Vi drukner i informationer

Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk

• Journalisters 'hyping'
• Koppen, det bundløse kar og halsen
• Redningen hedder organisering

Vores risiko for at lide druknenøden i nettets informationsmængder er informationssamfundets største udfordring. Problemet er navngivet TMI af CIA og FBI, og bogstaverne står for 'too much information'.

Det skriver en af de internet-kyndige, som eJour jævnligt anbefaler læsning af, irske Gerry McGovern, i artiklen »Information overload: Too much information, too little time« i hans ugentlige nyhedsbrev New Thinking, hvor han ofte reflekterer over betydningen af de enorme informationsmængder.

I artiklen tager han udgangspunkt i den opfattelse, der sætter lighedspunkter mellem 11. september-katastrofen i USA og den aktuelle krise på aktiemarkedet.

McGovern skriver:

• Der fandtes informationer, som muligvis kunne have forhindret 11. september-angrebet. Men de blev ikke identificeret og analyseret godt nok, nåede ikke de rette folk, og der blev ikke reageret på dem hurtigt nok.
• Samme situation genfindes i krisen på det amerikanske aktiemarked. Mange af de såkaldte eksperter har ikke anet, hvad de snakkede om. De havde enten ikke tid eller kompetence til at analysere de mængder af informationer, som de modtog.

TMI-krisen har to hoved-årsager, nemlig informationsteknologiens evne til at producere og offentliggøre enorme mængder af 'content' stillet over for den menneskelige hjernes begrænede evne til at gøre brug af alle disse informationer.

Journalisters 'hyping'

McGovern er kritisk over for mediernes håndtering af begivenhederne:

»Journalisternes rolle 'in hyping things' fortjener en nøjere undersøgelse, når historien om dotcom-æraen skal skrives. Jeg hørte fx en kendt journalists hånende ord mod Enron, da det kollapsede; samme journalist havde tidligere skrevet en forherligende bog om Enron.

Og McGovern taler direkte om misinformationer:

»Det er nu almindeligt accepteret, at aktiepriserne var vildt urealistiske. Hvorfor fortalte al denne vidunderlige it os ikke det år tilbage? I stedet for et perfekt informations-miljø har it beredt vejen for et perfekt misinformations-miljø.

It antages at gøre os mere effektive, men gør os i virkeligheden mindre effektive. Vi behøver ikke flere informationer, men snarere mere tid, flere analyser, flere vurderinger.« Og han slutter:

»We have become an economy of information busy-bees. And we keep missing the point.«

Koppen, det bundløse kar og halsen

Tidligere på året brugte Gerry McGovern i artiklen »Knowledge Management: Can information be counterproductive?« tre figurer til at beskrive de forskellige måder, som menneskets hjerne kan modtage informationer på:

• THE CUP -- Man kan blive ved med at hælde informationer i hjernens 'kop', indtil den er fyldt, hvorefter informationerne flyder over og spildes.
• THE BOTTOMLESS PIT -- Når hjernen er som et bundløst kar, kan man hælde endeløse informationsmængder i, og de bliver problemløst omformet til viden.
• THE THROAT -- For mange informationer i halsen gør hjernen syg og forvirret, for den kan ikke blive ved med at absorbere dem; så bliver allerede tilstedeværende viden undermineret, og stadig flere informationer resulterer i mere forvirring.

McGovern mener, at den heldige er som det bundløse hul, og den uheldige er som halsen. »Men muligvis er de fleste af os som koppen. Vi har en bestemt viden-begrænsning. Vi bruger tid på at skaffe informationer, som vi kvalificerer til viden, og efterhånden som denne viden funderes som meninger og holdninger, vil flere ny informationer simpelthen blive ignoreret og glide af.«

Redningen hedder organisering

I nr 32 beskæftiger Gerry McGovern sig så i artiklen »Information overload: You need to get organized« med, hvordan vi undgår at drukne. Nøgleordet er organisering af stofmængderne.

Siden skoletidens indlæring af informationer, der skulle lagres i den menneskelige hukommelse, har vi i dag fået computeren til hjælp.

»The computer is becoming our memory. We are moving from a society that remembers to a society that searches and finds. To search and find content efficiently we must organize that content effectively.«

Men en af de største misforståelser er at tro, at teknologien kan organisere ens liv. Individet må selv lære at organisere. Det stiller krav til langsigtet planlægning. Og hvor mange af os gør det, spørger McGovern, fanget som vi er i den moderne tidsalders tempo. Men vi er nødt til at gennemtænke strukturer, som organiserer fx emails og harddisk.

For at kunne håndtere data effektivt tilråder McGovern en gennemtænkt og langsigtet plan til klassifikation af vore data. Men han ved også:

»We're always too busy to spend the time to work out a comprehensive and effective classification for our content. Why are we too busy? Increasingly, we are too busy spending time searching for content that we didn't bother properly classifying in the first place.«

Læs mere:

• »Information overload: You need to get organized«
  New Thinking nr 32, 19. august 2002
• »Information overload: Too much information, too little time«
  New Thinking nr 30, 29. juli 2002
• »Knowledge Management: Can information be counterproductive?«
  New Thinking nr 8, 25. februar 2002