e J o u r
FORSIDE
KONTAKT OS
MAILLISTE
ARKIV

Om eJour

Bedre interaktivt indhold

Indholdet i 'interaktive medier' (computerspil, internettets kombinationer af tekst, lyd, billeder, 3G mobiltelefoners lyd og blleder plus fx interaktivt tv) er af det danske EU-formandsskab sat på dagsordenen. Det sker ud fra en vurdering af mediernes kulturelle udtryksmuligheder parret med deres markeds-potentiale. Kulturministeren bebuder her en EU-vedtagelse af et dansk forslag til november.

Af Brian Mikkelsen, kulturminister,min@kum.dk


Interaktive medier er sat på dagsordenen under det danske EU-formandskab. Det sker, efter at unge mennesker over hele verden bruger computerspil og andre interaktive medier hver eneste dag -- i form af computere, internet og mobiltelefoner.

Det kan man sige mange ting til. Nogle er bange for, at computerspil tager tid fra idræt, oplevelser i naturen og læsning af gode bøger. At det med andre ord går ud over vores sundhed og fordybelse.

Både som kulturminister og som far er jeg selv optaget af, at børn og unge kommer ud og lever et aktivt fritidsliv -- og at de gør brug af kulturen, bl.a. ved at få læst nogle bøger. Men jeg er også optaget af, at børnene og de unge får et indhold af høj kvalitet fra de interaktive medier, som tydeligvis er vigtige for dem. Amerikanske undersøgelser viser, at det er tiden foran tv-apparatet, der går ned, når forbruget af interaktive medier går op. Unge foretrækker interaktivitet fremfor passivt medieforbrug.

Bedre spil

Det giver nogle ændrede vilkår for medie- og kulturpolitikken i Europa. Vi bliver nødt til at tænke nyt, så vi kan sikre de bedste rammebetingelser for kvalitet i de nye medier. Vi skal have nogle flere spil, der afspejler europæiske værdier og historier. Og vi har masser af talent og potentiale at arbejde videre på.

I den forbindelse er det interessant, at den verdensberømte spiludvikler Peter Molyneux i sit indlæg på et seminar, som det danske formandskab var vært for i sommer, sagde, at den kulturelle mangfoldighed i Europa ikke er truet af de interaktive medier, men tværtimod er fundamentet for dem. Kulturel mangfoldighed er løsningen, ikke problemet.

Hvis vi skal udnytte Europas kreativitet og mangfoldighed på spilområdet, er der nogle barrierer, som skal nedbrydes. Fx har de europæiske virksomheder inden for interaktive medier svært ved at opnå kommercielle succeser og tiltrække risikovillig kapital. Den interaktive kultur- og medieindustri i Europa er i en begyndelsesfase med en høj andel af små og mellemstore virksomheder.

Markedet skal undersøges

Det danske formandskab vil forsøge at skabe en kobling mellem den kulturelle mangfoldighed i Europa og et sammenhængende og integreret marked for interaktive medie- og kulturprodukter. Udgangspunktet er ikke en øjeblikkelig statsstøtte til computerspil og andre interaktive produktioner, men en undersøgelse af områdets potentiale og omfang -- med udgangspunkt i følgende indsatsområder:

  1. At etablere rammer for, at der på professionelt niveau skabes transnationale europæiske netværk, der bidrager til, at succeser, erfaringer og kompetencer let og hurtigt kan spredes i Europa.
  2. At overveje muligheder for tilvejebringelse af risikovillig kapital som en mulighed for at opbygge stærke markedspositioner for europæiske virksomheder.
  3. At se nærmere på distribution og markedsføring af interaktivt indhold i Europa.

Det danske forslag er blevet godt modtaget både af de andre lande og af Kommissionen. Drøftelserne i Rådet er positive, og vi forventer, at forslaget vedtages som en EU-beslutning til november.

Men det ser jeg kun som begyndelsen. Vort mål er at introducere nogle tanker og ideer til fremtidig handling.

Indsats i Danmark

Også i en dansk sammenhæng er der brug for øget fokus på computerspil.

Vi mangler ganske enkelt viden. Derfor bliver computerspil ét af de områder, vi vil analysere nærmere i det ny samarbejdsprojekt mellem kultur og erhverv, som jeg har taget initiativ til sammen med økonomi- og erhvervsministeren.

Computerspil er jo netop et område, der egner sig til at sammentænke kulturpolitik og erhvervspolitik, fordi det er en kommerciel branche, som samtidig har en stor -- og stigende -- kulturel betydning og gennemslagskraft.

Vi bør i denne sammenhæng fokusere på, hvordan vi gennem en målrettet offentlig og privat indsats kan skabe de bedste udviklingsvilkår for de kreative kræfter i branchen.

Nr. 18 oktober 2002
Kontakt eJour, hnk@djh.dk