Tandløse danske netmedier?

Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk

• Over 3.000 forbudte steder
• Gogle - Googel - elgooG
• Adgang forbudt til Falu

Er danske netmedier tandløse? Ja hvis man skal bruge Kinas censorer som målestok, så er de. Udenlandske medier får stadigt sværere ved at trænge igennem den kinesiske internet-mur, hvor regerings-styrede udbydere stempler tusinder af netsteder som forbudte steder for Kinas 45 mio netbrugere.

Over 3.000 forbudte steder

Masser af respekterede vestlige medier kan ikke læses på nettet i Kina, og blandt de skandinaviske medier har censorerne anset svenske netaviser som Aftonbladet, Dagens Nyheter og Helsingborgs Dagblad for at være så ytringsmæssigt provokerende, at de er kommet i den sorte bog.

Det samme gælder ikke repræsentanter for den danske medieverden. Her er ikke én avis blevet blacklistet. Det begynder at ligne lidt af en belastning for danske mediers omdømme.

Listen er ikke autoriseret. Det er ikke den slags informationer, kinesiske pr-folk selv offentliggør.

Man skal til Berkman Center for Internet & Society på Harvard Law School (der selv er blacklistet af kineserne) for at få besked. Her opdaterer Jonathan Zittrain og Benjamin Edelman løbende en l-a-n-g liste over spærrede netsteder i Kina. De har udviklet et værktøj til at teste, om netsteder er tilgængelige i Kina. Det er de samme to, der stod bag rapporten »Internet Filtering in Saudi Arabia«, som eJour omtalte i Kort Nyt nr 17.

Da jeg tjekkede den kinesiske liste sidst i september, rummede den godt 3.000 forbudte steder, renset for gengangere. Det er interessant at følge listens udvikling, og man kan få mange tips om nyttige steder med kritisk journalistik, som ikke uventet er den mindst velkomne i kinesiske regeringskontorer.

Kinas regering, der har kommunistisk partikongres til november, er stærkt kritiseret for sin adfærd af internationale menneskerets- og journalist-organisationer, bl.a. Human Rights Watch. Mange af dem har selv fået deres netsteder spærret.

Gogle - Googel - elgooG

Hvilke steder, der skal blacklistes, synes at blive afgjort med nærmest daglige opdateringer. Den låste dør bliver også af og til åbnet på klem.

Politikken går jævnligt ud over så store og internationalt kendte søgemaskiner som Google og AltaVista. De bliver spærret af den kinesiske firewall enten totalt eller delvis med censur af uønskede søgeord.

Og lige meget om en kineser staver Google med ét, to eller tre o'er, så har rigets censorer gennemskuet fidusen og spærrer i perioder adgangen til den amerikanske søgemaskine. Listen opregner en rigdom af censurerede stavemåder:

• http://www.gogle.com
• http://www.googel.com
• http://www.gooogle.com
• http://www2.google.com
• http://www3.google.com
• http://ww.google.de

eller hvad med www.altabista.com og samme AltaVistas teststed Raging.com? Også gennemskuet.

Den mani er gået ud over firmaer som www.googlel.com og www.wgoogle.com, der, så vidt jeg kan se, intet har med søgemaskinen at gøre.

Men i september havde censorerne ikke opdaget, at hvis man bare genopfrisker sine børnelege, kan det lykkes at gennemtrænge muren.

Staver man Google bagfra, får man nemlig adgang til søgemaskinens veldækkede bord. Prøv selv: elgooG

Det er bøvlet, for ikke alene er Googles forside spejlvendt; man skal også skrive sit ønskede søgeord bagfra, og søge-hits bliver oplistet spejlvendt. Først når man kommer ind til selve søgeresultaterne, kan man ånde lettet op og begynde at læse normalt igen. Magasinet News Scientist 6. september har gjort opmærksom på smutvejen. Den holder sikkert ikke længe.

Adgang forbudt til Falu

Blandt de forbudte steder er selvfølgelig alt om Taiwan, Tibet, ligeberettigelse, Amnesty, Human Rights Watch, sex og porno, proxy, Linux, liberalisme, marxisme, Falun Gong osv.

Og da kineserne åbenbart formoder, at der må være en lomme af Falun Gong folk i den svenske kommune Falu, så er dens netsted http://www.falun.se også blevet censureret væk.

Læs mere:

• Freedom of Expression and the Internet in China, fra Human Rights Watch
• China Internet, A Chronicle of Repression, fra Journalister uden Grænser (Reporters without Borders)