|
Kend din politiker - og deres tal, modstandere, ofre, allierede
og revsere
Af Steven Snedker, ss@vertikal.dk
(hjemmeside),
partner i konsulentfirmaet Vertikal
Du er journalist. En politiker har lige sagt noget. Du skal
nu bringe det videre. Men du vil gerne tilsætte noget perspektiv,
skepsis og ekspertviden. Ellers er du ikke bedre eller samfundsmæssigt
nyttigere end et PR-bureau.
Det er svært, men internet har gjort det lettere at gøre
et godt stykke arbejde.
Nettets nytte
Nettet kan med sine oceaner af personer og informationer spare
en for en masse opslag, rekvirering af dokumenter og telefonopkald.
Det kan også give ny ideer.
Nettets styrke er, at det bugner med:
- Inspiration. Nettet leverer flere kilder og større
bredde end noget hidtil kendt medie.
- Personer. Eksperter, modstandere, aktivister og ofre
er blevet lettere at finde.
- Databaser. Før i tiden lå de data, der
skulle diskuteres, på papir. Nu kan de ofte findes på
nettet, hvor alle -- politikere, presse og civilbefolkning --
kan se dem og diskutere dem.
- Hukommelse. Avisdatabaser er gode, men det er endnu
bedre også at kunne trække på alle mulige firmaers,
organisationers og privatpersoners hukommelse med få museklik.
- Forbilleder. En politisk artikel behøver ikke
være kedelig eller svær.
Så er det bare at lære at udnytte de ny muligheder.
Inspiration
En almindelig søgemaskine giver inspiration til, hvem
man ellers kunne tale med, og gør uvægerligt en klogere
på det emne, man skal skrive om. Opsøg dem altid.
I gamle dage ville opgaven »Der er kommet et nyt EU-udspil
om softwarepatenter« automatisk resultere i et telefonopkald
til Patent- og Varemærkestyrelsen (»Det er jo dem,
der ved noget om det«). Her ville man så få
deres udlægning af sagerne og bringe den videre. Måske
ville man ringe til IBM eller Microsoft (»fordi de har noget
med software at gøre«).
Med en helt almindelig søgemaskine kan man søge
på Softwarepatenter
og finde perler som softwarepatenter.dk.
En side lavet af folk i branchen der, modsat IBM, ikke har udtaget
3.411 patenter
i år 2001 eller brødføder en hær af
nidkære
advokater.
Personer
Med den helt almindelige søgemaskine kommer man også
tæt på eksperter, modstandere, aktivister og ofre.
De er tit værd at læse og eventuelt udspørge
konkret. For der er en ret stor sandsynlighed for, at de allerede
har gjort meget af det arbejde, du er i gang med at kaste dig
ud i.
Selv ofrene har ofte et netværk og kendskab til gode
netsider og databaser om emnet.
Ofrene er selvfølgelig de der mand + kone med træsko
og Kadett, der dag efter dag, årti efter årti paraderes
rundt i tv- og papiraviser for at klage deres konkrete nød
over ny lovforslag, arbejdsskader, naturmedicin, bilforsikringer
osv..
Nettet er et rigtig godt sted at søge efter ofre. »Barnets
ret til to forældre« graver på ingen tid
Allan frem. Mp3
advokat graver på ingen tid Steven
frem.
Regn dog ikke med, at en vanlig søgemaskine altid er
nok.
Mange nyttige eksperter, især danske, har en meget lav
profil på nettet.
Så træk på dine kolleger i forsøget
på at grave dem op. Se fx til Dicar,
der kan fortælle, at man via Danmarks Nationalleksikon ofte
kan finde »flere end Tordenskjolds soldater, der ved noget
om et givent emne«. Brug alle de journalistlinks,
du kan finde. Begynd evt. at abonnere på specialtjenester
med fortyggede
og inddelte nyheder.
Databaser
Hårde data har deres egen charme. Med offentligt tilgængelige
hårde data er det endnu bedre. De underbygger i den grad
en artikels troværdighed.
»Politiker Howard Berman er korrupt og fremsætter
de love, hans velgørere ønsker« bliver dobbelt
så meget værd, når alle via et offentligt databaseopslag
kan se ned til sidste dollar, hvem
der betaler ham.
Alle emneområder har deres egne databaser -- nogle bedre
end andre.
I USA er der over 50 gange flere mennesker end i Danmark, så
der er forholdsvis flere mennesker til at finansiere og udarbejde
gode, offentligt tilgængelige databaser. Opensecrets
er en del bedre end Folketingets
modsvar. Scorecard
kan en del mere end Danmarks Miljøundersøgelser.
Hukommelse
Ho ho ho!
»Combus
går ikke til laveste bud« understreger Jakob Buksti
den 16. maj 2000.
»Staten
sælger Combus for 100 kr« lyder overskriften den
15. januar 2001 (og så er der lige den krølle på,
at den reelle salgssum er ca minus 239.999.900 kr).
Nettets forholdsvis gode og meget offentlige hukommelse kan
give masser af spillerum for skadefryd; »forklar dig ud
af dén, taburetklæber!« og måske endda
også sober journalistisk behandling.
Journalister har altid via avisdatabaser kunnet piske politikerne
med fortiden. Men når de modstridende oplysninger præsenteres
som liggende et sekund fra hinanden (som ovenstående Combus-eksempel)
og tilgængelige for alle, bliver historien så meget
desto spidsere.
Nettets hukommelse er dog i mange tilfælde ikke til at
stole på. Webdokumenter 'opdateres' ofte. Og nogle gange
ændrer de de sig enormt.
Terry Allen har i The Nation en forrygende
historie om, hvordan en bunke eksperter efter et systemskifte
blev rædde for deres job og begyndte at slette konklusioner,
det ny regime ikke ville bryde sig om. De blev kun afsløret,
fordi en aktivist bunkedownloadede de offentlige hjemmesider.
Nettet bliver arkiveret af en sandsynligvis neutral part kaldet
Wayback Machine. Her
kan man fx læse op til syv år gamle politiske netsteder.
Wayback Machine indekserer ikke alt og ikke så ofte.
Så er du bange for, at noget forsvinder, gem det. Der
findes masser
af programmer til netop dette job.
Forbilleder
Paul Krugman er en
blændende dygtig økonom og en blændende dygtig
formidler. Ham kan vi alle lære noget af. Se fx Bedrageriets
smagsvarianter eller Sådan
blev lille-Bush rig.
Hvordan man gebærder sig på Christiansborg, kan
man næppe lære på nettet. Men måden, man
skriver sine artikler på, kan forbedres ved at tilbringe
nogle timer i selskab med fx Paul
Krugmans eller Greg Palasts
artikler.
Og igen: vær ikke snæver. Selv gamle
tryllekunstnere og forvirrede
webloggere kan gøre ens politiske skriveri bedre.
Vigtigst af alle: satirikere.
Moralske, menneskekærlige mennesker der siden oldtidens
Grækenland har været umådeligt gode til at ridse
sager op. Konsultér dem
ofte.
Kort sagt
Tænd
din kildekritik.
Skærp
din skepsis.
Lær de gode
adresser og metoder af dine kolleger.
Brug generelle søgemaskiner
til at finde bredden, inspirationen og det konkrete.
Og glem så ikke, at læseren også kan se dig
i kortene.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan
af og til være, at brugerne møder et dødt
link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på
netstedet. Så må I prøve at lede lidt på
stedet.
et.
|