Se politikerne i kortene

Af Steven Snedker, ss@vertikal.dk (hjemmeside), partner i konsulentfirmaet Vertikal

• Nettets nytte
• Inspiration
• Personer
• Databaser
• Hukommelse
• Forbilleder
• Kort sagt

Du er journalist. En politiker har lige sagt noget. Du skal nu bringe det videre. Men du vil gerne tilsætte noget perspektiv, skepsis og ekspertviden. Ellers er du ikke bedre eller samfundsmæssigt nyttigere end et PR-bureau.

Det er svært, men internet har gjort det lettere at gøre et godt stykke arbejde.

Nettets nytte

Nettet kan med sine oceaner af personer og informationer spare en for en masse opslag, rekvirering af dokumenter og telefonopkald. Det kan også give ny ideer.

Nettets styrke er, at det bugner med:

• Inspiration. Nettet leverer flere kilder og større bredde end noget hidtil kendt medie.
• Personer. Eksperter, modstandere, aktivister og ofre er blevet lettere at finde.
• Databaser. Før i tiden lå de data, der skulle diskuteres, på papir. Nu kan de ofte findes på nettet, hvor alle -- politikere, presse og civilbefolkning -- kan se dem og diskutere dem.
• Hukommelse. Avisdatabaser er gode, men det er endnu bedre også at kunne trække på alle mulige firmaers, organisationers og privatpersoners hukommelse med få museklik.
• Forbilleder. En politisk artikel behøver ikke være kedelig eller svær.

Så er det bare at lære at udnytte de ny muligheder.

Inspiration

En almindelig søgemaskine giver inspiration til, hvem man ellers kunne tale med, og gør uvægerligt en klogere på det emne, man skal skrive om. Opsøg dem altid.

I gamle dage ville opgaven »Der er kommet et nyt EU-udspil om softwarepatenter« automatisk resultere i et telefonopkald til Patent- og Varemærkestyrelsen (»Det er jo dem, der ved noget om det«). Her ville man så få deres udlægning af sagerne og bringe den videre. Måske ville man ringe til IBM eller Microsoft (»fordi de har noget med software at gøre«).

Med en helt almindelig søgemaskine kan man søge på Softwarepatenter og finde perler som softwarepatenter.dk. En side lavet af folk i branchen der, modsat IBM, ikke har udtaget 3.411 patenter i år 2001 eller brødføder en hær af nidkære advokater.

Personer

Med den helt almindelige søgemaskine kommer man også tæt på eksperter, modstandere, aktivister og ofre. De er tit værd at læse og eventuelt udspørge konkret. For der er en ret stor sandsynlighed for, at de allerede har gjort meget af det arbejde, du er i gang med at kaste dig ud i.

Selv ofrene har ofte et netværk og kendskab til gode netsider og databaser om emnet.

Ofrene er selvfølgelig de der mand + kone med træsko og Kadett, der dag efter dag, årti efter årti paraderes rundt i tv- og papiraviser for at klage deres konkrete nød over ny lovforslag, arbejdsskader, naturmedicin, bilforsikringer osv..

Nettet er et rigtig godt sted at søge efter ofre. »Barnets ret til to forældre« graver på ingen tid Allan frem. Mp3 advokat graver på ingen tid Steven frem.

Regn dog ikke med, at en vanlig søgemaskine altid er nok.

Mange nyttige eksperter, især danske, har en meget lav profil på nettet.

Så træk på dine kolleger i forsøget på at grave dem op. Se fx til Dicar, der kan fortælle, at man via Danmarks Nationalleksikon ofte kan finde »flere end Tordenskjolds soldater, der ved noget om et givent emne«. Brug alle de journalistlinks, du kan finde. Begynd evt. at abonnere på specialtjenester med fortyggede og inddelte nyheder.

Databaser

Hårde data har deres egen charme. Med offentligt tilgængelige hårde data er det endnu bedre. De underbygger i den grad en artikels troværdighed.

»Politiker Howard Berman er korrupt og fremsætter de love, hans velgørere ønsker« bliver dobbelt så meget værd, når alle via et offentligt databaseopslag kan se ned til sidste dollar, hvem der betaler ham.

Alle emneområder har deres egne databaser -- nogle bedre end andre.

I USA er der over 50 gange flere mennesker end i Danmark, så der er forholdsvis flere mennesker til at finansiere og udarbejde gode, offentligt tilgængelige databaser. Opensecrets er en del bedre end Folketingets modsvar. Scorecard kan en del mere end Danmarks Miljøundersøgelser.

Hukommelse

Ho ho ho!

»Combus går ikke til laveste bud« understreger Jakob Buksti den 16. maj 2000.

»Staten sælger Combus for 100 kr« lyder overskriften den 15. januar 2001 (og så er der lige den krølle på, at den reelle salgssum er ca minus 239.999.900 kr).

Nettets forholdsvis gode og meget offentlige hukommelse kan give masser af spillerum for skadefryd; »forklar dig ud af dén, taburetklæber!« og måske endda også sober journalistisk behandling.

Journalister har altid via avisdatabaser kunnet piske politikerne med fortiden. Men når de modstridende oplysninger præsenteres som liggende et sekund fra hinanden (som ovenstående Combus-eksempel) og tilgængelige for alle, bliver historien så meget desto spidsere.

Nettets hukommelse er dog i mange tilfælde ikke til at stole på. Webdokumenter 'opdateres' ofte. Og nogle gange ændrer de de sig enormt.

Terry Allen har i The Nation en forrygende historie om, hvordan en bunke eksperter efter et systemskifte blev rædde for deres job og begyndte at slette konklusioner, det ny regime ikke ville bryde sig om. De blev kun afsløret, fordi en aktivist bunkedownloadede de offentlige hjemmesider.

Nettet bliver arkiveret af en sandsynligvis neutral part kaldet Wayback Machine. Her kan man fx læse op til syv år gamle politiske netsteder. Wayback Machine indekserer ikke alt og ikke så ofte.

Så er du bange for, at noget forsvinder, gem det. Der findes masser af programmer til netop dette job.

Forbilleder

Paul Krugman er en blændende dygtig økonom og en blændende dygtig formidler. Ham kan vi alle lære noget af. Se fx Bedrageriets smagsvarianter eller Sådan blev lille-Bush rig.

Hvordan man gebærder sig på Christiansborg, kan man næppe lære på nettet. Men måden, man skriver sine artikler på, kan forbedres ved at tilbringe nogle timer i selskab med fx Paul Krugmans eller Greg Palasts artikler.

Og igen: vær ikke snæver. Selv gamle tryllekunstnere og forvirrede webloggere kan gøre ens politiske skriveri bedre.

Vigtigst af alle: satirikere. Moralske, menneskekærlige mennesker der siden oldtidens Grækenland har været umådeligt gode til at ridse sager op. Konsultér dem ofte.

Kort sagt

Tænd din kildekritik.

Skærp din skepsis.

Lær de gode adresser og metoder af dine kolleger.

Brug generelle søgemaskiner til at finde bredden, inspirationen og det konkrete.

Og glem så ikke, at læseren også kan se dig i kortene.

Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at lede lidt på stedet. et.