e J o u r
FORSIDE
KONTAKT OS
MAILLISTE
ARKIV

Om eJour

Budt op til dans

Ideer til netbetaling myldrer frem hos nordiske medier, mens danske medier er i gang med system-debat

Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk

Netbrugerne er nok mindre interesseret i lige præcis hvilket firma, der skal levere teknik til en betalingsmodel på nettet, og mere interesseret i de efterhånden vedholdende signaler om, at betaling definitivt er på vej i Danmark.

For det er, hvad det har handlet om i den forløbne måned.

Systemerne er valset frem i fineste skrud foran indholds-producenterne og har inklineret koket eller klodset. 43 netsteder med 90 procent af den danske kommercielle nettrafik er budt op til dans. Se listen med de 43 medier nederst.

Og imens sidder brugerne på bænken og snor benene. Bliver de bænkevarmere, eller hvad og hvor meget og især for hvad?

Systemerne

Enighed om én model til håndtering af de mange småbeløb, som brugerne i givet fald skal betale for indhold på nettet, er ambitionen for en arbejdsgruppe af netmedier sammen med Foreningen af Danske Internet Medier (FDIM). Arbejdsgruppen sonderer for tiden markedet for mikrobetalings-modeller.

Gruppen havde over to dage inviteret en stribe firmaer til at præsentere deres forslag på et todages seminar 14.-15. november. Disse 12 mødte op:

  1. Accenture
  2. Architrade
  3. Content Billing A/S (DanskeBank, Nordea, PricewaterHouseCooper, Emerge)
  4. eSolutions
  5. Ewire
  6. Firstgate
  7. IBM
  8. Portalify
  9. Sonofon
  10. Spacecoin
  11. TDC Internet/Cashserver (Emønt)
  12. Tiscali/Tele2 A/S/CyberCity/12Move/Orange

Efter mødet sagde bestyrelsesmedlem i FDIM, Ingeniørens salgsdirektør Søren Queitsch, ifølge en FDIM-pressemeddelelse:

»Vi er blevet meget klogere og er nu endnu tættere på en løsning. Vi har set væsentlig flere realistiske muligheder, end vi havde forventet, og vi kommer til at få en løsning, som er endnu bedre for brugere og leverandører, end vi havde håbet.«

»Afpresning«

TV2's internetchef Rune Bech, formand for arbejdsgruppen, følte det nødvendigt i samme pressemeddelelse at understrege, at »der ingen favoritter kan udpeges endnu.«

Og dén bemærkning var uden tvivl rettet mod bankerne, der ser ud til at have overspillet deres kort med præsentation af deres model, Content Billing, 14. november, midt under seminaret.

»Danske storbanker afpresser netmedier« skrev Politiken 15. november og citerede Jens Galatius fra Nordeas e-banking afdeling:

»Hvis vi ikke bliver valgt, må vi jo finde andre steder at tjene penge på vores mikrobetalingssystem. FDIM repræsenterer trods alt kun nogle typer af websteder. Vi har identificeret 200 andre websteder, der ikke er medlem af FDIM, og dem vil vi tilbyde løsningen«.

Søren Queitsch i Politiken: »Jeg vil kalde det afpresning. Bankerne siger 'join us or die'. Vi føler ikke, at vi er i dialog med bankerne, og det er vi enormt kede af«. Han tilføjede: »Det kan godt være, at de kan finde 200 andre websteder, men de 40 websteder, vi organiserer, står for 90 procent af den kommercielle internettrafik i Danmark«.

Bank-modellen har hovedparten af den danske bankverden bag sig, omend gruppen ikke er så stor som dankort-kredsen i Pengeinstitutternes Betalings service (PBS). Flere medier fortæller om modellen 15. november: Børsen (kræver abonnement), Ingeniøren (gratis) og CNN.dk (gratis).

Efter tidsplanen skal initiativtagerne under FDIM straks her i julemånedens start indlede forhandlinger med en eller flere udbydere, og så er det planen at kunne indvie ét fælles system til februar.

Men Strand Consult forudser, at flere systemer kommer i brug. Konsulent Nikolaj Nielsen fra firmaet, der er ekspert i betalingssystemer, betegner FDIM's ét-system model som 'ambitiøs' og mener ifølge MediaWatch 22. november, at FDIM's valg ikke nødvendigvis er den attraktive løsning for små sites.

Betaling i Danmark

eJour skrev udførligt om betalings-diskussionen i nr 9, november 2001 (Gratisfesten er slut 2), og vi var på global rundtur for at se på mediernes nyeste ideer til at kradse penge hjem for indhold på nettet. Siden har jeg fra de nordiske kyster hentet en stribe ny eksempler.

Mediawatch, der efter en konkurs i sommer nu ejes af Infopaq, lukker for den gratis adgang til nyhedsstedets stof om nettet og dets medier. I løbet af få uger bliver der eksklusiv adgang for abonnenterne, som i forvejen er vant til at betale for et udbygget nyhedsbrev. Prisen er endnu ikke fastsat, oplyses det 26. november til eJour.

Opasia, TDC's netsted, skærper penge-profilen. »Vi vil differentiere os i forhold till andre internet-udbydere. Så betyder det ikke så meget, om vi mister lidt trafik på den konto«, siger mediedirektør Christian Peytz til Børsen 6. november (kræver abonnement) og citeret hos Politiken (gratis). Opasia ligger på tredjepladsen efter Jubii og SOL blandt de mest besøgte netsteder. Der bliver krav om betaling for visse Opasia-funktioner, og nogle bliver helt lukket for ikke-kunder.

Et lidt specielt medie kan Kraks søgetjeneste siges at være i denne sammenhæng, og også her bliver der brugerbetaling. Ikke for almindelige brugere, der henter adresser, rejseruter o. lign. hos tjenesten, men for de firmaer, der ønsker et direkte link til firmaet fra Kraks kortfattede firmaoplysninger om den pågældende virksomhed. Det oplyser Børsen 27. november (kræver abonnement).

Audio Media, IT-forlaget, der udgiver magasinerne Alt om Data, Datatid, Privat Computer, Alt om Net og PC Pro, er begyndt at forlange penge for brug af sin artikel-database, der ligger på ITsvar. Her har man ellers hidtil gratis kunnet hente de ældre artikler. Det er slut nu, med mindre man er abonnent på det pågældende blad, oplyser Politiken 13. november.

Nogle af de danske online-aviser løfter sløret for deres planer i Weekend-Nu 2. november:

» Politiken vil inddele brugerne i tre niveauer: De såkaldte pluskunder, som er fuldt-betalende abonnenter, vil få gratis adgang til det meste indhold. Almindelige abonnenter vil få adgang til en lidt mindre del, og ikke-abonnenter skal betale for den største del af indholdet.« Det siger Politikens internetchef Claes Toft Nielsen. Han tilføjer, at »der fortsat vil være en gratisudgave af Politiken, som vi kender den i dag. Det er primært meget specifikke produkter som anmeldelser og nye servicemuligheder, der skal koste penge.«

Metropol Online står bag berlingske.dk, cnn.dk, bt.dk og kulturguiden Alt om København. Dets tekniske direktør Lars Flesner mener også, at netmedierne fortsat vil levere en gratisudgave, men »betalende kunder vil få adgang til mere. Betalingsindholdet skal i højere grad adskille sig fra papiravisen. Betalingen skal blandt andet bruges til at supplere historierne med lyd og video, og der bliver nye tjenester til betalingsgæster. Man kan spørge sig selv, hvad det unikke ved nyheder er, når de står i alle medier. Men en af de ting, man kunne opkræve betaling for, var, at brugerne fik en mail, i samme øjeblik nyheden var der,« siger Lars Flesner.

På Jyllands-Posten lægger Jørgen Schultz-Nielsen, som er redaktionschef for bladhusets elektroniske medier, vægt på, at »de større danske nyhedsmedier vil satse på netbetaling samtidig.« Han mener også, at »brugerne er villige til at betale for egenproducerede artikler, som er bearbejdede til netmediet. Netmedierne skal udnytte mediets styrke i form af lyd, video, links og dokumentation til at give nyheden mere dybde.«

Betaling i Sverige

eJour har tidligere fortalt om betalingsmodeller hos både svenske landsaviser (Aftenposten) og hos 30 regionalaviser. Flere medier har meldt sig i novembers nyhedsstrøm.

E24, økonomi-magasin, arbejder med en totrinsraket. I november har man indført et krav om, at brugerne registrerer sig for at få adgang til stoffet, og næste år er det så tanken, at de skal mødes af betalingskravet. Ifølge Dagens Media 5. november. Efter et par uger havde rundt regnet 30.000 registreret sig (digi.no 22. november), og bladledelsen håber, at i hvert fald 5.000 også vil betale.

Dagens Industri, et erhvervsblad i stærk konkurrence med E24, indfører brugerbetaling ved at lægge hele papirudgaven ud på nettet med et adgang forbudt-skilt for andre end abonnenter.

Dagens Medicin, der i oktober sammensmeltede online-og papiravisens redaktioner, vil efter årsskiftet lukke netstedet af for ikke-abonnenter. Papir-udgaven kommer én gang og online-udgaven fire gange ugentligt. Det oplyser Dagens Media 8. november.

Betaling i Norge

'Innholdsnett alliansen' dækker med godt 30 indholds-producenter de fleste hovedaktører på det norske mediemarked (bl.a. VG, Aftenposten, Orkla, A-pressen, Funcom, Dagbladet, TV Norge og TV2, Nettavisen, SOL og en stribe lokalaviser), og her er man nået et skridt længere end den danske FDIM-arbejdsgruppe. De norske medier har allerede valgt eSolutions (der også er med i det danske afdansningsbal) til at stå for en fælles betalingsløsning.

Det er ifølge en rundringning, gjort af digi.no, ikke ensbetydende med, at de store netaviser nu forbereder betaling for almindeligt nyhedsstof på nettet. Ingen er klar til at hive færdige planer frem, men de peger på artikel-arkiver, konkurrencer og niche-tjenester som egnede steder. Nogle af dem har da også allerede et stykke tid krævet betaling for den slags tjenester.

NRK, Norges svar på DR, har ingen betalingsplaner her og nu, men vil ikke afvise betaling engang i fremtiden for rene underholdningstjenester, som er lavet specielt til nettet. Det oplyses på NRK's netsted 31. oktober.

TV 2 regner med at gå i gang med netbetaling i 2002. TV 2's kriterium bliver: Alt, hvad der er unikt på TV 2, skal der betales for. Det skriver NRK's netsted 31. oktober.

Bergensavisen har valgt en original måde at tjene penge på. Siden sidst i oktober har avisen givet folk adgang til at finde ud af, hvad naboen, kollegaen, politikeren eller en af de andre kendte betaler i skat.

Nordmændene har ikke danskernes 'blufærdighed', når det drejer sig om, hvad vi betaler i skat. Lister over alle landets skatteydere er offentligt tilgængelige, og avisen har simpelthen lagt listerne ud på nettet, så folk selv kan søge i tallene. Hvis de vel at mærke vil betale 10 kroner for én times søgning. Der betales over mobiltelefonen.

Og det vil nordmændene. De første seks dage tjente avisen godt 30.000 kroner, oplyser digi.no 5. november. Det er så meget mere overraskende, når samme tjeneste hos Bergens Tidende, den lokale storebror, er gratis. Nu konkurrerer de to aviser med udspekulerede fodbold-tjenester, indtil videre gratis, men Bergensavisen varsler også brugerbetaling for den.

De 43 medier

  1. Aller Press
  2. AllerWeb (Aller International A/S)
  3. Audio Media A/S
  4. Autocom ApS (Bilpriser)
  5. BBKB
  6. Bilguiden Danmark A/S
  7. Bonnier Web Publications A/S
  8. Børsen Online
  9. Chili A/S
  10. CyberFirmaet ApS
  11. Danmarks Idræts Forbund
  12. Dansk BiblioteksCenter as
  13. Den Blå Avis A/S
  14. Egmont Online A/S
  15. Ekstrabladet A/S
  16. Eniro Danmark A/S
  17. Fyens Stiftstidende
  18. IDG Danmark A/S
  19. Infopaq
  20. Dagbladet Information A/S
  21. Ingeniøren A/S
  22. Jubii A/S
  23. Jyllands-Posten
  24. KMD
  25. Københavns Fondsbørs
  26. Kraks Forlag A/S
  27. Kristeligt Dagblad
  28. MatchWork World Wide A/S
  29. Metropol Online
  30. NetDoktor A/S
  31. OFIR Danmark a-s
  32. Dagbladet Politiken A/S
  33. Portal Danmark A/S
  34. Post Danmark
  35. QXL Danmark
  36. Scandinavia Online A/S
  37. StepStone A/S
  38. TDC Forlag A/S
  39. TDC Internet A/S
  40. Telia Internet A/S
  41. TV2 Reklame
  42. Vores Børn A/S
  43. Yahoo! Danmark

Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at lede lidt på stedet.