|
Demokratisk dialog på internettet uanede muligheder?
Af Ivar Hansen, Folketingets formand, lebeda@ft.dk
Når danskerne for ikke så mange år tilbage
ville vide noget om arbejdet i Folketinget eller diskutere politiske
spørgsmål, var de groft sagt henvist til tv, aviserne
og vælgermøderne. Men med fremkomsten af internettet
er der skabt en helt ny platform for demokratisk dialog.
Derfor har Folketinget i de senere år gjort en stor indsats
for at komme i dialog med borgerne ved hjælp af digital
kommunikation.
For fem år siden oprettede Folketinget sin egen hjemmeside,
som i dag har 5.500 besøg om dagen, og siden 1999 har Folketinget
arbejdet målrettet på at skabe online debatter.
Gjort flere forsøg
Det første forsøg blev gjort i forbindelse med
grundlovsdebatten i 1999, hvor der kom flere tusinde elektroniske
indlæg. Også i forbindelse med projektet Ungdomsparlament
2001 var der mange indlæg og en ivrig debat mellem 8.-9.
klasses eleverne på de danske skoler.
På grund af de positive erfaringer bruger Folketinget i
dag online debatter som kommunikationsform i forbindelse med den
løbende Grundlovsdebat
og Ungdomsparlamentet
2003. På begge elektroniske dialogfora er der en direkte
forbindelse mellem borgerne, og specielt de unge er ivrige debattører.
Der er derfor ingen tvivl om, at online debatter også
i fremtiden vil være en central del af Folketingets arbejde
med at sikre en dialog med borgerne om politiske spørgsmål.
Der er imidlertid også en række udfordringer, som
skal takles.
Bruges af de stærke
For den elektroniske dialog er ikke et værktøj,
som kan opfylde alle behov og ramme alle befolkningsgrupper. Hvis
man læser debatindlæggene på vore dialogfora,
kan man tydeligt se, at debattørerne generelt er velformulerede
og har viden om de emner, der debatteres. Det er slet ikke så
dårligt.
Men hvad med de ressourcesvage borgere i samfundet -- de borgere
som ikke er fortrolige med IT og måske heller ikke har så
meget erfaring med at debattere?
For at undgå, at de kompetente debattører overdøver
alle andre, er det vigtigt, at Folketinget hele tiden udvikler
debatformen.
Ellers ender det elektroniske medie blot som en digital læserbrevkasse
domineret af de borgere, som i forvejen skriver læserbreve
og deltager i den almene politiske debat.
Og det er ikke gavnligt for en debat, hvor man ønsker
at fremme den demokratiske dialog og deltagelse fra alle
samfundsgrupper.
Politikerne skal med i net-debat
En udfordring for Folketinget i de kommende år er derfor
at binde den digitale kommunikation sammen med andre demokratiske
projekter, der også har appel til de ressourcesvage grupper
i samfundet.
Til at begynde med må Folketinget forsøge at øge
interessen for online dialog ved at gøre den vedkommende
og interessant for alle.
Det kunne for eksempel ske ved øget deltagelse af politikerne
i debatterne. Det er en deltagelse, som allerede i dag efterspørges
af debattørerne. En deltagelse af politikerne kunne være
interessant for borgerne, fordi de dermed får en direkte
kontakt med folketingspolitikerne. Omvendt vil også have
den fordel, at politikerne får et direkte og uredigeret
indtryk af, hvad der optager danskerne.
Opgaven for Folketinget kunne i den forbindelse være
at opstille rammerne for debatten ved at oprette et elektronisk
forum og netsted, hvor alle borgere har muligheden for at diskutere
alle politiske emner.
Hvad vi end gør med hensyn til den elektroniske dialog,
skal vi hele tiden holde os målet for øje: At Folketinget
bliver ved med at være hele folkets ting. Også
i den digitale tidsalder.
|