 |
|
|
|
|
Når fotobureauet bliver et selvstændigt medie
|
Efter at Bjarke Myrthu er landet i New York (læs nyhedshistorien
i eJour nr 37), fortæller han her nærmere om sin rolle i
Magnums indtræden i den digitale tidsalder
Af chefredaktør Bjarke Myrthu, bj@magnumphotos.com, Magnum In
Motion, New York
Han læner sig lidt frem i stolen og rømmer sig. Resten af
selskabet drejer hovederne og opmærksomheden ned mod bordenden.
Som han sidder der, klædt i kaki fra top til tå med et
farvestrålende asiatisk tørklæde slynget om halsen
og et lille Leica-kamera hvilende på maven, ligner han en
berømt krigsfotograf. Hvad han også er.
Han startede i den algierske krig i 1962 og bevægede sig derfra
ned igennem Centralafrikas forskellige konfliktzoner. Men han blev
først for alvor berømt for sin fem år lange,
indædte dækning af krigen i Vietnam, som i 1971 endte med
bogen Vietnam Inc.
Vi bliver selv et
medie
”Dette er jo meget interessant,” siger han med sin karismatiske,
klingende britiske accent.
”Vi har altid leveret indhold på andres nåde. Vi har lavet
indholdet til en række medier, som så til gengæld har
kompenseret os ved at betale os for det. Men dette her betyder jo, at
vi for første gang i historien bevæger os fra at levere
indhold til selv at være et medie. Det er jo særdeles
interessant.”
Scenariet kunne næppe længere være fra
Vietnam-krigen. Og så alligevel. En konfliktzone kan man i hvert
fald godt kalde det. Vi sidder på femte sal i hjertet af
Manhattan. Hos verdens førende bureau for dokumentar-fotografi,
Magnum Photos. Bureauet blev
startet i 1947 af de legendariske
fotografer Robert Capa, Henri Cartier-Bresson, George Rodger, and David
"Chim" Seymour.
Siden har Magnum haft en næsten magisk tiltrækningskraft
på verdens bedste fotojournalister. Af samme grund har bureauet
kunne levere en enestående fotografisk dækning af verdens
store begivenheder og personligheder gennem mere end halvtreds
år. I dag tæller Magnums arkiver over halvanden million
fotos.
Vi er på Magnum-chefens kontor og er i gang med at holde det
månedlige fotografmøde. Rummet er fuldt af store
personligheder. Webb, Fusco, McCurry, Towell, Richards, Harvey,
Meiselas, Gilden. Navne som alle har leveret deres unikke bidrag til
dokumentar-fotografiet og fotojournalistikken. Folk, der har meninger,
man lytter til.
I dag er de blevet præsenteret for noget uventet. En ny mulighed
for deres billeder. Et projekt kaldet Magnum In Motion, som en ung
fløs fra Danmark har fundet på.
De fleste har set ham danskeren, set lidt af hans tidligere arbejde og
hørt lidt om ideen. Men de har endnu ikke set noget konkret.
Før i dag.
Magasin +
community
Den umiddelbare reaktion er skepsis, som afløses af tilfredshed,
der ender i entusiasme. Det er den distingverede krigsfotograf Philip
Jones Griffiths, der først forstår projektets muligheder;
da han tager ordet og på sin præcise, britiske facon
formulerer, hvordan Magnum fremover kan blive sit eget medie,
tændes lysene i øjnene rundt omkring bordet.
Magnum In Motion er dels navnet på et netsted og på en ny
afdeling hos Magnum, der skal tage sig af digitalt indhold til
eksempelvis internet, DVD, PDA’er (små lommecomputere) og andre
fremtidige digitale mediekanaler. Det første produkt bliver
netstedet magnuminmotion.com, som har premiere i midten af november.
Det er det første udkast til stedet, som bliver
præsenteret på dagens møde. Ideen er at sammenflette
et community (som fællesskaber på nettet kaldes på
nudansk) og et digitalt magasin.
Community-delen rummer en masse baggrundsmateriale, viden og resurser
for fotointeresserede og amatørfotografer. Der arrangeres
eksempelvis foredrag med fotograferne (som streames live), hvor der
efterfølgende er mulighed for at udveksle synspunkter og stille
spørgsmål (chatte). Man kan også opleve historierne
bag billederne, fortalt af fotograferne selv, og sågar indsende
sine egne fotos og få dem tilbage med kommentarer fra Magnum.
Dertil kommer en række andre ideer i støbeskeen.
Det digitale magasin bliver langt fra den type magasin, som vi kender
fra tryk. Faktisk ligger det i sin form tættere på et radio
eller tv-program med masser af audiovisuelle virkemidler.
Der er dog den store forskel fra traditionelle elektroniske medier, at
e-magasinet er interaktivt og giver modtageren mulighed for at navigere
rundt og opleve indholdet, når det passer modtageren. Magasinet
skal hver måned have en større feature, der som
regel vil have en krog til en aktuel begivenhed på
udgivelsestidspunktet. Derudover tilføjes løbende mindre
historier.
Opbrud fra
traditioner
Magnum har flere grunde til at kaste sig ud i dette
projekt.
Bureauet har siden grundlæggelsen været en af
verdens førende leverandører af fotojournalistik til de
trykte medier, og stort set al fokus er blevet lagt her. Samtidig er
Magnum en arbejdsplads, hvor stolte traditioner og meget tungt
forankrede værdier i fotojournalistik har ført til
fantastiske produkter, men også en del træghed og
konservatisme. Den kombination har betydet, at internettet og den
digitale verdens hastigt voksende muligheder i høj grad er
blevet negligeret.
Men i den traditionelle del af den trykte presse bliver der stadig
mindre plads og resurser til Magnums kerneprodukt -- de store
fotografiske projekter hvor hele historier bygges op omkring billeder
og visuel journalistik. Det betyder både faldende indtægter
og indsnævrede muligheder for at nå et bredt publikum med
fotojournalistiske budskaber.
Det er præcis disse to punkter, Magnum In Motion adresserer.
Projektet vil give Magnum sit eget medie, et netsted, hvorfra man kan
udbrede fotojournalistikken i den fortællende form, som går
udover snapshottet -- det enkeltstående billede. Desuden er det
tanken, at Magnum In Motion med tiden skal blive en alternativ
indtægtskilde.
At projektet besvarede et par af de store åbne
spørgsmål på Magnums dagsorden på det helt
rigtige tidspunkt, vidste jeg kun lidt om, da jeg for et halvt
års tid siden præsenterede det for Magnums ledelse.
Ideen til projektet var blevet til ud fra et personligt ønske om
at udbrede den fortællende, narrative journalistik på
internettet. Efter min mening bruges nettet stadig alt for
sjældent som et selvstændigt journalistisk
fortællemedie, hvor multimedie og interaktivitet rejser
følelser og skaber oplevelser hos modtageren.
Den klassiske messen lyder, at det er for dyrt og tidskrævende at
lave den slags historier, som i høj grad bygger på video,
fotos og lyd (som sættes sammen i interaktive Flash-historier).
I Magnum så jeg muligheden for at trække på et
omfattende arkivmateriale og en række fantastiske fotografiske
resurser til at skabe digitale fortællinger.
Efterfølgende har en række andre perspektiver rejst sig.
Magnum In Motion kan være med til at præservere og udbrede
Magnums historier og værdier. Projektet kan revitalisere et
fantastisk materiale, som i øjeblikket ligger arkiveret, og
samtidig kan det give fotointeresserede over hele verden et bedre
grundlag for at udvikle deres interesse.
Indtægtskilder
Men hvor skal pengene komme fra?
Brugerne af Magnum In Motion skal tegne abonnement for at få
adgang til centrale dele af indholdet. Prisen for et års
abonnement kommer efter al sandsynlighed til at ligge omkring 300
kroner.
Dertil kommer en række betydelige indtægter i form
af sponsorater fra en række store virksomheder i it- og
underholdningsbranchen, som i øjeblikket er ved at blive
forhandlet på plads.
Endelig er det planen at versionere
indholdet og videresælge det til aviser og magasiner over hele
verden. Primært som mikro-sites der lægges sammen med
mediernes hovedsites, men også i former som eksempelvis cd-rom
eller dvd, som udgives og distribueres sammen med et trykt medie.
Den første mission -- at få fotograferne til at se
meningen med projektet -- lykkedes så vidt vides den dag, da de
var samlet omkring glasbordet på chefens kontor.
Om missionen med at skabe narrative fortællinger og samtidig
tjene penge lykkes, vil de næste par år vise. Ellers vender
jeg måske tilbage til eJour med en jobannonce til den tid.
|
|
|
|
|
|