 |
|
|
|
Så nu findes Oprørs appel i hobetal på nettet
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
12. august forlangte Københavns byret tre netsider hos
foreningen Oprør
beslaglagt, dvs omgående lukket ned. Det skete, fordi sidernes
indhold ifølge politiet opfordrer til en ulovlig handling,
nemlig til at støtte terrororganisationer økonomisk.
Paradoksalt nok så findes der i dag flere netsider med den
ulovlige appel end før dommerkendelsen.
Ikke
effektivt
Politiets overvågning af nettet fører sjældent til
så drastiske skridt som til rettens indgriben for at fjerne en
tekst.
Den voldsomme fremfærd ligner alligevel mest af alt et slag i
luften.
Politiets it-rutine synes at have mangler, hvis man tror at få
udslettet ulovligt indhold på nettet ved blot at beordre de
oprindelige sider renset.
Det forsvinder indholdet ikke af. En effektiv renselse kræver
større kreativitet, ja det er tvivlsomt, om det overhovedet kan
lykkes, hvis andre kræfter (fx talsmænd for en videre
ytringsfrihed) modarbejder lukningen.
Det illustrerer sagen om de tre Oprør-sider.
Sidernes tekst (enslydende på dansk,
engelsk
og spansk)
har overskriften
- Appel fra Oprør til de europæiske bevægelser
og appellerer til europæiske bevægelser om modstand mod
europæiske terrorlove og EUs terrorliste; der opfordres til en
kampagne med pengeindsamling kulminerende med en konference til
november i København, hvor de indsamlede midler til
"befrielsesvægelserne" kollektivt skulle overføres. Den
har øjensynlig ligget på stedet siden maj.
Som det ses, hvis man klikker på de tre links, indeholder de nu
alle den samme tekst, nemlig en kort besked om, at appellen efter
kendelsen i byretten er blevet fjernet af Københavns Politi, og
at Oprør har kæret kendelsen til Østre Landsret.
Der er også et link til Oprørs pressemeddelelse om sagen.
Så Oprørs tre netsider er altså vitterligt blevet
vasket med radikal sæbe. På én server.
Forblev i cachen
Men søgte man i Google fx med den danske sides overskrift, kunne
man i en halv snes dage finde den forbudte tekst i Googles cache,
før også den blev fjernet.
Om det så er politiet eller Google, der har været lidt
langsom i optrækket, ved jeg ikke. Google selv har formuleret
nogle ganske præcise regler,
der tilbyder en hurtig fjernelse -- også af cachen -- hvis
anmodningen sker med loven i hånd ("required by law").
Men heller ikke derefter er sidernes indhold slettet fra vores
fælles internet-hukommelse.
På
t-shirts
Tværtimod begynder sagen at ligne et forfølgelsesridt,
hvor folk, der er imod byrettens afgørelse, distribuerer teksten
i alle verdenshjørner på nettet. Så i dag kan man
finde teksten langt flere steder end FØR byrettens
afgørelse. Og politiet har fået travlt med det digitale
viskelæder.
Domstolens bandlysning modarbejdes af brede kredse.
Jeg har fundet en række steder i slutningen af august. Jeg linker
til nogle her for at dokumentere. Men vores brugere skal være
forberedt på, at indholdet bag de angivne links sikkert
ændres hurtigt.
Oprør
selv opfordrer til at udbrede den appel, som foreningen har
fået forbud mod at gengive: "Publicer den på nettet eller
omgå politiets censur mere kreativt -- tryk plakater, t-shirts,
hæfter etc med de omstridte ord."
eJour linker
dybt
Når eJour her følger opfordringen og linker til siderne,
er det i overensstemmelse med eJours link-politik. Vi har fra det
første nummer i februar 2001 praktiseret en
kategorisk politik, der formuleres i den faste sætning, vi
lægger som en fodpose efter artikler med links:
"Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og
til være, at brugerne møder et dødt link, fordi
stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet.
Så må I prøve at lede lidt på stedet."
Vi gør os altså umage for at 'linke præcist' ned
gennem et netsteds stofmængder til den specifikke artikel,
rapport osv, som udgør den ekstra information, vi tror vil
være nyttig at kende for vores brugere. Her er det for fattigt
med et link til forsiden, som mange danske medier på nettet
nøjes med (hvis de da overhovedet henviser til originalkilden).
Vi anser links for vejvisere.
eJour linker loyalt, dvs det står klart for vores læsere,
hvem materialet under linket tilhører, og vi er da heller aldrig
blevet bedt om at fjerne et link eller justere vores politik.
Det
provokerende
Men der er mange andre overvejelser forbundet med linking, og nogle af
de dem, der tærer hårdest på kræfterne i en
redaktion, handler om selve indholdet.
Hvor langt skal vi gå i omtalen af nettets bombeopskrifter --
skal vi give links til selve opskrifterne? For nu at tage det klassiske
eksempel.
Disse etiske udfordringer kan kun afgøres af hver enkelt
netredaktion. For de udfordrer vores etiske samvittighed, og den kan
have mange former.
Men i eJours redaktion har vi fra dag 1 valgt at være kontante:
Vi linker, når der er en journalistisk begrundelse, men uden
sensationsmageri.
Og da vores stofområde er netjournalistik, vil mediers og
journalisters linking naturligvis ofte være på eJours
dagsorden.
Imidlertid er vores offentliggørelse af et link til noget
kontroversielt jo ikke ensbetydende med, at vi vil tvinge folk til at
se det afskyvækkende, provokerende, kontroversielle. Linkingen
skal ses som et tilbud om information, der forsyner vores brugere med
dokumentation og spiller ind på brugernes opfattelse af eJours
troværdighed.
Vi fortæller kun, at informationen eksisterer, og hvor den
findes; så må brugeren selv afgøre, om han
også
konkret vil gå videre og klikke sig ind til selve dokumentationen.
Derved er et online-medie noget etisk andet end en tv-avis eller en
papiravis, hvor børn og voksne uforvarende kan få kastet
de stærke billeder i hovedet uden advarsel.
Det sker ikke her. Hos eJour har du selv ansvaret; du vælger selv
at klikke.
Denne etiske tankegang har ligget bag, når eJour har fortalt om
gruopvækkende enkeltheder i terroren i New York og Madrid, om
halshugninger i Irak og om voldsbilleder som perversionens
samleobjekter.
Ulovligheder
Det er samme ønske om dokumentation, der ligger til grund,
når vi oplister konkrete netadresser på 42 webkameraer (i eJour nr 46)
og sætter spørgsmålstegn ved, om de nu også
alle er lovlige, set i lyset af en nylig landsretsdom om et webcam
på Læsø.
Vi er ikke optaget af at udstille potentielt ulovlige webcams.
Men vi vil gerne give læserne stof til eftertanke og få
jer til at fundere over lovgivningens (u)rimelighed med hensyn til,
hvad der af landsretten er betegnet som 'overvågning'.
Det kan kun gøres med direkte links til eksempler.
En snert af det samme er baggrunden for vores kontante omtale af
foreningen Oprørs sammenstød med politiet og
Københavns Byret.
Her linker vi til en række sider, der beskæftiger sig med
en af byretten bandlyst side.
Det er der en ægte journalistisk begrundelse i. Vi er
nødt til at dokumentere vores påstand om, at et
domstolskrav om fjernelse af indhold på
en side synes håbløst at få effektueret. I hvert
fald har det danske politi endnu ikke formået
det.
Vi synes, det er relevant at diskutere ytringsfrihedens grænser
på nettet. Og ikke mindst grænsernes mulige
håndhævelse.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|