Gratisfesten er slut 2

International oversigt med ny, kreative betalings-modeller - I Danmark stiles mod ét dansk betalingssystem til februar

Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk

• Modeller herhjemme
• Modeller i Europa
• Modeller i USA
• Betaling hvordan
• Vil ikke betale
• Betaling af hvad
• Betaling hos hvem

Gratisfesten er slut. Det skrev eJour i sit første nummer, februar 2001, og det holder stik, hvad enten vi kan lide det eller ej.

I de forløbne måneder har mange medier og andre indholds-producenter på nettet så småt afprøvet betalings-former på nettet. Den udvikling får uden tvivl et skub fremad herhjemme om få måneder, når en praktisk form er på plads.

Efter at de danske producenter længe har befundet sig i en 'Who Blinks First'-situation og vagtsomt afventede konkurrenternes bevægelser, har en flok på 28 sat sig sammen i oktober i en arbejdsgruppe for at få fundet en praktisk betalings-model. De stiler mod at have en form for fælles mikrobetaling klar til brug i februar 2002.

Det bliver noget af en skude at vende. Vi er vænnet til gratisnettet og troede/håbede, at festen aldrig var forbi.

Men 'festen' har budt på alt for meget doven øl og for lidt champagne med brus. De danske massemediers online-udgaver og andre nettjenester har haft ringe indtjeningsmuligheder og dermed heller ikke penge til at kvalificere ydelserne. Det er bare blevet kvantitet.

eJour har taget en tur rundt på nettet herhjemme og i udlandet for at se på de nyeste betalings-eksempler, og her møder vi mange fantasifulde modeller.

Modeller herhjemme

2001 blev året, da mange nye betalings-forsøg introduceredes i Danmark og prikkede hul i myten om den evige gratisfest.

Forlængst har en del online-massemedier indført betaling, hvis man vil blot et par linier ned under artikel-oversigten. Det gælder aviser som Jyllands-Posten, Fyens Stiftstidende og Nordjyske Stiftstidende og Børsen. Men de færreste har i forlængelse heraf udviklet særtjenester, og mediehuset Børsen er det massemedie, der mest konsekvent har forfulgt ideen om målrettede, 'værktøjs'-agtige specialtilbud på nettet til sine abonnenter. Åbenbart med succes.

Flere af de store portaler er begyndt at forlange betaling for visse tjenester.

Fx har Jubii fornylig oprettet fordelsklubben Jubii Nation, hvor man for 250 kr om året får ekstra service på portalen og rabatter på fx benzin og spisesteder. Jubiis ejere, det verdensomspændende Lycos, følger tæt Jubii-eksperimentet.

Også OFIR portalen, der hører under Søndagsavisen, er slået ind på betalingsvejen, indtil videre forsigtigt ved at opkræve betaling for et 'nick name' på OFIR Chat -- pris 100 kr for tre måneder og 300 kr for et år.

Af egentlige nye tjenester, der skal betales, er det værd at holde øje med dknyt, oprettet for en måneds tid siden af et par journalister som en niche med kommunale nyheder -- se artiklen i dette nr af eJour. Prisen er 12 kr om dagen, 100 kr månedligt og 950 kr årligt for adgang til samtlige artikler.

Også den hidtidige gratis service hos Net-redaktionen er vekslet til et betalings-tilbud. Siden 1. oktober har man skullet betale for det daglige nyhedsbrev med dagens avissammendrag med dybe links til selve artiklerne (se eJour oktober), 625 kr i kvartalet.

Nyhedsbreve er heller ikke mere automatisk en gratis service. Netstedet for de investeringslystne World-Investor vil til at have penge for sine ugentlige nyhedsbreve. Fra december skal abonnenter betale for nyhedsbrevet -- der samtidig skal have hævet kvaliteten. Pris 75 kr om året.

Ovre i en anden boldgade har TDC afprøvet et betalingssystem kaldet 'emønten', som blev introduceret i september på Big Brother. Brugere skal af med tre kroner, hvis de vil se videoklip på nettet. Forinden skal man tilmelde sig og indsætte et beløb på op til 100 kr på emønt, hvor ens klik-forbrug registreres. TDC har bebudet, at man afhængigt af erfaringerne vil gå videre med systemet på Opasia, TDC's eget netsted.

Emønten minder om den form, som Den Blå Avis indførte i sommer. Her skal man betale, hver gang man vil se hele telefonnummeret i en gratis-annonce; beløbet trækkes på en 'blå konto', man forinden skal have indbetalt på.

Modeller i Europa

Danmark er ikke spor anderledes end andre lande, når det gælder de kreative forsøg på at finde alternative indtægtskilder til bannerreklamer. Overalt eksperimenteres med de forskellige muligheder -- både tekniske systemer til selve betalingen og spiselige modeller for, hvilke dele af indholdet der skal betales, og hvad der skal være gratis.

Kigger vi lige over grænsen, bobler det i både Norge og Sverige.

I Sverige har 30 regionalaviser netop besluttet en fælles betalingsform. Vi skrev om svenskerne i eJour oktober, og de vil -- i hvert fald som en start -- alene kræve penge for brugernes anvendelse af avisernes arkiver og privatannoncer.

I Norge er en gruppe af netaviser og andre indholds-leverandører gået ind i et samarbejde om en fælles betalingsmodel. Gruppen består bl.a. af VG, Aftenposten, Orkla, Apressen, Funcom, Dagbladet, Nettavisen, SOL og en lang rekke lokalaviser.

I Storbritannien har fx Financial Times forlængst indført betaling for visse tjenester, og The Times og Sunday Times slog ind på betalingsvejen i sommer. Da begyndte aviserne at kræve 10 pund for deres populære online-krydsord, og til december går de et skridt videre ved at forlange betaling for adgang til arkiverne. Flere nye tjenester er i vente mod betaling.

De danske portaler, som tilbyder brugerne gratis email adresser, kunne måske inspireres af Storbritannien. Den største tjeneste i UK på det felt er another.com, som netop har indført betaling hos sine ny kunder. Prisen lyder på 1,50 pund månedligt eller 15 pund om året. Mere om emnet i Guardian 10. oktober. Endnu har de store foretagender som Hotmail og Yahoo ikke meldt ud med tilsvarende krav.

I Frankrig har den store Ouestfrance indført en model, der kombinerer klikbetaling og abonnementsbetaling for regionale nyhedsportaler.

Den italienske mediekoncern Gruppo Espresso (med bl.a. avisen La Repubblica) overvejer en noget besynderlig model, hvorefter man skal betale for det indhold fra de trykte aviser, som man kan genfinde i netudgaven, mens net-stoffet forbliver gratis.

I Spanien har avisen El Mundo netop indført betaling for online-avisens særlige aften-version. Barcelonas La Vanguardia forlanger penge for sit erhvervs-nyhedsbrev, og flere 'communities' vil også have penge af sine medlemmer. Det fremgår af en oversigts-artikel på engelsk hos Europemedia 16. oktober.

Modeller i USA

I USA afprøves en mangfoldighed af modeller.

Succes-eksemplet er stadig Wall Street Journal, som nu har 609.000 online-abonnenter efter en stigning på 3 procent i sidste kvartal. Her kan man abonnere alene på online-udgaven for 59 dollars årligt, mens man slipper med 29 dollars, hvis man i forvejen abonnerer på papiravisen. En ellers varslet prisstigning er udskudt.

På nogle online-aviser og nettjenester kan engangsbesøgende få adgang til konkrete artikler med en mikrobetaling pr. artikel, mens faste besøgende også kan vælge et årsabonnement, der giver adgang til det hele.

Mens gårsdagens papiravis kun kan bruges til at pakke fisk ind i, så er det på nettet tværtimod de ældre online-aviser, der antages at have vedvarende værdi. En model brugt på mange amerikanske aviser giver derfor gratis adgang til de dugfriske nyheder, mens man skal betale for adgang til artikel-arkivet, dvs når artiklerne er to til fire uger gamle.

Atter andre begrænser betalingen til mediernes særlige 'tillæg', dvs særtjenester om et tema eller med særlig grundig baggrund og analyse om et konkret emne.

Især ser sporten ud til at kunne skaffe indtægter til medierne.

Nyhedsbrevene er også afprøvet som en særskilt indtægtsmulighed. På det seneste har flere aviser indført betaling for niche-nyhedsbreve, og her skæpper sporten i kassen. En model er fx Boston Globe, der udsender et særligt sports-nyhedsbrev seks dage om ugen i fodboldsæsonen og forlanger en lille dollar-tier for en sæson.

En af de mere originale modeller er, som tidligere nævnt i eJour, gennemført på magasinet Salon. Her har man været gennem flere betalings-eksperimenter, og i år ser bladet ud til at have succes med Premium-modellen, som bl.a. forlanger betaling hos de brugere, der vil være fri for magasinets reklamer. Fornylig har bladet også indført betaling for adgang til dele af artikel-indholdet -- med eller uden reklamer. Salon har siden august skaffet 3,25 mio dollars fra investorer. Ganske godt gået.

Slashdot, der blev kendt i vide kredse for sin kvalitets-dækning af katastrofen i USA 11. september (og selv betegner sig som stedet med »News for Nerds«), vil nu også have betaling. 22. oktober blev bebudet nye, anmassende annoncer men i samme åndedrag en ordning, så folk kan betale sig fra at se annoncerne.

Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at lede lidt på stedet.