|
Dansk netsted er kommet godt fra start med at forlange betaling
for kommunale nyheder
Af Lars Møller Hansen, laha@mail.djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Kan det lade sig gøre at banke et journalistisk netsted
op, som er rettet mod en defineret målgruppe, og hvor artiklerne
koster penge?
Umiddelbart er svaret Ja. Lars Lings Greir og Claus Theilgaard
er i hvert fald kommet godt fra start med deres internetavis dknyt , som gik i luften 27. september
i år.
»Allerede efter to uger havde vi nået den omsætning,
som var vores mål for den første måned,«
fortæller Claus Theilgaard -- uden dog at ville afsløre,
hvor stort et beløb det drejer sig om.
Indtil videre er der 100 kommuner, der modtager det gratis
nyhedsbrev fra dknyt. Abonnerer man på artiklerne, koster
det 12 kr. om dagen, 100 kr. om måneden og 950 kr. om året
for et personligt abonnement, men snart vil man kunne få
et kollektivt kommuneabonnement, der giver fx 50 brugere adgang
for 8000 kr. om året. Dermed bliver dknyt en integreret
del af en kommunes intranet.
dknyt budgetterer ikke med indtægter fra reklamebannere
eller andre annoncer.
Som abonnent kan man desuden komme med indlæg på
dknyts debatside, mens alle besøgende gratis kan annoncere
efter ny medarbejdere i målgruppen af kommunale ledere,
konsulenter, udviklere og embedsmænd. Stedet byder også
på en »Få Svar-service«, hvor man kan
få redaktionen til at skaffe svar på spørgsmål.
Dknyt leverer kommunale nyheder og baggrundsartikler, og stedets
målgruppe er defineret som kommunale politikere og beslutningstagere.
Foreløbig er det det da også især politikere,
kommunaldirektører og personer på økonomi
- og forvaltningschef-niveau, der har vist interesse for dknyt.
»Vi ved, at den målgruppe har et meget stort behov
for sober og uafhængig nyhedsformidling -- især daglig
nyhedsformidling,« siger Claus Theilgaard.
I dag er der to aktører på markedet af decideret
politiske nyheder målrettet kommunerne. Det er bladet »Kommunen«,
der udkommer hver fjortende dag, og nyhedsmagasinet »Danske Kommuner«, der udkommer
40 gange om året.
Claus Theilgaard ser ikke de to blade som konkurrenter til
dknyt, for »de har ingen muligheder for at konkurrere med
den hurtige formidling, vi laver.«
Baggrund
Det er ikke tilfældigt, at det er det kommunale stof,
Lars Lings Greir og Claus Theilgaard har kastet sig over. Lars
Greir er tidligere redaktør på »Danske Kommuner«,
og Claus Theilgaard har arbejdet som freelancer for samme blad
siden 1994. Desuden har han beskæftiget sig med kommunal
journalistik på flere arbejdspladser i provinspressen.
På dknyt udgør de to nyhedsredaktionen, men udover
deres egne artikler køber de stof fra freelancere.
Interesse-stammer
Bag idéen om at definere en meget specifik målgruppe
ligger en klar tankegang:
»Jeg tror, nyheder på nettet -- og i det hele taget
fremtidens nyhedsformidling -- vil være mere målrettet
end det, vi ser i dag,« siger Claus Theilgaard, der inddeler
informationsstrømmen i to kategorier.
På den ene side har vi alle nogle fælles interesser,
som vi gerne vil orientere os om. Det kan være udviklingen
i Afghanistan, flyulykker og store politiske beslutninger. På
den anden side er der en lang række emner, som fx journalister
interesserer sig for, men som ikke vil interessere så mange
andre mennesker.
»Jeg tror, vi vil se en udvikling hen imod, at man globalt
set begynder at definere sig som interessestammer.
En journalist i København har måske mere til fælles
med en journalist i New York og Paris, end den samme journalist
har med en fisker i Hirtshals. De kan have behov for at blive
orienteret på nogle områder som fx journalisters måder
at skulle arbejde i kriseområder, som ikke vil interessere
andre.
På samme måde har vi defineret en kommunal-stamme,
som vi vurderer har nogle fælles interesser.«
Visionen
Claus Theilgaards overordnede vision for dknyt kan udtrykkes
med ét ord: kvalitet.
»Vi vil levere kvalitetsjournalistik, og vi vil have
kvalitetsnyheder ud på nettet. Vi håber, den form
for formidling, vi laver, kan forbedre de kommunale beslutningsprocesser,
så vi også får mere kvalitet i den offentlige
forvaltning.«
Helt frem til en måned før dknyt's start var Claus
Theilgaard i tvivl, om det nu kunne gå at tage penge for
artikler på nettet. Det er han ikke i dag.
»Jeg er sikker på, at man godt kan få folk
til at betale for kvalitetsjournalistik,« siger han og nævner,
at kun en enkelt har beklaget sig over at skulle betale for nyhederne.
Hvis det viser sig, at ordrerne fortsætter med at komme
i den strøm, som de gør nu for dknyt, kan der blive
tale om at udvide konceptet.
»Det er oplagt for os at tænke på at føre
konceptet videre i lande, der har en politisk struktur som den
danske. Det kunne fx være Sverige,« forudser Claus
Theilgaard.
|