Public means public - også på nettet

Af Helle Nissen Kruuse, hnkdjh.dk

• For brugervenligt?
• Mange besøg - og klager
• Afviser censur

Amerikanerne har en langt videre adgang til myndighedernes dokumenter end danskere. Når noget er 'public' i USA, er det offentligt tilgængeligt. Og med internettets udbredelse betyder det i stigende grad, at dokumenter automatisk lægges på nettet, ofte uden det hensyn til privatlivets fred og personfølsomme oplysninger, som vi skandinaver ville filtrere med.

Det kan set med danske øjne give sig voldsomme udtryk. Personfølsomme retsudskrifter og lignende retsdokumenter kan i stigende omfang findes tilgængelige for alle på nettet. Ingen national lovgivning hindrer det. The National Center for State Courts er ikke nået længere end til at udarbejde en skitse til guidelines. I mellemtiden er det overladt til de enkelte stater og amter at træffe beslutning om håndteringen af rets-dokumenterne.

En begyndende diskussion tværs over landet går på, om der skal være forskel på åbenheden, alt efter om den praktiseres på nettet eller på et fysisk offentligt kontor.

For brugervenligt?

I Ohio er der ballade for tiden. Retterne i Hamilton County, Ohio, med hovedsæde i Cincinnati, praktiserer en nærmest grænseløs online-åbenhed. Den ansvarlige er retternes administrative leder, James C. Cissell.

Retskredsens netsted rummer i dag over 20 mio dokumenter. Det blev åbnet for tre år siden og er gradvis blevet udbygget. Senest er tilføjet en magtfuld feature, nemlig muligheden for at søge i alle netstedets databaser (trafiksager, strafferet, civilret, familieret, appelsager) alene på grundlag af et navn.

Stedet blev designet til at være brugervenligt. Kritikere finder det alt for brugervenligt.

Mange besøg - og klager

Netstedet er af og til oppe på over en mio hits om måneden. Til sammenligning er områdets befolkningstal på 850.000. Men klagerne begynder ifølge New York Times 5. september (kræver registrering, der er gratis) at hobe sig op:

• Skilsmisse-advokater fortæller om klienter, der rasende må se naboer trawle gennem deres sags detaljer på nettet
• En far opdager til sin forbløffelse, at sønnen har fået en fartbøde
• En mand klager til Jim Cissell over, at man kan læse om hans sag om vold i hjemmet
• En bankdirektør opdager, at en anden har oprettet kreditkort med hans 'social security' nummer hentet på rettens netsted -- og lånt 11.000 dollars.

Andre byder åbenheden velkommen.

• Kvinder der søger børnepenge, henter oplysninger om eks-mandens økonomi
• Klienter shopper rundt og vælger advokater ud fra de sager, advokaterne har ført i retten
• Udlejere og arbejdsgivere bruger stederne til tjek af mulige lejere og medarbejdere
• Forretningsfolk søger informationer om folks mulige retssager eller klagesager, før de indgår kontrakter med dem.
• En kvinde havde 'dated' med en mand og fandt ud af, at han ikke var ugift, som han ellers påstod.

Afviser censur

Jim Cissell afviser at censurere net-dokumenterne. Det får besøgende på netstedet indledningsvis besked om, idet han henviser til lovgivningen om åbenhed, herunder om pligtmæssig offentliggørelse af folks 'social security' numre. Folks ønske om at få dokumenter undtaget vil kun blive fulgt, hvis en dommer beslutter det.

Cissell mener ikke, det er retternes net-håndtering, der er diskutabel, men at selve definitionen af 'public documents' trænger til at blive genovervejet. Han har skitseret et forslag til lovgivning (pdf-fil) om graden af åbenhed, og her foreslår han undtaget retsudskrifter bl.a. fra de særlige ungdomsdomstole, erklæringer om økonomiske forhold i familieret-sager og mentalerklæringer.

Eksperter har foreslået to lag af offentlighed -- online og offline -- så man ikke får adgang til dokumenter via nettet, men kun ved at henvende sig på selve domhusene.

Det forslag kalder Cissell for 'bad public policy' og kritiserer det for at skabe fysiske barrierer.

I mellemtiden fastslår Jim Cissell, at »public means public«.