 |
|
 |
|
Læserne opfordres til at komme med forslag til årets
prisvinder
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Så er det igen tid for alle gode forslag fra eJours læsere.
Søsætningen af eJour prisen i fjor blev en så stor
succes, at vi gentager den i år og håber, at eJours mange
tusinde læsere spredt rundt i Skandinavien vil deltage aktivt med
forslag til en modtager af eJour prisen 2005.
Det er eJours læsere, der producerer kandidatlisten gennem
indkomne forslag. Fra nu af modtager vi forslag til årets
prismodtager; send en mail til hnk@djh.dk
og skriv "eJour pris" i
emnefeltet. Ledsag forslaget med en grundig motivering.
I næste nr til december oplister vi de indkomne forslag og
gør foreløbig status. Men vi modtager forslag helt frem
til 15. januar 2005.
Herefter går eJours redaktionsgruppe i gang med bedømmelse
og votering, der så fører frem til udpegning af
årets prisvinder. Du kan se en oversigt her
over den 16 mand store redaktionsgruppe.
Modtageren af eJour prisen 2005 bliver offentliggjort samtidig med, at
eJour kan fejre sin fire års fødselsdag til februar 2005.
Ligesom sidst kan alle journalistiske netsteder i Skandinavien
(Danmark, Norge og Sverige) komme i betragtning. Vi kræver ikke
nogle stramme betingelser opfyldt for at kunne deltage i konkurrencen,
men siger blot som sidst, at vi med prisen vil pege på
- en person eller et netsted
- der repræsenterer god netjournalistik
- i Skandinavien
Og det vil vi, fordi redaktionen ønsker at honorere
"journalistik med noget på hjerte, fortalt i en form, der
udnytter nettets styrke og kan inspirere andre."
Prisen består udover hæderen af en check på 5.000
skattefri kroner og af et diplom til at hænge på
væggen
og et logo til nettet.
Da vi i februar 2004 uddelte eJour prisen første gang, blev det
danske, politiske netsted Altinget
valgt blandt
ikke færre end 33 konkurrenter. Læs mere herom i eJour nr
31.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til
være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet
siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så
må I prøve at lede lidt på stedet.
|
 |
|
|
|
 |