 |
|
|
|
Djursland vil undervise hele verden i sit netværks-system, som
egnen blev tvunget til selv at udvikle, da ingen teleselskaber ville
være med
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Et internationalt institut for trådløse netværk
placeret på Djursland -- dén ide arbejder en flok
it-græsrødder med at skaffe støtte til at
realisere. Deres ambition er funderet: i den forløbne
måned samlede de i Glesborg omkring 200 mennesker fra 32 lande
spredt over hele kloden til en halv snes dages teori og praksis om
trådløse forbindelser i landdistrikter.
Filosofien bag initiativet bygger på, at bor man i et tyndt
befolket og økonomisk mindre velpolstret
område, har man typisk også kun en svag
internet-forbindelse til
omverdenen (hvis overhovedet nogen). Sådanne områder
risikerer at blive stemplet som
uinteressante målt med
teleselskabers kommercielle normer, og den negative spiral accellerer.
Med mindre hælene sættes i. Djurslands hæle er banket
ned som 126 centralantenner spredt ud over på egnen.
DjurslandS.net har 1.700
tilsluttede husstande
og anses i dag for at være Europas største
ikke-kommercielle,
trådløse netværk. Det når helt ud til enden af
grusvejen og har en pris, alle kan betale.
Ydermere har flokken skabt et netsted, der skal gøre det ud for
egnens dagblad.
Tiendedel af
normalpris
"Grundideen er at folkeliggøre netadgangen i
landområderne, så vi ikke falder bagud af dansen. Det er
det, der er vores berettigelse," understreger netværkets formand
Bjarke Nielsen, Nørre Djurs, over for eJour. "Og det må
siges at være
lykkedes for
os bl.a. ved, at vi gennem egenproduktion af antennerne har kunnet
nedbringe prisen til en tiendedel af det normale. Så har alle
råd til at være med."
Og nu vil Bjarke Nielsen og hans ildsjæle til at eksportere den
trådløse ide til hele verden via et nyt institut i
Grenå.
Instituttet tænkes oprettet i samarbejde med Grenå Tekniske
Skole, hvor netværkets frivillige i forvejen gennemfører
en del undervisning for lokalbefolkningen.
Gruppen har
allerede drøftet mulighederne for samarbejde med Tanzania og
Zanzibar, ligesom der i Indien er planer om at kopiere
Djursland-systemet med trådløst netværk i ikke
færre end en halv mio landsbyer.
"Nu undersøger vi chancen for at få støtte hos
Danida til de første forsøgsprojekter
rundt i verden. Bliver udfaldet positivt, kan vi begynde at
lønne arbejdskraften. Indtil nu har arbejdet i DjurslandS.net
været baseret på frivillig
arbejdskraft, og jeg har kun kunnet tage min tørn,
fordi jeg er så 'heldig' at være førtidspensionist,"
fortæller Bjarke
Nielsen.
Konventet i
Glesborg
Den globale interesse for DjurslandS.net blev manifesteret i den
forløbne måned, da Djursland var centrum for en
vældig videndeling.
Over 200 mennesker fra 32 lande spredt over hele kloden rejste til
Glesborg og ankom til Nørre Djurs hallen med bærbar og
sovepose for at lære mere
om, hvordan jyderne gør. En broget forsamling med både
nørder og slipsedrenge.
Der var tale om et såkaldt Freifunknet-konvent. De møder
henvender sig til uafhængige, ikke-kommercielle netværk og
har tidligere været afviklet i Berlin og København.
I Glesborg bestod arrangementet først af et tredages konvent med
teoretiske oplæg, diskussioner og demonstrationer. Derpå
efterfulgt af en lille uges workshop, hvor deltagerne arbejdede rundt i
det djurske landskab med at installere trådløse
forbindelser. Gennemførelsen blev støttet med 65.000 kr
fra forskellige kommunale kasser.
Her er blevet knyttet mange fysiske kontakter, der skal vedligeholdes
digitalt i fremtiden og ventes at blive af uvurderlig betydning for en
it-udvikling, der også omfatter klodens tyndere befolkede
landdistrikter.
Djurslands net
Spiren til djurslandsnettet blev lagt tilbage i 90'erne, da en gruppe
it-nørder i Nørre Djurs var gået sammen om at
tilbyde en håndsrækning til alle med it-problemer. De
kaldte initiativet Bøvl.
Siden blev ideerne organiseret som en bredbåndsforening 2001 i
paraplyen DjurslandS.net, der består af repræsentanter for
selvhjælps-grupper og bestyrelser rundt i lokalsamfundene. Og
formålet er konkretiseret til trådløse
netforbindelser for alle
husstande.
Det stod nemlig tidligt klart, at en fjerdedel af egnens i alt
32.000 husstande ikke ville kunne få
højhastighedsforbindelser på almindelige kommercielle
vilkår, fordi afstandene ikke gjorde det attraktivt. Samtlige
netudbydere var blevet kontaktet, men med negativt resultat. Mange
tekniske
muligheder blev undersøgt, og kun den trådløse
tegnede realistisk.
Derefter gik flere hundrede frivillige selv i gang med teknologien,
byggede antenner og opsatte master, testede anlæg etc., og
sommeren 2003 var der hul igennem.
EU støttede det første pilotprojekt i Nørre Djurs
med 720.000 kr fra regionalfonden. En grundig rapport om
forløbet blev afleveret i sommer.
I dag er der opsat mere end 126 centrale antenner
(dækningsområder), som føder over 1.700
husstandsantenner med bredbåndsnet. Systemets 'fidus' må
siges at være en
antenneforstærkning, der gør det muligt at trække
folk
så langt væk som 4,5 km fra access-punktet ind i
netværket, hvis bakker i landskabet ikke kommer i vejen for
sigten.
Alle bysamfund på egnen er forbundet i dag, og inden for de
nærmeste år forudses en
tilslutning på 16.000 husstande, dvs halvdelen af Djurslands
samlede
befolkning.
Et af de næste projekter kan meget vel være
telefonforsyning til medlemmerne via et særligt
netværksstik uden behov for en computer.
Medlemmerne betaler ved indmeldelse 2.000 kr, og derpå er eneste
udgift 100 kr månedligt, som dækker alle udgifter til
trafik og drift.
Mere om historien og teknikken bag DjurslandS.net her.
En digital avis
Men alt handler ikke bare om teknik. Der er også fokus på
indhold, og til det brug er oprettet en journalistisk netportal DjurslandS.net med et ben til
hvert enkelt lokalsamfund på egnen. Redaktør er Rex
Jensen, Emmelev.
Ambitionen er, at netstedet skal kunne træde i stedet for en
daglig avis på egnen.
Som det hedder i DjurslandS.nets programerklæring (findes indtil
videre kun på engelsk):
"The web-portal is intended to substitute the newspaper, that is no
longer available (on daily basis) for the entire region, as well as
providing a common media for exchanging information of interest for the
public in the villages, the municipals and the region."
På netstedet foregår der både forrygende diskussioner
om den fremtidige kommunestruktur, der er en løbende
nyhedsdækning, andre journalistiske artikler mv, og der har
også
været en grundig dækning af net-konventet.
- Som et kuriosum kan nævnes, at Indenrigsministeriet 16.
september
har afgjort en klage, som Nørre Djurs kommune havde indgivet
over det daværende amts-tilsynsråd, der ikke ville tillade
kommunen at garantere for 250.000 kr til dækning af udgifter
inden den etapevis frigivelse af EU-tilskuddet. En garanti til et
bredbåndsnet er ikke en kommunal opgave, mener ministeriet
ligesom tilsynsrådet. Private på egnen stillede i stedet
den fornødne garanti. Læs ministeriets afgørelse (pdf).
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|