 |
|
 |
|
|
Tjek naboens gældssanering
|
Vi kan overvåge hinandens økonomi med Statstidende
på nettet
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Et ganske effektivt værktøj til overvågning af
danskerens økonomi er Statstidende. Især når den
103-årige papiravis Statstidende nedlægges 15. oktober
og overgår til en rent digital tilværelse.
Dermed bliver der en langt mere direkte og søgevenlig
adgang til alskens oplysninger om folks økonomi; ja
omfanget af de mange kontante og nærgående data om
navngivne personer vil uden tvivl overraske mange netbrugere, som
antog, at de tilhørte privatlivets fred.
Pantsat
sølvtøjet?
Allerede i dag kan vi tjekke på nettet, om en bekendt
- har fået gældssanering
- er gået konkurs
- har pantsat fx sølvtøjet, sin bil eller bolig
- er erklæret umyndig
- har oprettet en ægtepagt
- plus en del mere
Min bekendt ville nok tage det afslappet, hvis en papiravis, som kun
advokater, revisorer og lign. læser, skriver, at han er så
langt ude at svømme økonomisk, at han har fået en
gældssanering.
Men humøret daler sikkert, når det går op for ham,
at hans venner, kolleger, naboer nemt kan finde den slags
oplysninger om ham, hvis de taster hans navn ind i et søgefelt
på nettet.
Internet er imidlertid nutidens offentlige rum. Når
samfundsrelevante informationer skal offentliggøres, bliver de i
stigende omfang offentliggjort digitalt. Nettet er i dag snart
hjemsted for alle informationer, og det tager Statstidende nu
konsekvensen af.
Mange af oplysningerne findes i dag via de tre indgange på
nettidende.dk (Statstidende,
Tingbladet og Udbudsavisen), men i disse
måneder er systemet undervejs med digitale forbedringer,
før Statstidende 15. oktober ophører efter 103 års
papirliv og genopstår som statstidende.dk
med gratis adgang for
alle.
Til den tid bliver der adgang til et gennemgribende omstruktureret
netsted, hvor vi alle nemt og gratis kan søge økonomiske
oplysninger om hinanden.
Et års
søgning
Statstidende er så speciel, at den ikke har nogen egentlig
ansvarhavende redaktør, men avisen er Natascha Dexters' resort.
Hun er kontorchef i It- og Telestyrelsen og siger til eJour om graden
af offentlighed:
"Med nettet bliver søgemulighederne langt mere intense, og jeg
tror, mange er uvidende om, at deres personlige data er så
tilgængelige. I den ny Statstidende forbedrer vi
søgemulighederne yderligere. Til gengæld bliver de ikke
liggende på nettet i al evighed, men kun fem år i
databasen, og kun det første år kan man finde dem frem via
søgefeltet."
Hvis ellers Googles og andre søgemaskiners crawlere kommer
forbi, kan man også blive henvist herfra til personoplysninger i
Statstidende.
Styrelsen kunne have valgt at blokere for søgemaskinernes
adgang (med robots.txt), men har fundet sådan en
fremgangsmåde i strid med
princippet om at offentliggøre på nettet. Desuden er der i
dag forbundet retsvirkninger med den digitale offentliggørelse;
den var tidligere knyttet til papiravisens publicering.
I den bekendtgørelse
om Statstidendes digitalisering, der pt er
ude til høring, fastslås, at informationer betragtes som
offentliggjort, så snart de er lagt på statstidende.dk, dvs
at retsvirkningerne er forbundet til den digitale publicering. Den er
imidlertid tidsmæssigt synkroniseret med skabelsen af en pdf-fil
kl 04 på hverdage, og der er således ikke løbende
deadlines.
Statstidende er stadig gratis, også hvis man vil tegne et
digitalt abonnement eller lave særlige søgeprofiler.
Indtægterne skal komme fra indrykning af meddelelser og fra
brugerbetaling på specialkørsler i databasen.
Bemærk:
Vi prøver at linke
præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at
brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er
blevet flyttet til
en ny plads på netstedet. Så må I prøve at
lede lidt på stedet.
|
 |
|
|
|
 |