|
Lyset er ved at blive slukket på nettet af censur, selvcensur,
medie-manipulation og overvågning
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk
Vi har oplevet yderpunkterne i den internationale netkommunikation
i den sidste måneds tid.
Fra Tony Blairs net-offentliggørelse af belastende materiale
om bin Laden, som amerikanerne ikke ville have frem.
Over den amerikanske regerings henstilling til tv-medierne
om ikke at vise uredigerede klip med bin Laden. Og opkøb
af satellit-billeder fra Afghanistan for næsen af medierne.
Til bønfaldende anmodninger fra et amerikansk folk med
tyndslidte nerver til medierne om at praktisere 'peoples right
to know' mådeholdent.
Og imens er en gigantisk renselses-proces gået i gang
på nettet. Titusinder af informationer fra myndigheder,
organisationer og virksomheder i USA især bliver fjernet
-- informationer der på en eller anden måde kan tænkes
at være til nytte for 'fjenden'. Men hvis pludselige fravær
også gør hverdagen mere besværlig ikke blot
for medierne men også for den almindelige befolkning. Og
er i lodret strid med en demokratisk, oplyst civilisations kultur.
Vi ser lyn-lovgivninger i Europa og USA for at skærpe
overvågningen af folks trafik på nettet.
Men også menneskerettigheds- og journalist-organisationers
opfordringer til besindelse og advarsler mod at ofre grundfæstede
rettigheder i terror-bekæmpelsen.
Lyset er ved at gå ud på nettet.
Nettet er som en del af den globale medieverden smittet af
censur, selvcensur, folks nervøsitet, politikeres snakken-sort
eller hektiske lovindgreb med kontrol og overvågning som
kodeord. Mest udtalt er situationen i USA, men den har afsmittende
virkninger i andre kontinenter med en fri presse.
Jeg har her samlet nogle nedslag fra oktober.
Blair's enegang
På Downing Street 10 kunne man som eneste sted i verden
læse og downloade den såkaldte dokumentation (»Responsibility
for the terrorist atrocities in the United States«)
for bin Ladens forbindelse til 11. september, efter at Blair havde
præsenteret den for sit parlament 4. oktober. Folk fra hele
verden, ikke mindst amerikanerne, var så interesseret i
materialet, at den voldsomme trafik fik stedet til at bryde sammen,
men det kom dog snart op at køre igen.
Dokumentet er af den ugentlige Scout
Report 12. oktober vurderet med disse ord:
»The document covers a great deal of ground, tending
more toward assertion than a display of the evidence itself. It
begins with the bold statement,
- Usama Bin Laden and Al Qaida, the terrorist network which
he heads, planned and carried out the atrocities on 11 September
2001,
and repeatedly emphasizes the involvement of the Taleban in
Bin Laden's activities, but those looking for the specific documents
or intelligence leading to these conclusions will find only minimal
satisfaction here.«
The Internet Scout Project
hører under the Computer Sciences Department på Wisconsin-Madison
universitetet og støttes af the National Science Foundation
i USA.
Henstilling til tv og aviser
I den modsatte boldgade har vi de store amerikanske tv-selskabers
bøjen sig for den amerikanske regerings henstilling 10.
oktober om ikke at vise uredigerede klip med bin Laden-udtalelser
på tv-skærmene, fordi de kunne rumme skjulte meddelelser.
Se fx New
York Times 12. oktober (registrering nødvendig).
Også Blair sammenkaldte siden de britiske tv-selskaber
og kom med samme henstilling.
Det udelukker dog ikke, at fulde udskrifter kan ligge på
nettet. Selv om aviserne dagen efter blev opfordret netop til
ikke at offentliggøre komplette udskrifter. Se den amerikanske
organisation, der overvåger »Fairness & Accuracy
in Reporting«, FAIR
12. oktober.
De danske tv-stationers reaktioner er gengivet hos DR
Nyheder Online og Berlingske
11. oktober.
Selv om CNN har fulgt Bush-henstillingen om ikke at vise bin
Laden-videoklip, så har det ikke afholdt tv-stationen fra
selv at henvende sig til bin Laden med den Qatar-baserede tv-station
al-Jazeera som mellemmand. Al-Jazeera er den hidtil eneste station,
der har sendt live fra Taleban-kontrolleret område i Afghanistan.
CNN har bedt stationen om at formidle seks spørgsmål
til bin Laden og og returnere svarene til CNN. Velsagtens for
at transmittere dem?
Se CNN's
seks spørgsmål.
Ikonos og Pentagon
Til deres store forbløffelse opdagede medierne i oktober,
at de ikke mere kunne købe satellit-billeder fra det private
firma Space Imaging's
satellit Ikonos. Pentagon var kommet medierne i forkøbet
og havde ifølge The
Guardian 17. oktober »spent millions of dollars to prevent
western media from seeing highly accurate civilian satellite pictures
of the effects of bombing in Afghanistan«.
Organisationen Reporters
Without Borders har omgående protesteret over for den
amerikanske forsvarsminister mod denne form for censur, idet RWB
skriver, at Pentagon har indgået en aftale om opkøb
af samtlige satellit-billeder fra Afghanistan.
»The US authorities behave in the same way as the Taliban
do when they deny journalists access to Afghanistan,« udtalte
Robert Ménard, organisationens generalsekretær.
Ikonos-satellitten producerer fantastisk detaljerede billeder
med en opløsning på helt ned til én meter.
Den finske liste
Nærmere på Danmark har vi et eksempel på
en kortvarig åbenhed i Finland. Og journalistisk idioti.
Finlands finanstilsyn RATA lagde 3. oktober en liste på
sit netsted med over 370 mennesker, der var mistænkt for
at have forbindelse til terroren 11. september. Listen oplyste
ikke blot navne, men også adresser, telefonnumre, dæknavne
o. lign for hver enkelt. Den var rettet til banker, børsmæglere
mv, for at de skulle tjekke navnene i deres kartoteker. Listen
menes at have cirkuleret i EU-landene -- men bestemt ikke som
materiale tilgængelig for alle og enhver på nettet.
Knapt var den lagt på, før den blev fjernet igen
fra RATA's netsted, øjensynlig fordi man indså, at
offentliggørelsen havde været en fadæse.
Men dermed var sagen ikke slut.
En finsk journalist havde hurtigt downloaded listen, og han
lagde den ud i en international, moderated diskussionsgruppe for
journalister, idet han anmodede -- måske lidt optimistisk?
-- om, at kollegerne ikke nævnte hans navn og hans arbejdsplads
i forbindelse med listen.
Ikke desto mindre forsynede en idiot i journalistfaget listen
med en tilføjelse om, at han havde fået listen fra
(den finske journalists navn+ arbejdsplads) og sendte 'The Finnish
List' videre til andre diskussionsgrupper.
Inden dagen var omme, var listen inklusive den finske journalists
identitet spredt ud over hele verden.
En dansk nyhedstjeneste klippede og kopierede listen -- stadig
inklusive journalistens identitet -- fra en af grupperne, og her
lå den frit fremme i adskillige timer, før den blev
udskiftet med en 'renset' udgave uden afsenderens identifikation.
Det skulle vist være unødvendigt at påpege,
at listen rummer dybt personfølsomme oplysninger.
»The lights are going out«
I den modsatte ende af spektret har vi de titusinder af informationer,
der er fjernet fra nettet siden 11. september.
Både amerikanske myndigheder og private organisationer
har travlt med at fjerne detaljerede databaser, rapporter og andre
informationer på nettet om fx forsvaret, politi, efterretningstjeneste,
kemiske fabrikker, sensitive kort med geografiske informationer,
kort over drikkevand-, vej-og kloaksystemer mv, fordi man er bange
for, at informationerne også kan være nyttige for
mulige terrorister.
NRC, den amerikanske tilsynsmyndighed for nukleare anlæg,
har simpelthen lukket sit netsted af frygt for terror. På
stedet var bl.a. koordinater til 103 kommercielle atomkraftværker.
»I de fleste tilfælde er indholdet på vores
site almen information. Men vi ønsker simpelthen ikke at
gøre noget som helst tilgængeligt, som kan hjælpe
en terrorist,« udtalte talsmanden William Beecher fra NRC
til nyhedstjenesten Wired ifølge Ingeniøren
15. oktober.
»People have a right to know what kinds of risks there
are, but unfortunately terrorists are people, too,« sagde
Jim Makris, der er koordinator i den amerikanske miljøstyrelse,
The Environmental Protection Agency, der har fjernet hundredvis
af sider fra nettet, til BBC
5. oktober.
Men fjernelserne sker ikke uden protester. Tilhængere
af informationsfriheden har udtrykt bekymring for, at hensynet
til national sikkerhed kan blive brugt til at undertrykke politisk
følsomme rapporter.
»The lights are going out all over the Internet,"
udtalte Gary Bass, adm. direktør for OMB Watch, en Washington
gruppe, 5.
oktober i San Francisco Cronicle, hvor også Lucy Dalglish,
adm. direktør for the Reporters Committee for Freedom of
the Press, kommenterede:
»In the end, we are being asked to trust the government
an awful lot lately, and it's against our nature to give them
wholesale trust.«
Farvel til net-friheden?
I Media
Guardian 22. oktober fortæller artiklen »Farewell
web freedom?« om de seneste tiltag i USA for at intensivere
overvågningen på nettet. Det sker bl.a. med loven 'the USA Act of 2001', der drastisk udvider adgangen til at overvåge
folks færden på nettet. Menneskerettighedsorganisationer
har omgående protesteret mod, hvad der ses som trusler mod
folks forfatnings-beskyttede rettigheder.
Den britiske avis forudser lignende lovgivnings-initiativer
i UK.
Den tyske regering har netop vedtaget en ny lov 'Telekommunikations-Überwachungsverordnung',
der er rettet mod net-kriminalitet og udvider adgangen til kunde-data
inklusive deres email-trafik hos udbyderne (ISP'erne). Her sker
det ligeledes med advarsler mod, at man dermed sætter den
retmæssige beskyttelse af folks privatliv på spil.
Også Frankrig har fremlagt lov-initiativer, ligesom EU er
i gang med et større udspil.
Herhjemme har justitsminister Frank Jensen sendt sin 'antiterror-pakke'
til høring 30. oktober. Materialet kan læses på
Justitsministeriets
netsted. Lovforslaget udvider drastisk politiets efterforskningsadgang
på nettet. Tele- og internet-selskaber skal registrere og
opbevare (logge) de oplysninger om tele- og internet-kommunikation,
der er relevante for politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden
(trafikdata -- ikke indholdet af kommunikationen). Der indføres
også et nyt efterforskningsskridt (dataaflæsning),
så politiet efter retskendelse får mulighed for at
'fjern-aflæse' oplysninger i en computer ved hjælp
af et program installeret i computeren. Pakken har omgående
udløst voldsomme protester i bl.a. Politiken
30. oktober.
Men hvad mener danskerne om overvågning af vores normale
færden begrundet med en terror-risiko?
Berlingske
14. oktober refererer til en nordisk Gallup-måling,
der peger i retning af, at danskere i lighed med nordmænd
og svenskere er parate til at slække på grundliggende
retsprincipper, hvis det gavner terror-efterforskning. 73 pct.
af de adspurgte danskere vil tillade politiet at telefonaflytte
terrormistænkte uden en dommerkendelse. I forlængelse
heraf er det vel tænkeligt, at samme trefjerdedele accepterer
politiets samme direkte adgang til internet-udbyderes logfiler
og dermed til brugernes fortrolige informationer.
Verdens største journalist-organisation, IFJ (The International
Federation of Journalists) har 23. oktober kritiseret talrige
regerings-forsøg på at manipulere med medierne og
advarer mod regeringers hastværk med at vedtage antiterror-love,
der kan underminere menneskerettigheder og pressefrihed.
Kritikken er funderet på materiale indsamlet i godt 20
lande; dokumentationen fremlægges i rapporten »Journalism,
Civil Liberties And The War on Terrorism«. Se pressemeddelelsen
og download sammesteds selve rapporten.
Censur/selvcensur
Kloge refleksioner om forholdet mellem mål og middel,
når det gælder overvågning og censur/selvcensur
i et vestligt samfund finder vi i New York Times Magazine »Being
Watched«, især artiklen
af Jeffrey Rosen 7. oktober om, hvad alle overvågnings-ivrige
stater kan lære af Storbritanniens erfaringer. Den har udløst
en hektisk diskussion blandt læserne på nettet.
Organisationen FAIR (Fairness & Accuracy in Reporting)
har samlet en række artikler inden for temaet 'Terrorism'.
Washington Post 11. oktober spørger »Whose
side Are We on?«
Berlingske 20. oktober nuancerer med baggrunden »Den lukkede
krig«.
MediaChannel 24. oktober har samlet en række artikler
under titlen »Censorship, Spin & Propaganda« bl.a.
»What
we don't know CAN hurt us« fra Freedom Forum (hvor der
igen er en række vedkommende artikler).
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan
af og til være, at brugerne møder et dødt
link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på
netstedet. Så må I prøve at lede lidt på
stedet.
|