Journalister får kun birolle i kommunalvalget

Netjournalister skal tænke i segmenter, hvis de vil spille med i en valgkamp, mener dansk forsker

Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk

Sådan vinder man et kommunalvalg:

• Kendskab til kommunens politiske kultur.
• De partier, som fører mere valgkamp end de andre, bliver belønnet.
• De traditionelle valgkampe virker. Masser af vælgermøder, annoncer i ugebladene, valgplakater og husstandsomdelte pjecer.
• Det kan betale sig at opføre sig uansvarligt og øge budgetterne i et valgår og hæve skatterne i de følgende år. Vælgerne har glemt det til næste valg.
• Din valgkampagne skal være langsigtet. Det nytter ikke noget at spurte lige før målstregen.
• Hvis du bruger nettet i valgkampen, skal du være påtrængende. Det nytter ikke at lægge en masse informationer ud på nettet, vælgerne opsøger dem ikke selv. Derfor skal du 'bombardere' vælgerne med emails, men kun hvis det stemmer overens med kommunens politiske kultur.

Hov, mangler der ikke noget. Hvor er journalisterne og medierne blevet af?

Den sikre vej til en taburet på rådhuset er formuleret af kommunalvalgforsker, lektor Roger Buch, Syddansk Universitet i Odense. Han er netop nu aktuel med bogen »Kommunalvalgene i perspektiv«, der udkom i oktober på Syddansk Universitet.

Og det er ikke en forglemmelse, at han i 'opskriften', der blev leveret i nyhedsmagasinet Danske Kommuner 11. oktober, overhovedet ikke inddrager journalistikken i valgkampen. Her på eJour vil vi endda tillade os at efterlyse den del af journalistikken, som huserer på nettet.

Så vi har spurgt Roger Buch, om ikke netjournalistikken er tildelt en rolle i hans bevidsthed op til kommunevalget. Svaret blev ret negativt.

Glem massen

»I 'opskriften' har jeg en så at sige valgteknisk vinkel, dvs om hvordan kandidaterne får kontakt med vælgerne. Skal netjournalistikken spille en rolle i den forbindelse, er det altafgørende, at journalisterne indser, at på nettet har modtagerne magten. Journalisterne kan ikke blot afsende og regne med, at stoffet automatisk når frem til modtagerne -- og det uanset om de tiltænkte modtagere er vælgere eller kandidater. Nettet har sin egen kommunikationsform.

Journalister på massemediernes online-udgaver får ikke kontakt med vælgerne, hvis de fortsætter med traditionelt at tænke i omnibusavisernes termer, dvs anskuer læserne som en udefineret masse.

På nettet skal journalisterne lære at tænke i segmenter og målrette deres stof til mindre udsnit af læserskaren. For eksempel skal de måske skrive fem versioner af den samme historie til fem forskellige målgrupper på nettet.

Jeg vil ikke udelukke, at netjournalister også kan få igangsat interaktivitet på nettet op til et valg -- men næppe allerede til det kommende kommunalvalg. Dertil er der endnu for få jævnlige brugere af nettet. Jeg tror i det hele taget ikke, at nettet kommer til at spille stort mere end en supplerende rolle i valgkampen.

Men helt overordnet er spørgsmålet også: Hvem skulle finansiere gildet?» siger Roger Buch og tilføjer:

• »De lokale partiorganisationer har i hvert fald ikke råd.
• Man kan appellere til partiers landsorganisationer, men mon de ikke hellere vil bruge deres penge på folketingsvalg?
• Tilbage er kun medierne til at betale -- og har de råd?«