 |
|
|
|
|
Den dag min tinnitus forsvandt
|
It-boblens største myte om netjournalistik
Af Ib Konrad Jensen, ikj@og.dk, medlem
af eJours redaktionsgruppe
og af dommerkomiteen bag European Online Journalism Awards
Der har været bimlet så længe med alarmklokkerne over
gamle mediers aktiviteter på nettet, at det stadig ringer for
ørerne af en, når man går igennem, hvem og hvad der
har vundet de utallige priser i årets konkurrencer for online
medier.
Man leder og leder efter den der ny journalistik, man har hørt
så meget om skulle opstå på nettet. Pludselig
står det klart, at den ikke er der og aldrig har været der.
Og spørgsmålet er i virkeligheden, om ikke der er tale om
en af it-boblens største og mest sejlivede myter.
Fire af de fem større konkurrencer, EPpy, Webby, SNDS og EOJA,
er løbet af stablen, og til efteråret kommer den
amerikanske OJA, der arrangeres af Online News Association, alle
ona’ers moder.
Ikke
flere tekniske fix
Listen over prisvindere er en perlerække af fremragende
produktioner og onlinemedier, men er man på udkig efter
journalistiske og redaktionelle nybrud, er det ikke stedet at lede.
Redaktionen på SNDS, Society of Newspaper Design Scandinavia,
konstaterer ligefrem lidt skuffet, at netaviserne ikke har været
igennem en lige så stor udvikling det seneste år som
tidligere, men tilskriver det færre resurser end tidligere -- og
skynder sig så at tilføje nogle trøstende ord om,
at årets konkurrence alligevel viser, at man jo også kan
gøre meget godt med begrænsede midler.
Det er selvfølgelig noget sludder, for det, det i virkeligheden
handler om for designfolkene, er, at der ikke er kommet ny tekniske
gizmoer til, og at de derfor i år ikke har fået det
sædvanlige tekniske fix, der kunne få dem til at flyde hen
i boblende begejstring over nettets fantastiske muligheder som sidst,
da fx Jyllands-Posten blev fejret for sin nyhedsagent.
Hylden med teknologiske landvindinger er ryddet, og tilbage står
det nøgne indhold, som i langt, langt de fleste tilfælde
ikke er andet end god og gedigen journalistik baseret på de
klassiske dyder: Underholdende, troværdig, skarp (til tider dog
lidt ordrig) og anvendelig.
Hvad havde vi egentlig forventet?
De amerikanske prisvindere i EPpy demonstrerer til fulde, at der ikke
længere er flere tekniske illusionsnumre at gemme sig bag for
online medierne. Redskaberne er kendte og veletablerede, og det er
noget, som ethvert online medie med respekt for sig selv i dag kan byde
på: Tekst, billede, lyd, video, animation og interaktive
databaser.
Den egentlige begrænsning ligger ikke længere i mediet
selv, men hos brugernes opkoblingshastighed, og på det punkt er
det de facto i dag kun et spørgsmål om pris. Teknikken har
vi.
Det eneste tekniske element, som ikke er blevet udnyttet redaktionelt
endnu, er muligheden for at skabe, hvad man kunne kalde et
'tredimensionelt layout' ved hjælp af samme teknik, som
annoncørerne bruger til at lade annoncer 'flyde' oven på
html-siderne som rullegardiner eller som selvstændige elementer.
Samme teknik kan man forestille sig brugt til fx at lade større
nyhedselementer eller temaer folde sig ud som fløjdøre,
der lægger sig i et semitransparent lag oven på stedet,
når man følger et link. Det vil give en meget
større visuel oplevelse, og man vil i nogen grad eliminere den
spændetrøje, som faste menuer og anden redundant
information i dag lægger over layout og design.
Sport
og lokalstof
Det mest overdådige eksempel er ESPN,
vinderen i kategorien sport.
Det er et sted så omfattende og uudtømmeligt, at det synes
forbundet til sportens verdenshav som Udgårdslokes drikkehorn i
den nordiske mytologi. ESPN er en oplevelse i tekst, lyd, video og
database, hvor man til stadighed kan grave sig dybere ned og finde
informationer om selv de mest obskure sportsbegivenheder som fx en
dødssyg venskabskamp i fodbold mellem to inferiøre lande
i den nordlige ende af Europa en onsdag i august.
En amerikansk lokalavis på nettet er i dag en formidabel
informationsmaskine, der kan producere alt fra aktuelle nyheder til
baggrund, rubrikannoncer, debat, interaktive datakilder om lokale
institutioner og afstemninger, kort, begivenheder you name it. Og
naturligvis er der lyd og video sammen med teksten.
Hos NewsOK (nomineret i kategorien
bedste avistilknyttede netsted med under én mio månedlige
besøgende) – et samarbejde mellem The Oklahoman og en lokal
radio/tv-station – fortæller stedets ’crime tracker’, at der
inden for en radius af 0,75 miles, knap 1,5 km, fra adressen 1900 Main
St. har været fem sager med mindre kriminalitet (to indbrud og
tre biltyverier) inden for det seneste år.
Stedets nyhedshedsagent, I-news, pumper superaktuelle vejrprognoser ud
til brugernes desktop -- selvfølgelig, hvor ellers end i verdens
mest tornadohærgede lokalitet!
Form
over for indhold
New York Times vandt kategorien ‘Best
Special Feature’ (krav om registrering, der er gratis) med en meget
flot og bevægende produktion om
11. september. Her hører man bl.a. avisens journalister
fortælle om nogle få personers handlinger og oplevelser
på de skæbnesvangre øverste etager af
tvillingetårnene i World Trade Center.
En anden fremragende feature produceret af to danske studerende fra DJH
vandt prisen Best use of
Multimedia i European Online Journalism Award. Det er en meget
helstøbt produktion i flash med meget få
skønhedspletter, som fortæller om fire danske
tegneserietegnere.
De to produktioner er, uagtet de ligger langt fra hinanden i emne og
teknisk udførelse, gode eksempler på, hvad mange vil kalde
den særlige online journalistik. De udnytter mediets
mangfoldighed, de giver brugeren kontrol og underkaster sig i
øvrigt mediets fysiske begrænsninger. Men inden man lader
håndfladerne blafre mod himlen i ekstatiske hallelujaer,
bør man erindre sig vigtigheden af at skelne mellem form og
indhold.
Indholdsmæssigt kunne begge disse produktioner have været
lavet som tv og formentlig uden behov for større redaktionel
bearbejdning. Så ville det være blevet en lineær
fortælling uden brugerkontrol og med en oplæser i stedet
for rene tekstblokke, men indholdet ville ikke have adskilt sig
nævneværdigt fra hinanden.
Den amerikanske og den danske produktion er i bund og grund kun
eksempler på, at journalistikken er ved at finde sit eget udtryk
på nettet, snarere end at der er tale om en ny form for
journalistik.
Kun
skærm til forskel
At den desperate kamp for at finde en særlig ny journalistik er
aftagende, kan man også finde i det faktum, at fx EOJA rummer en
mængde priser, som såmænd kunne have været
tildelt avisreportager, hvis ikke det lige var for det faktum, at
jurymedlemmerne fik præsenteret stoffet på en
computerskærm. Bedste solonyhed på nettet var fra BBC og
handler om opdagelsen af en asteroide, som i 2019 passerer så
tæt på jorden, at der er en vis minimal risiko for et
sammenstød.
Det er en god historie, godt skrevet osv, men hvorfor er det nu lige et
forbilledligt eksempel på online journalistik?
Er det fordi, der er et link til nogle sidehistorier og til
spørgsmål fra bekymrede og nysgerrige brugere fra mange
lande -- og med tilhørende, beroligende svar?
Eller er det fordi, det var den historie, der fik størst
gennemslagskraft i de andre medier, altså havde den
største kinetiske nyhedsværdi.
Eller fordi den på en særlig elegant facon formåede
at kombinere alle nettets tekniske muligheder?
Uagtet at vi ikke kender jurymedlemmernes motiver og
ræsonnementer, kan vi roligt udelukke den sidste mulighed, og at
en historie har sidevinkler, er nærmest børnelærdom.
Tilbage er egentlig kun en smuk og velskabt journalistisk historie, som
tilfældet ville, kom til verden på nettet.
Drømmen brister
Og så er vi tilbage ved den plagsomme tinnitus udløst af
alle de velmente alarmklokker.
Så længe konkurrencerne år efter år kunne
slippe af sted med at belønne og fremhæve nyskabelser
på nettet, som i bund og grund kun afspejlede, at harddisken
roterede lidt hurtigere på nogle mediechefer end andre, og at de
af samme grund var kvikkere til at få øje på ny
tekniske muligheder, kunne vi bevare illusionen om, at nettet ville
skabe en ny journalistik.
Nu er der ikke rigtig mere at komme med rent teknisk, og så
brister drømmen.
Og vi sidder tilbage med et nyt medie, et fjerde af slagsen, som skal
bedømmes på sit indhold og ikke sine tekniske perspektiver.
For en gangs skyld er det rart, at illusionen brister.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|