 |
|
|
|
Amerikansk netsted tjekker politikernes udsagn
Af Hans-Henrik Holm, hhh@djh.dk,
afdelingsforstander ved Danmarks Journalisthøjskole
Henvisningen var forkert. I den store tv-debat med demokraten John
Edwards blev USA’s vicepræsident Dick Cheney konfronteret med
kritik af, at Haliburton, de firmaer hvor han tidligere var
direktør, havde fået kæmpe kontrakter i Irak efter
krigen. Som svar på kritikken sagde Dick Cheney, at han var
blevet frikendt af "det uafhængige website FactCheck.com", og at
man der kunne se, at det, han sagde, var rigtigt.
Pludselig blev et lille foretagende knyttet til University of
Pennsylvania berømt, og snart måtte det finde ny servere
og procedurer, fordi tusinder ville se, hvad 'fact
checking' var for noget.
Ironisk nok var henvisningen forkert på flere måder.
For det første er der tale om FactCheck.org
og ikke .com, og forskellen er vigtig. Det er et ikke-kommercielt
fortagende, oprettet for at hjælpe de amerikanske vælgere
med at gennemskue sandhedsværdien i politiske udtalelser,
pressemeddelelser og politiske annoncer.
For det andet havde FactCheck
ikke frikendt Dick Cheney. Det havde
påpeget, at nogle af angrebene var forkerte, men samtidig
understreget, at det var Edwards' angreb også.
Politikere
stilles til regnskab
Historien er typisk for FactCheck.
Her går man tilbage og
undersøger detaljerne i det, der er sagt. Alle de tre store
præsidentdebatter under valgkampen er blevet factchecket, og
både Kerry og Bush har fået læst og påskrevet
for deres fejl og udeladelser.
Når John
Kerry påstår,
at krigen i Irak indtil nu har kostet 200 milliarder dollar, er det
forkert. Det korrekte beløb er 120 mia. dollar.
Når George
Bush påstår, at 75 procent af Al Qaidas ledere er
blevet
taget
til fange, er det forkert. Det er kun en lille del af de
aktive medlemmer, der er blevet fanget. Bush glemte at fortælle,
at der rekrutteres flere nye hver dag.
Formålet
med FactCheck er at stille politikerne til regnskab
for, hvad de siger:
"FactChecks mål er at reducere
omfanget af vildledning og forvirring i amerikansk politik. Vores
mål er at anvende de bedste midler fra journalistik og forskning
for at forøge offentlighedens viden og forståelse."
Specielt under en valgkamp kan der være god brug for, at der
bliver kigget kritisk efter detaljerne i, hvad de politiske kandidater
siger, og det er netstedet perfekt til. Dets analyser går til
biddet på både republikanske og demokratiske 'fejl', og
skal man tro FactCheck, er der eksempler nok at tage af fra begge sider
i den amerikanske politiske debat.
Modvægt
til 'sportskampe'
Afsløring af politisk manipulation og 'fejl' er en klassisk
journalistik opgave, men FactCheck er opbygget, fordi medierne i for
ringe grad løfter denne opgave. En stor del af dækningen
af det amerikanske valg er fokuseret på, hvem der klarer
sig bedst.
Megen mediedækning er blevet til en slags sportskamp,
hvor man vurderer 'driblingerne' og strategien for at kunne se, hvem
der sandsynligvis vinder. Journalistikken iscenesættes som et
drama snarere end som en debat om, hvad der er sandt, og hvad der er
falsk. Medierne vil have en vurdering af 'kampen' -- debatten her og
nu.
Der er ikke tid til at vente på, at nogen sidder og
checker facts.
Heldigvis giver internettet en mulighed for, at millioner af mennesker
alligevel kan finde ud af, hvad der foregår ved selv at
søge oplysningerne på steder som FactCheck. Her
kan de interesserede gå direkte til oplysningerne og selv vurdere
holdbarheden i de politiske udsagn.
Medier
fravælges
Data
(pdf) fra Pew Research Center
viser, at flere og flere amerikanere
vender sig væk fra de traditionelle medier og i stedet
søger deres 'facts' ved selv at gå på nettet. Over
de sidste 10 år er tv-nyhedernes dominans faldet kraftigt. Mens
85 procent sagde, at de regelmæssigt så tv-nyhederne, er
tallet i dag 58 procent. I samme periode er også avisernes og
radioens publik faldet. Den eneste stigning er i anvendelsen af nyheder
på nettet. Her er det nu mere end tredive procent, der mindst tre
gange om ugen får deres nyheder.
Når Cheney henviser til FactCheck, så er det
helt i tråd med den tendens. Det viser, at behovet for
troværdig information er så stort som nogensinde. Selv
vicepræsidenter i spidsen for verdens eneste supermagt kan
have brug for uafhængig og troværdig information.
At han
ikke kan finde ud af at henvise korrekt, kan man så tage med i
betragtning, når han skal bedømmes på valgdagen.
Vi andre kan glæde os over, at FactCheck også er der,
når valget er ovre.
Facts om FactCheck
FactCheck er oprettet i 2003
af Annenberg
Public Policy Center ved
University of Pennsylvania. Det er et non profit research center, 100
procent financieret af Annenberg Fonden. Centret ledes af Brooks
Jackson, der er journalist med 34 års erfaring i at
dække
politik. Han har arbejdet for CNN, Associated press og Wall Street
Journal.
Netstedet indeholder hyppige 'updates' og rapporter om enkelt emner.
Der er fri adgang for alle.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
|
|
|
|
|