|
Valgkampen er vælgernes, ikke politikernes, mener dansk
avis, der udvikler public journalism på nette
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk
Nettet får indflydelse på den lokale valgkamp i
Århus. Her var Århus
Stiftstidende foregangsavisen i Danmark, da den i 1997 oversatte
public journalism til en dansk, kommunal valgkamp. I år
er avisen i fuld gang med at digitalisere sine erfaringer fra
sidst og videreudvikle dem til en netbaseret kommunikation med
vælgerne. Kulminerende de sidste uger op til valgdagen 20.
november.
For vælgerne
Århus Stiftstidende investerede kraftigt både på
kommunal-redaktionen og ved køb af eksterne ydelser i 1997,
da den ny form for journalistik blev lanceret.
»Vi var inspireret af de amerikanske aviser, der fra
starten af 90'erne havde taget civic/public journalism i brug,
fordi man var bekymret over den hidtidige ringe valgdeltagelse.
Det lykkedes åbenbart at øge den folkelige deltagelse
i det politiske liv, valgdeltagelsen steg i hvert fald,«
fortæller journalist Jørgen Krogh, fra Århus
Stiftstidendes kommunalredaktion til eJour.
»Nu er valgdeltagelsen ved danske valg jo meget pæn,
-- selv om den er lavere ved kommunalvalg end ved landsvalg -.
men vi ville også gerne frigøre valgkampen fra politikernes
omklamren og give den til vælgerne selv.«
Imod politiker-kævl
Det hedder i Stiftstidendes tema-site
om valget:
»Som ved valget for fire år siden kommer de politiske
partiers egne vælgermøder og politikernes interne
kævlerier nederst i bunken, når avisen skal prioritere,
og i stedet sætter vi fokus på vælgernes hverdag
og forlanger, at politikerne svarer på læsernes egne
spørgsmål.«
Med andre ord skal læserne/vælgerne/brugerne bestemme,
hvad der er væsentligt at diskutere i valgkampen.
Hvad vælgerne finder væsentligt, blev i 1997 klarlagt
via et analysefirmas markedsundersøgelser. Her viste det
sig, at de spørgsmål, som politikerne finder væsentlige,
ikke altid stemmer overens med vælgernes mening.
Fx mente politikerne i Århus, at havnens udvidelse var
et af de vigtigste emner, men det interesserede overhovedet ikke
vælgerne, der udpegede flygtninge-området som vigtigst.
Med firmaets markedsundersøgelse som dokumentation fokuserede
journalisterne derefter på de tre-fire væsentligste
valgtemaer og dækkede dem dybtgående med bl.a.
- En daglig case-historie som en læser havde gjort opmærksom
på
- Et dagligt spørgsmål, formuleret af en læser,
som samtlige partier skulle svare på
- Hver dag åbne telefoner til læser-tips
- Opsøgende journalistisk inden for temaerne
Net-undersøgelse
Samme holdning gennemsyrer avisens valgkamp i år, og
på nettet sker det med slagord som »Vi giver valget
tilbage til borgerne« og »Avisen vender valgkampen
på hovedet«.
Men i stedet for at gentage en kostbar markedsundersøgelse
har avisen valgt at bruge nettet for at få vælgere
til at udpege de væsentligste valgtemaer. Frem til 22. oktober
kunne brugerne give besked på nettet (plus via en kupon
i papiravisen) om, hvilke temaer de ønsker skal være
centrale i avisens valgkamp-dækning.
Med nettets større udbredelse siden 1997 regner journalisterne
på Stiften også med i dag at kunne skabe mere interaktivitet
og få en dialog med læserne på nettet. Flere
elementer fra valgkampen i 1997 genbruges i en nettilpasset udgave,
nye kommer til.
For dem alle gælder, at det ikke er politikerne men vælgerne,
der har sat deres solide fingeraftryk på dem. Og i mange
tilfælde digitalt.
|