse af en vis karisma, men de skal
samtidig kunne lede diskussioner med et venligt ansigt og en behagelig
attitude uden at dominere med deres entusiasme og passioner.
De har både redigerende og skrivende/lyd og billedproducerende
evner, de har et bredt kendskab til samfundsforhold og skal kunne
forudse, hvor noget i en åben debat kan blive til et problem,
hvad enten det drejer sig om injurier eller andre krænkelser.
De skal have is nok i maven som en TV-præsentator i et
studie og som en reporter i marken, og de skal også vide,
hvad de skal gøre, hvis en på chatten truer med selvmord
eller bomber.
De skal både opfordre brugerne til at dele viden og selv
gå forrest i at vise, at jo mere man øser af sin
viden og hjælper andre, jo mere får man igen.
Ydmyg
Den gode vært er en person, som er meget nede på
jorden, og vedkommende skal kunne håndtere at være
tæt på folk uden at blive for personlig, og hvis han
eller hun bliver rigtig populær, skal vedkommende også
kunne klare at blive kendt, uden at det stiger til hovedet.
Der skal en vis portion ydmyghed og tilbagetrukkenhed til.
Lige som hos en vært ved et middagsselskab med den rette
stemme og med evnen til at forstå andre og lytte til andre.
De skal være delvis researchende, delvis skrivende, delvis
arkiverende, men også delvis være som en lærer,
med et anstrøg af en ældre bror eller søster.
Frem for alt skal de respektere seeren/lytteren/læseren
brugeren og forstå samspillet mellem medie og mediebruger.
Hvorfor er det journalister?
Lizzie Jackson, der til daglig samarbejder med en lang række
journalister, ser tydeligt, at stillingerne kan besættes
af journalister:
»Vi er på vej ind i en tidsalder, hvor medierne
blandes, og hvor verden altid er på.
En online verden, ikke-lineær, on demand og interaktiv.
Med tv-programmer med tekstbokse, websider, der tilbyder live-video,
radioprogrammer med chatrum, interaktivt tv og interaktive websider.
Nogen skal styre dette, og den interaktive vært, i-værten,
er en ny stillingsbetegnelse, som det vil være oplagt at
få besat med journalister, ganske vist af en bestemt støbning.
Grundlæggende er det journalistiske egenskaber at indsamle,
sortere og videreformidle oplysninger. Tjekkes skal de også,
såvel kildekritisk som for injurier etc. Og grundlæggende
er det dét, som er i-værternes primære job.
Det foregår bare på tværs af medierne, og inputs
skal bearbejdes til noget, der igen kan lægges ud på
forskellige medietyper.
Nærmest født til at være værter i
den virtuelle verden er journalister, der enten er vokset op med,
eller som har taget de nye teknikker til sig (uanset journalistens
fysiske alder), kender skrift, radio og tv, og mestrer emails,
sms'er, handel på nettet og chat og deltagelse i debatfora.
Hvorfor er det ikke journalister?
Men Lizzie Jackson fremhæver, at nogle af de typiske
journalisttræk forringer chancerne for en klassisk journalist:
»Journalister er ofte alt for selvcentrerede, uvante
med at tovejskommunikere, dominerer for meget i diskussioner,
opfører sig mere som dårlige værter ved et
selskab end som en effektiv og diskret bartender, der kender stampublikum,
kan hjælpe nye kunder til rette og sørge for god
ro og orden ved bordene.
Hvis journalister generelt ikke forstår, at den slags
stillinger også er skabt til dem, og begynder at interessere
sig for den interaktive proces og de ny medier, går de glip
af spændende muligheder for udvikling. Der skal såmænd
nok være jobs til traditionelle skrivende journalister,
men hvor længe og hvor mange...?«
Og så er der lige interaktionen
Særligt interaktionen, mener Lizzie Jackson, bliver pejlemærket
fremover for journalistisk virke på alle medietyper:
»Der, hvor det halter for de traditionelle journalister,
er forholdet til læseren, seeren, lytteren, brugeren. Det
er et paradigmeskift, der sker for journalister i disse år.
Evnen til at se lytteren/seere/læseren/brugerens indspil
på lige fod med journalistens egne præstationer vil
være altafgørende for den kommende generation af
journalister, der arbejder på tværs af medierne.
Og det gør ondt på mange klassiske journalister
at skulle opfatte læserne som ligeværdige. I en eller
anden forstand er læserne 'kun' leverandører af historier
og købere af aviser. De er ikke med i processen. Men det
er de fremover.«
Lizzie Jackson henviser til BBCs generaldirektør, der
i en peptalk til medarbejderne i foråret 2002 fastslog:
»I en public service broadcasting virksomhed skal vi behandle
vores publikumsskare som medborgere, ikke som forbrugere,«
og slutter:
»En interaktiv vært skal være i stand til
ikke alene selv at formidle stof, men også at samle stof
fra brugerne, bearbejde det journalistisk, respektere, at brugeren
måske ligefrem selv leverer stof (weblogs er et godt eksempel)
og være i stand til at skabe nyt stof ud fra blandingen
af redaktionens egne inputs og brugerens. Brugeren er i langt
højere grad en medspiller, end journalisterne tidligere
har været vant til, og dét kan være svært
for nogle journalister at vænne sig til.«
|