e J o u r
FORSIDE
KONTAKT OS
MAILLISTE
ARKIV

Om eJour

Unge, politik og nettet

Unge mangler et debatsted på tværs af de politiske partier

Af Christian Brinck, chbr@mail.djh.dk, Anne Calundan, calundan@mail.djh.dk, og Jakob Stobbe, jast@mail.djh.dk, alle studerende på Danmarks Journalisthøjskole


Hvis unge amerikanere kun må tage ét medie med på en øde ø, vælger de internettet.

46 procent kalder nettet det mest uundværlige medie i deres liv, og kun 29 procent peger på fjernsynet. Det fremgår af en spørgeundersøgelse af medieanalysefirmaerne Arbitron og Edison Media Research 6. september.

Med fare for at drage en videnskabelig fejlslutning vover vi at overføre de udenlandske svar på den danske ungdom.

Vi konkluderer altså, at flere og flere danske unge også synes vældig godt om internettet og i større udstrækning vil vælge dét medie frem for andre.

Samtidig hører vi så også om unge menneskers svigtende interesse for politik og demokratisk debat. Færre unge er i dag medlem af et politisk parti; bare for at nævne et eksempel på de unges politiske passivitet.

Nettet øger interessen

Herefter efterlyser vi så et værdineutralt, politisk netsted for unge mennesker med mulighed for oplysning. Og frem for alt med debat og dialog med masser af andre unge.

Det vil være oplagt, at nettet bliver medaktør til at øge den politiske interesse.

Burde der ikke gøres mere for at målrette en politisk debat og oplysning på de danske unge via, ja, internettet? Ikke engang Folketinget har taget initiativ til at oprette 'ungdommelige' netsider med mulighed for politisk debat.

Debatten lever alligevel. Men hovedsagelig på sider med de politiske partiers varedeklaration; primært på folketingspartiernes netsteder og i partiernes ungdomsafdelinger.

Vi skrev et indlæg

eJour har foretaget en test af ungdomspartiernes forskellige debatfora. Et lettere provokerende indlæg skulle undersøge netbrugernes brug af debatsiderne.

For at inspirere til debat tog vi skattestoppet op.

Til regeringspartierne og Dansk Folkepartis ungdomspartier lød indlægget:

»Skattestoppet betyder, at vores samfund smuldrer om ørerne på os. Alt skæres ned og forringes. Se realiteterne i øjnene og stands skattestoppet«

Og til oppositionens ungdomspartier lød indlægget:

»Skattestoppet er positiv nytænkning. I årevis er skatten steget uden synlige forbedringer. Jeg ser frem til fortsættelsen; Skattenedsættelser«

Indlæggene blev lagt ind på de forskellige netsider, og efter kun to dage gjorde vi resultatet op.

Vi fik i alt 14 svar, og de fordelte sig således:

Undersøgelsen viser altså, at netstedernes debatfora er i live. 14 svar på to dage må siges at være et pænt resultat.

Vi konkluderer

Men resultatet af vores primære mål -- en jagt på neutrale debatsteder for unge -- blev anderledes magert. Vi definerede 'neutral' sådan, at stederne ikke måtte være lavet af eller farvet af et politisk parti.

Vi konkluderer på grundlag af vores research:

  • politiske ungdoms-debatsider på internettet uden partistempel er meget få; nærmest ikke-eksisterende
  • debatten for unge lever kun i 'ikke-neutrale' fora som parti-stederne
  • den kendsgerning snævrer debatten ind med undertoner af klare, politiske egeninteresser

Vi mangler derfor et debatsted med en bredde, der går på kryds og tværs af de enkelte partier. Den rummelighed vil kunne appellere til flere unge debattører.

Hjemstedet for unges politisk tværgående debat kunne naturligt være Folketingets netsted. Eneste svage tilløb til en debat for unge her er Ungdomsparlamentet 2003, og det er kun indrettet for 8.-9. klasser.


Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at lede lidt på stedet.

Nr. 18 oktober 2002
Kontakt eJour, hnk@djh.dk