 |
|
|
|
|
Færøerne bruger snart mere internet end fiskernet
|
Internettet er for længst rullet ud til Færøerne, og
det har også haft betydning for medierne. På de 18
øer muntrer man sig med alt fra streaming af radio til
pdf-versioner af papiraviserne.
Af journalist Steffen Fog, der freelancer for bl.a. Atuagagdliutit
(Grønlandsposten) og i flere år har arbejdet med og i
Grønland bl.a. for dagbladet Information. Bor i
øjeblikket i Ilulissat (Jakobshavn) 400 km nord for polarcirklen
sammen med 5.000 slædehunde, et par hvaler, lidt nordlys og den
nordlige halvkugles største bræ.
Selvom Færøerne har en markant anderledes infrastruktur
end Grønland, betyder lighederne (spredt bosætning,
relativt dyr infrastruktur, lang afstand til resten af Europa og de
store kulturcentre) dog alligevel, at internet er et oplagt
kommunikationsmedie også på disse øer, der huser et
miniputsamfund med meget få indbyggere spredt på 18
grønne klippeknolde i Atlanten.
Tag ikke fejl. Ligesom Grønland kan Færøernes
barske natur og det særlige landskab se barskt og
‘besværligt’ ud på overfladen, men kigger man nærmere
efter, rummer Færøernes 18 øer, ligesom
Grønland, et moderne velfærdssamfund efter dansk og
nordeuropæisk model.
Dermed er internettets status på Færøerne også
antydet. Færingerne kan, ligesom danskerne, efterhånden
ikke undvære deres lille ‘hul’ i væggen og dermed deres
fibertråde ud i verden. Internettets tråde hiver mere og
mere værdi i land, ligesom fiskernes net har gjort det tidligere.
Nettet kommer til
øerne
Færingerne blev introduceret til internettet den 1. marts 1996,
da Føroya Tele, det
daværende telemonopol, åbnede
op for færingernes adgang til internettet. I dag er
Færøerne også ved at komme med på
bredbåndsbølgen, og siden åbningen i 1996 er det i
det hele taget gået stærkt. Dels fordi Tele Danmark mistede
sin eneret på al telekommunikation ud af Færøerne i
1997 og dels på grund af en tidlig og fremsynet
teleliberalisering samme
år.
Færøerne fik i 2001 endvidere direkte
kabelforbindelse til resten af verden via et søkabel til
Skotland og derfra videre til London, hvor det kobler til mange af
denne verdens helt store tele-krydsfelter, blandt andet et af Tele
Danmarks krydsfelter.
Teleliberaliseringen er eksempel på et område, hvor
Færøerne er lidt længere fremme i sin teleudvikling
end Grønland.
Teleliberalisering er noget, man har snakket meget om i
Grønland.
Man har drøftet, hvordan man gør det rigtigst, da man er
bange for, at et fuldstændigt frit marked vil sænke
serviceniveauet og mulighederne i de områder (især
bygderne), hvor det ikke kan betale sig for private tele-firmaer at
etablere sig.
Foreløbig har man derfor ladet Tele Greenland beholde monopolet
og dermed dets muligheder for at tjene fede penge på de gode
markeder mod, at de er forpligtet til også at levere de samme
teleydelser i de områder, hvor det er besværligt, dyrt og
ikke rigtigt kan betale sig rent forretningsmæssigt.
Liberalisering
af tele-området
Anderledes er det på Færøerne. Her har man i det
hele taget gjort mere ved privatiseringen af de offentligt ejede
forsynings- og driftselskaber. Således ejes de tidligere
offentlige selskaber for 60 procents vedkommende i dag af private
investorer, mens tallet på Grønland er nede på 10
procent.
På teleområdet er der på
Færøerne gennemført en markant åbning for
konkurrence med fjernelsen af enekoncessionen til
Færøernes offentligt ejede teleselskab Føroya Tele i 1997.
Dermed startede en liberalisering af telemarkedet som den, EU
undergik i 1990’erne. I dag er der 12 private udbydere på
teleområdet ud over Føroya Tele, der
trods den ny og skærpede konkurrence siden 1997 har tredoblet
omsætningen og er gået fra at være en
underskudsgivende forretning til at være en ekspanderende
overskudsforretning med færre ansatte. Konkurrencen har
vel at mærke medført lavere takster.
Som eksempel på en lille opkomling på mobilmarkedet, der
har udfordret de høje priser hos det tidligere statsmonopol, kan
nævnes mobiludbyderen Kall.
Firmaet tilbyder
mobiltelefoni næsten alle steder på Færøerne
uden abonnement, men med taletidskort, der købes på
tankstationer mv.
Mediernes
online-tilbud
Med liberaliseringen af teleområdet og opblomstringen af en
underskov af mindre, men dynamiske, televirksomheder og med det
større fokus og brug af tele og internet på
Færøerne er interessen for mediernes internet- og
online-tilbud også steget sideløbende.
Som den ansvarshavende chefredaktør for Færøernes
største avis Dimmalætting,
Ingi Samuelsen, siger det:
"Nyhedsformidlingen på Færøerne har forandret
sig. Med internettet er befolkningen blevet bedre oplyst og orienteret,
især om de udenlandske og globale forhold. Dermed er de lokale
medier ikke længere den primære nyhedskilde med hensyn til
at fortælle om, hvad der sker ude i verden. De lokale mediers
opgave har derfor forandret sig til i højere grad
at orientere om og afdække lokale forhold."
Ingi Samuelsen mener, at internettet også har fået stor
betydning i produktionsfasen for journalister på øerne:
"Færøske journalister bruger generelt internettet
meget. Det gælder især, når der skal findes
oplysninger fra kilder uden for Færøerne. Men også
indenlands er en stor del af arbejdet drejet over på
internettet."
Færøske
aviser
Ingi Samuelsens Dimmalætting
er den
ældste og en af de to mest betydningsfulde landsdækkende
aviser på Færøerne. Den udkommer fem gange om ugen i
papirudgaven og sendes også til Europa og resten af verden.
Der ud over driver Dimmalætting, der i dansk sammenhæng vel
nok nærmest vil blive betegnet som en borgerlig avis, et stort
veludbygget netsted, der opdateres dagligt, og som præsenterer de
vigtigste nyheder fra dagens papiravis i kort form. Hvis man vil
læse videre i artiklerne eller avisen i sit hele, skal man dog
have et internetlogin, som er med i prisen for et
papirabonnement. På hjemmesiden kan man også hente avisen i
en pdf-version, og bor man uden for Færøerne, kan man
købe et rent internet-abonnement, der giver adgang til
netstedets login-sider og til at hente pdf-udgaven.
Dimmalætting har lagt avisen ud som pdf-fil siden april 2003 og
arbejder i øjeblikket på at udvide sine
internetaktiviteter og forbedring af hjemmesiden. Avisen er desuden ved
at undersøge muligheden for at få lagt Dimmalætting
ud som e-paper, fortæller Ingi Samuelsen.
Han mener i det hele taget, at internettet på
Færøerne og de nye bredbåndsmuligheder vil betyde en
del for avisen.
»For Dimmalætting betyder bredbåndet, at interessen
for vores pdf-udgave vokser, idet det er nemmere og billigere at
downloade. Vi har dog ikke tal for det, men det er min klare
fornemmelse. Vi har nemlig fået mange henvendelser om
pdf-udgaven.«
Den anden af de store aviser er den socialdemokratiske Sosialurin. Her må man
også købe sig
et login, hvis man vil læse mere end de overskrifter og korte
nyhedsresumeer, som forsiden tilbyder.
Avisen Oyggjatidindi, der
ofte sammenlignes med Ekstra Bladet, har
også et netsted, der opdateres jævnligt.
Derudover findes en række lokalaviser, men ingen med
væsentlige netsteder.
Alle de her nævnte internetsider er kun på
færøsk, og kan man ikke sproget (som dog med lidt god
vilje kan læses også af danskere, hvis man lige iblander
lidt norsk og ellers tænker sig om), må man gå til de
elektroniske medier, for at få en jævn strøm af
nyheder fra Færøerne på nettet.
Radio og tv
på Færøerne
Radiostationen Útvarp Føroya
(Færøernes Radio) tilbyder således dagligt et
nyhedsresume på
engelsk. Radiostationen er Færøernes nationale,
licensfinansierede
radio med daglige nyhedsudsendelser og diverse journalistiske
programmer. Derudover har Útvarp Føroya en veludbygget
hjemmeside, der også giver Útvarp Føroyas lyttere
mulighed for at høre radiostationen via nettet.
Rás2 er et alternativ til
det statslige
public service tilbud på radioen. En reklamefinansieret
kommerciel radiostation, der med musik og daglige nyhedsudsendelser kan
høres i de fleste af de større byer på
Færøerne. Rás2 kan desuden aflyttes via nettet.
Ud over papirmedierne på nettet og Útvarp
Føroya og Rás2 findes der også andre traditionelle
elektroniske medier på Færøerne.
Det statslige licensfinansierede Sjónvarp
Føroya (Færøernes Fjernsyn) har
nyhedsudsendelser
flere gange ugentligt sammen med dokumentarprogrammer, underholdning og
børneprogrammer. Det finansieres ud over af licensmidler desuden
af
sponsorpenge, annonceindtægter og lottospilsindtægter.
Endelig kan man på tv-skærmen muntre sig med retransmission
af TV3, MTV, BBC Prime, BBC
World og Eurosport i hovedstaden Torshavn og en række andre
færøske byer.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|