 |
|
|
|
|
Nettet padler derudaf i Grønland
|
Internet er som skabt til Grønland, og potentialet for brug af
nettet og netjournalistik er enormt. Endnu lader det store
gennembrud dog vente på sig trods en stadig og jævn
tilvækst.
Af journalist Steffen Fog,
der freelancer for bl.a. Atuagagdliutit
(Grønlandsposten) og i flere år har arbejdet med og i
Grønland bl.a. for dagbladet Information. Bor i
øjeblikket i Ilulissat (Jakobshavn) 400 km nord for polarcirklen
sammen med 5.000 slædehunde, et par hvaler, lidt nordlys og den
nordlige halvkugles største bræ.
Markante fjelde op til næsten 4000 meter. Hav og isfjelde
så langt øjet rækker. Højt til loftet og dybe
dale. Alle, der har rejst i Grønland, ved, at landskabet er
dramatisk, kontrastfyldt og unikt.
Som almindelig rejsende opdager man dog næppe, at det
grønlandske medielandskab er mindst lige så anderledes og
kontrastfyldt.
Medieforsyningen er nemlig stærkt præget af den specielle
demografi og geografi. Der bor godt 56.000 mennesker i Grønland,
fordelt på 18 byer og 70 bygder, som igen er fordelt over en
kyststrækning på næsten 45.000 kilometer. Landet
strækker sig næsten 2.700 kilometer fra nord til syd og
over 1.000 kilometer fra øst til vest. Den største by er
hovedstaden Nuuk med næsten 15.000 indbyggere, men uden for Nuuk
finder man kun mindre byer og bosætninger helt ned til bygder med
kun 50 indbyggere.
I dette enorme landskab indtager internettet en særlig rolle.
"Internettet er som skabt til Grønland. Det passer med sin
decentrale struktur og tidsmæssige uafhængighed godt til
Grønlands infrastruktur og bosætningsmønster,"
siger Poul Krarup, ansvarshavende chefredaktør på den ene
af de to landsdækkende aviser i Grønland, Sermitsiaq.
Grønlandske
aviser
Sermitsiaq er en af de to trykte aviser, der udgives i Grønland.
Den udkommer en gang om ugen (fredag). Den anden landsdækkende
avis er Atuagagdliutit (AG), og den
udkommer to gange om ugen (tirsdag og torsdag). For begge aviser
gælder, at alle artikler bliver trykt i samme avis i både
en dansksproget og en grønlandsksproget udgave.
Begge aviser distribueres primært i en papirudgave, der bliver
sendt rundt i hele Grønland og til Danmark og abonnementer i
resten af verden som luftpost.
Dertil har begge aviser en del
internet-abonnenter, der får tilsendt en pdf-udgave af den trykte
udgave af avisen med email. Dette tilbud er dels opstået, fordi
abonnenten dermed kan opnå en besparelse både
økonomisk og tidsmæssigt i forhold til at skulle betale
for og vente på, at en papirudgave bliver fragtet måske
flere tusinde kilometer. Med pdf-udgaven bliver avisen sendt via nettet
straks på udgivelsesdagen uden anden forsinkelse end de par
sekunder, som det tager for den binære kode at passere
radiokæde, paraboler og satellitter. Men en egentlig
internetudgave af aviserne kan abonnenterne ikke få.
Ud over de to landsdækkende papiraviser findes der en række
lokalaviser og en række lokale nyhedssteder. En af de mest
udbredte er Atagu, men siden
opdateres ikke længere særlig ofte.
Offentlige
netsteder
Til gengæld har Grønland en ret stor og allerede
veletableret tradition for, at det offentlige, virksomheder og
organisationer bruger netsteder og internet til formidling, videndeling
og til at fastholde og informere borgere, kunder og medlemmer.
Næsten alle 18 kommuner i Grønland har eget netsted, og
mange af kommunerne er gode til at have aktuelle og ganske informative
nyheder på deres side, også om ting der ikke direkte har
noget med den kommunale forvaltning og administration at gøre.
Se fx
Netstederne kan benyttes som et udmærket alternativ for
lokalbefolkningerne, der ellers mange gange mangler et ordentligt og
informativt lokalt medie; i lokalområderne opfattes de
landsdækkende medier i Grønland som meget Nuuk-orienterede
-- en melodi i stil med de beskyldninger om københavneri, som
danske landsdækkende aviser ofte indkasserer.
Et af de største og mest benyttede netsteder for offentlige
myndigheder er Hjemmestyrets
fællesside.
Stedet giver et godt overblik over den organisatoriske og
administrative
opbygning af hjemmestyret og de forskellige aktiviteter. Journalistisk
er stedet også interessant, idet det indeholder en jævnligt
opdateret nyhedsdel, hvor man kan følge med i, hvad der
rører sig i både Hjemmestyret og i Grønland
generelt. Den grønlandske og den danske version er ens, så
overalt på de enkelte sider kan man skifte
mellem sprogene.
Radio og tv
Grønland gør også flittigt brug af andre
elektroniske medier. Et par af både de kommercielle og public
service radiokanalerne, som udsendes i Danmark, kan også
høres i Grønland, herunder P1 og Radio2. Derudover kan
man i flere byer købe sig adgang til internationale kommercielle
satellitstationer, herunder fx Discovery og det danske TvDanmark, som
nedtages centralt fra satellit og videreudsendes lokalt i de
grønlandske byer via det jordbaserede net.
Derudover har Grønland sit eget ‘DR’, dvs et offentligt
finansieret
public service selskab, der laver både radio og tv. Det hedder
KNR (Kalaallit Nunaata Radioa). KNR-tv
sender en
kort nyhedsudsendelse hver uge og supplerer resten af sendefladen med
udsendelser fra de danske public service kanaler DR-1 og TV2. KNR’s
største journalistiske nyhedstilbud er dog en egenproduceret
radioavis, som bliver sendt hver time. Den udsendes både på
grønlandsk og dansk til hele Grønland og produceres af
et team af danske og grønlandske journalister.
KNR er måske nok den mest aktive medieorganisation
på internettet i Grønland med egentligt journalistisk
produktion, der er aktuel og som opdateres ofte (dagligt).
KNR’s
netsted indeholder nemlig et kort resume af dagens
radioavis på både dansk og grønlandsk. Siden
benyttes flittigt af mange i
Grønland, fordi den sammen med avisernes pdf-udgaver er de
eneste steder, hvor man kan få egentligt dagsaktuelt nyt fra det
enorme land. Af samme grund bruges de to steder også meget af
folk i Danmark med interesse for
øen.
Som noget nyt er der i Nuuk hos lokaltv-stationen Nuuk tv etableret
udstyr til digital udsendelse af tv via det jordbaserede net, hvilket
muliggør langt flere kanaler end hidtil. Og selv om byen ikke
har flere end ca. 15.000 indbyggere, ser det ud til, at flere af de
foreløbig 17 nye kanaler, som er til rådighed, vil blive
reserveret af foreninger mv., der gerne vil lave tv.
Grønland
- et internetland
Grønland er i dag et moderne velfærdssamfund bygget
op efter en dansk model, og internettet er som skabt til
Grønland, hvor det kan afhjælpe mange af de ulemper, en
spredt
befolkning i spredte byer og bygder i uvejsomt terræn ellers
giver. Alligevel er internet og it endnu ikke lige så udbredt som
i fx
Skandinavien.
Men Grønland er godt på vej. I lyset af at
øsamfundet indtil anden verdenskrig baserede sin økonomi
på fangst og jagt og først blev 'moderniseret' med store,
danske investeringer op
igennem 1950’erne og 1960’erne, har
Grønland allerede en særdeles internet-aktiv befolkning og
stor udbredelse af it-værktøjer.
For at illustrere dette kan man tage et kig på antallet af
internetdomæner registreret i Grønland med landekoden .gl.
Tele Greenland er hostmaster og administrator af topdomænet
.gl, som blev etableret i 1995. Efter en blød start er
der sket mange registreringer med rekordåret 2000, hvor der blev
registreret over 500 nye internetadresser. I dag
er der i alt 2.071 internetdomæner i
Grønland, vel at mærke til deling blandt en befolkning
på størrelse med Roskildes.
Til sammenligning var der i juli måned i år registreret
527.687 internetdomæner host DK Hostmaster med endelsen .dk.
Dermed er
der et dansk internetdomæne (.dk) for hver 10. dansker, mens der
går 27 grønlændere på hvert grønlandsk
(.gl) domæne. Målt således er Grønland
altså kun lige under tre gange bagefter danskerne.
Kigger man på den generelle it-udbredelse i det
grønlandske samfund, er Grønland egentligt også ret
godt med, den tidligere omtalte historik taget i betragtning. Omkring
en
tredjedel af alle grønlandske husstande har adgang til internet.
Det er en del mindre end i Danmark, men dog fortsat et højt tal
i betragtning af prisen på telekommunikation i Grønland og
af, hvor sent de sidste bygder i
Grønland har fået adgang til telefoni,
internet mv. (1998).
At Grønland fortsat er et land, hvor naturen har en
altafgørende betydning og stor indflydelse på det liv, der
leves, og hvor man ikke er mange år fra jæger og
fangersamfundet, kan Grønlands
Statistik fortælle om.
Her ser man, at GPS-modtageren til navigation ved hjælp af
satellitter er lige så udbredt som adgangen til internet. 30
procent af husstandene i Grønland har en GPS-modtager.
Og for at
understrege den grønlandske befolknings afhængighed af at
kunne færdes sikkert i fjeldet og på havet i forbindelse
med jagt, fiskeri og fritidssejlads, kan man blot kaste et blik
på statistikken for udbredelse af VHF-radioen. Ikke mindre end 42
procent af de grønlandske husstande har en bærbar
VHF-radio.
GPS og VHF-radioen bruges af jægere og fiskere i
fjeldet og på vandet til navigation og kommunikation i det
kæmpestore land, hvor en præcis stedsangivelse og hurtig
kontakt til redningstjeneste eller nabobåde kan være
altafgørende og livsnødvendigt.
Generelt kan man
konkludere, at den grønlandske befolkning
er præget af stor teknologi-glæde, og det lover godt for
den fortsatte it-udbredelse.
Uudnyttet
potentiale
Men som sagt er der et stykke vej endnu, før Grønland for
alvor begynder at udnytte sit internetspeciale. For avisernes
vedkommende venter fortsat et udviklingsarbejde. Udsendelsen
af pdf-udgaven via internet og email er det primære udtryk for de
to landsdækkende grønlandske avisers brug af internettet.
Aviserne bruger ikke internettet særlig aktivt i deres formidling
i øvrigt.
"Vi har ikke resurserne til det i øjeblikket. Vi vil
meget gerne, og jeg mener, det er nødvendigt for avisens
overlevelse. Men der er ingen indtægter, så resurserne
skal tages fra den eksisterende udgivelse, og her presses vi i
forvejen," siger Poul Krarup, ansvarhavende chefredaktør
for Sermitsiaq. Han peger dog på, at journalister i
Grønland bruger nettet og email mv mindst lige så meget
som andre journalister i selve produktionen -- research, netværk,
kontakter etc.
Han mener, at nettet er særlig oplagt at bruge i Grønland
i
forbindelse med journalistik, netop på grund af den spredte
befolkning, de
store afstande og den vanskelige infrastruktur.
"Og det er vigtigt, at vi starter nu. Udviklingen i
Grønland er ikke nået så langt -- men den kommer.
Som
nævnt er internettet ikke nok udviklet, men det er klart, at hvis
aviserne skal overleve, skal de foruden papirudgaverne have en
nyhedsportal på nettet," slår Poul Krarup fast.
I Hjemmestyrets informationskontor, der står bag siden www.nanoq.gl, har man også gjort
sig tanker om
Grønlands nyhedsfremtid på nettet.
"Der er en oplagt mulighed for at oprette et engelsksproget
nyhedsbureau om Arktis på nettet. Med de ny it-redskaber
ville det være oplagt at lave en avis på nettet, med
decentrale input fra hele Grønland og Arktis, der gennem en
elektronisk redaktionel godkendelsesprocedure ryger på
nettet," siger Hjemmestyrets informationschef Ivalo Egede.
Hun suppleres af projektleder på nanoq.gl Ole Bjarke
Nielsen:
"De grønlandske avisers økonomi er
skrøbelig, og det virker som om, at de er bange for at fjerne
læsere fra de trykte aviser. KNR har talt om at udvikle sin
hjemmeside hen imod en nyhedsportal, men det er ikke blevet til noget
endnu. Jeg tror dog alligevel, at det bliver KNR, der kommer
først med den gode nyhedsportal i Grønland."
Fremtiden
Selvom Grønland udviser flotte tal og statistikker for
udbredelsen af it generelt og særligt, hvad
angår brug af internet, så er der en stor
slagside:
Hvis befolkningens PC-erfaring ses som en indikator på
befolkningens integration i it-samfundet, bliver konklusionen, at ca.
40 pct. af grønlænderne stadig
befinder sig udenfor. I den gruppe er en væsentlig
overrepræsentation af personer uden
erhvervsuddannelse, med lav indkomst, bosat i bygderne og med
grønlandsk som hovedsprog.
I Grønland er det hjemmestyre-ejede selskab Tele Greenland altdominerende inden for
telekommunikation. Selskabet har monopol på al telekommunikation,
tele, mobil, fax, data, ISDN, internet, faste netværk, radio, tv
mv. overalt i Grønland. Det hele distribueres via en 2.000
kilometer lang radiokæde og satellit stationer mv. Der er ingen
kabler i Grønland, men Tele Greenland er i øjeblikket ved
at undersøge, om det kan betale sig at lægge et kabel
enten
til Island eller Boston i USA, begge steder med krydsfelter til mange
af de store internationale tele-motorveje.
Denne dominerende rolle for hele tele-infrastrukturen og dermed
internettet i Grønland gør også, at enhver
vækst i udbredelsen og brugen af internet og it er afhængig
af Tele Greenland, og at ethvert tiltag fra Tele Greenland vil
påvirke udviklingen særligt.
Således spås Tele Greenlands nylige udbredelse af ADSL til
alle privatkunder i Grønland en tilvækst af
internetkunder og dermed også de grønlandske
indholdstjenester.
Fx regner Sermitsiaq med at benytte sig af den forbedrede adgang til
ADSL.
"ADSL er vigtig, når vi sender avisen ud som en pdf-fil, for
den er tung," siger Poul Krarup. Han understreger dog, at avisens
videreudvikling af sine internettilbud vil introducere mere lette
versioner, så alle kan modtage avisens nyheder uanset
båndbredde.
Fortsat ligger der en forhindring i de forholdsmæssigt
høje priser,
som alle telebrugere i Grønland må
betale til monopolet Tele Greenland, og at de nye ADSL er
volumen-takseret.
"Mit ønske er, at der bliver indført faste beløb,
så brugerne kan surfe løs uden at skulle tænke
på, hvor meget det nu løber op i," siger
Hjemmestyrets informationschef Ivalo Egede.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|