 |
|
|
|
|
Har sejret ad helvede til på nettet
|
Danske netavisers 'oplag' er ved at overhale papiravisens
Af Ib Konrad Jensen, ikjensen@og.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
I år er det 10 år siden, de første dagblade gik
på nettet med aktuelle nyheder; mange husker måske
oplevelsen af at tappe www.mercurynews.com
ind på Netscape og læse de lokale nyheder fra San Jose
Mercury News, pioneravisen fra Silicon Valley i Californien. I Danmark
er Jyllands-Posten trådt ind i sit tiende år som netavis,
og nettet har for længst demonstreret sin uundværlighed som
nyhedsmedie med dagbladsorganisationer og tv-stationer som de
primære aktører.
Fra tid til anden har man hørt, at nettet har fået sit
gennembrud som nyhedsmedie, fordi denne eller hin nyhed kunne
læses på et netsted, før det stod i avisen eller
kunne høres i en radio. Der har været dråber,
allerhøjest skumsprøjt, i den daglige kaskade af nyheder
og har mere tjent til at kaste lidt glans over et medie, som har anglet
efter anerkendelse fra de gamle medier.
Tyst gennembrud
Nettets egentlige gennembrud er kommet på en helt anden front og
så langsomt, at det kan virke misvisende at kalde det et
gennembrud. Det er kommet i al ubemærkethed, mens alles
øjne har været rettet mod avisbranchens smertefulde nedtur
i de senere år.
Mens oplag og læsertal for den trykte avis i de seneste år
er faldet og faldet, har nettet vokset sig stort og stærkt
målt i brugertal og trafik. Og det har smittet af på
netmedierne.
Efter tre forrygende år med en vækst på omkring 90
pct i antallet af ’læsere’ har de 10 største danske
dagblades netudgaver i dag et samlet dagligt oplag på
skønsmæssigt 900.000 ’eksemplarer’. Og kan de holde
kadencen, er det sandsynligt, at de overhaler dagbladene i oplag og
læsertal inden for det kommende halve år.
Faktisk er det allerede sket hos de to gamle tabloider Ekstra Bladet og
BT.
Hos Ekstra Bladet må man efter den store nedtur i oplagstallet
konstatere, at netudgaven nu er mere end dobbelt så stor som
papiravisen målt i oplag. BT på nettet er ikke så
populær som konkurrenten, men oplaget ligger alligevel ca. 80.000
eksemplarer over BT i kiosken.
Beregning af
'net-oplag'
Tallene når man frem til ved at sammenligne de officielle
oplagstal fra Danske Dagblades Forening med trafikstatistikkerne fra
FDIM, Foreningen af Danske Internet Medier.
Siden 1999 er det samlede oplag for de 10 største dagblade
(fraregnet Metroxpress og Urban) faldet med omkring 100.000 eksemplarer
til godt 1 mio daglige eksemplarer. Hver af disse aviser bliver i
gennemsnit læst af knap fire personer, hvilket skulle give et
læsertal på knap 3,9 mio læsere.
FDIM måler ikke på samme måde oplag. I stedet
registrerer man, hvor mange forskellige computere der kobler sig ind
på netavisens server og modtager data. Det kaldes antal unikke brugere. Tallet
opgøres ugevis.
Statistikken fortæller, at hvor de samme 10 dagblades netaviser i
efteråret 2002 havde godt en million unikke brugere, er tallet nu
vokset til godt 1,8 mio unikke brugere pr. uge. Samtidig
fortæller statistikken, at netaviserne havde omkring 6,3 mio
besøg på en uge.
Det ville være nærliggende at sammenligne tallene direkte,
sådan at man satte oplag over for unikke brugere og
læsertal over for besøgstal. Der er en vis logik i det,
for man kan sammenligne netavisen på computerens skærm med
den trykte avis: Der er ét eksemplar, og samme eksemplar kan
læses af flere forskellige mennesker.
Men det går ikke at sammenligne direkte, for mens FDIMs tal er
indsamlet over en hel en uge, måles dagbladenes oplag pr. dag.
Men det giver heller ingen mening at fordele FDIMs tal over ugens syv
dage. Det er jo antal unikke
brugere, og deler man tallet med syv, forudsætter man, at der er
257.000 forskellige brugere om mandagen, andre 257.000 forskellige
brugere om tirsdagen, nye 257.000 om onsdagen osv. Tværtimod
må man gå ud fra, at den samme bruger (i praksis den samme
computer) nok besøger en netavis mere end én dag om ugen.
I virkeligheden er netavislæsere nok skruet sammen på
nogenlunde samme måde som dagbladslæsere: Nogle
køber og læser avisen hver eneste dag i ugen, nogle
nøjes med avisen på hverdage, andre nogle få dage i
løbet af ugen og andre igen kun lørdag og søndag.
Hvis adfærden er meget anderledes på nettet, må det
være i retning af, at forbruget er mere koncentreret på
hverdage end i weekender, eftersom trafikstatistikkerne klart
indikerer, at der ofte er tale om læsning i arbejdstiden (omkring
frokostpausen og ved arbejdstids ophør).
En rimelig antagelse vil være, at den gennemsnitlige læser
besøger en netavis tre-fire dage i løbet af en uge (3,5
dage lig en halv uge), og dermed kan det daglige oplag på
netaviserne beregnes til halvdelen af antallet af unikke brugere for en
hel uge.
Det daglige oplagstal på nettet er meget præcist 924.000
eksemplarer eller blot 90.000 færre end det daglige oplag for de
10 største dagblade (2003).
Fortsætter dagbladenes
oplag med at falde i 2004 og netavisernes trafik med at stige, så
bliver det en kendsgerning inden for få måneder, at de 10
største dagblade under ét bliver overhalet af deres egne
netaviser.
Bedrøvelig
økonomi
Det er i sandhed en tankevækkende udvikling, men næppe
noget, der vil føre til sherryorgie i bestyrelseslokalerne og
bonusudbetalinger til chefredaktørerne. Tværtimod.
Den bedrøvelige kendsgerning er, de ny succesrige netmedier kun
er i stand til at generere en brøkdel af den
annonceomsætning, som papiret kan præstere.
I bedste fald vil der blive annonceret for omkring 300 mio kr blandt
medlemmerne af FDIM, og her udgør dagbladene et klart mindretal.
Blandt de 10 største netmedier målt i antal unikke brugere
og besøg er der kun to dagblade, og i grove tal udgør de
10 største netavisers trafik ca. 20 pct af den samlede trafik
blandt FDIM-medlemmer, hvilket skulle berettige dem til omkring en
femtedel af annonceindtægterne eller ca 60 mio kr.
De samme 10 dagblade har siden 2000 mistet over 700 mio kr i
årlig annonceomsætning til i dag knap 2 mia kr om
året. Netaviserne har med andre ord end ikke været i stand
til at dække 10 pct af det enorme tab, dagbladene har oplevet de
seneste fire år.
Aviserne har -- med en let omfortolkning af en LO-klassiker -- sejret
ad helvede til på nettet.
|
|
|
|
|
|