|
BBC har slået én net-paraply op over både
online, radio og tv aktiviteterne
Af Mikkel Stjernberg, mikkel@stjernberg.dk,
medlem af eJours redaktionsgruppe
Lige siden Apple i august 1998 lancerede det lille bogstav
'i' foran computervirksomhedens hidtil største satsning
på en folkekær computer, iMac, er bogstavet blevet
anvendt i flæng af andre, der ønskede den samme signalværdi.
Seneste skud på stammen er British Broadcasting Corporation,
BBC. Det har ladet alle sine online-tjenester og interaktive tv-kanaler
falde ind under den samme folkelige paraply og tildelt den navnet
BBCi. Formålet er at
gøre det lettere for brugeren at finde præcis, hvad
hun leder efter og dermed i sidste ende at styrke mediekoncernens
brand på den digitale front.
Hertil kommer, at nyhedsportalen BBCNews Online i november
har vundet den europæiske pris Best
Newssite 2001 (Politiken var eneste nominerede fra Danmark)
og og i oktober ONA-prisen
for Online Journalism i USA, så den har positioneret
BBCi solidt på den internationale arena for digitale ydelser.
Det lille 'i' står i øvrigt for 'interactive'.
Der er imidlertid delte meninger om BBCs nye image. I op til
flere newsgroups har chattere talt mod princippet om at genbruge
stof fra broadcast-delen og har samtidig kritiseret det nye BBCi
for ikke at gøre det lettere end tidligere at træffe
sine valg. Ejour besluttede at lade det komme an på en prøve.
BBCi-bar
Det første, jeg lægger mærke til, er den
nye BBCi-bar. Her hentydes der ikke til et hæderkronet værtshus
for indviede medlemmer af den britiske presse, men derimod navigationsinstrumentet
på det nye site. En ganske anonym størrelse, som
er grå og indeholder knapperne Categories, TV, Radio, Communicate,
Where I live, Index og en søgefunktion. Det er denne navigation,
der udgør fundamentet for BBCs nye image og skal gøre
det lettere for mig at vælge interesseområde.
BBCi har valgt at lade mig starte på Categories. Det
er altid en god start, hvis brugeren ikke umiddelbart ved, hvad
hun søger. Oversigten giver mig da også et godt overblik
over de mange typer stof, BBCi har liggende på sit website.
Allerede nu bemærker jeg dog en ting, som næsten
alle medierelaterede websites gør. Nemlig at venstre-justere
hele siden. Jeg har aldrig forstået hvorfor. Det trækker
indholdet unødigt meget til venstre på min skærm
og medfører, at der i højre side ligger en stor
ubrugt hvid flade.
Jeg kender naturligvis argumentet om, at siden skal kunne passe
til en skærm med 800x600 opløsning, men det har ingen
betydning, når det kommer til stykket, for en centreret
side skalerer sig automatisk til browservinduets størrelse,
så det hvide felt omkring indholdet er det, der forsvinder
først, når man gør browservinduet mindre.
Netop på sider som BBCi's Categories ville det være
langt mere hensigtsmæssigt at have centreret siden, så
kategorierne stod placeret pænt og ordentligt i midten af
mit browservindue. Det ser ganske enkelt bedre ud og gør
siden mere overskuelig. Især på en større skærm
hvor den irriterende hvide kant i højre side i stedet for
bliver til en behagelig hvid ramme af luft omkring indholdet.
Realtime
TV- og Radioknapperne giver næsten sig selv. Der er mulighed
for at få et overblik over udsendelser nu og i nærmeste
fremtid. For radioens vedkommende også at lytte til de forskellige
BBC-kanaler online i realtime. En glimrende service der virker
lige så naturligt som at høre radio, mens man kører
bil. Radioens enorme fordel frem for tv'et er jo, at man kan foretage
sig noget helt andet samtidigt. Om det er at arbejde på
sin computer eller køre bil er underordnet. Princippet
er det samme.
Funktionen fungerer. Selv på et 56 k modem er jeg i stand
til at lytte til nyheder, talkshows og hit på hit i realtime
fra BBCi. Dog med lyden en anelse dåset i kvaliteten. Hvad
tv-klippene angår, kræver de som sædvanlig et
par fornuftige højhastighedskabler direkte ind i computeren,
hvis man skal få bare en lille smule ud af dem, men det
er jo ikke noget nyt.
Hvis dog bare indholdsudbyderne ville holde nallerne fra video
og bruge pengene på noget rigtigt multimedieindhold, indtil
det er fast standard for gennemsnitssurferen at være udstyret
med en seriøs bredbåndsforbindelse.
Der skal jo så lidt til. Et godt radiointerview, lidt
god fotojournalistik, et speak, lidt baggrundsmusik, et par faktabokse
og en evne til at sætte det hele sammen i et program som
Flash. Effekten er mindst hundrede gange større end et
kraftigt pixelerende videoindslag med dårlig lyd og en ventetid
på fem minutter, før brugerne får noget for
pengene.
Live-event Chat
Den næste knap, Communicate, er min egen. Som brugerens
personlige kommandocenter. Det er i hvert fald hensigten. Her
er det meningen, at jeg skal livechatte i verdens største
live-event chat-forum, deltage i diskussioner om briternes tilknytning
til Euroen eller komme med mine helt egne tips, ideer og tanker
til alle de andre brugere om, hvordan man køber en computer
og lignende.
Ingen tvivl om, at servicen har sin berettigelse, selv om det
aldrig har været den slags på nettet, jeg har kastet
mig frådende over. Ikke desto mindre er chatfora en af internettets
hjørnesten, og at koble et chatforum på begivenheder,
der finder sted lige her og nu, skaber interaktivitet i realtime.
Desværre er de annoncerede events lidt for poppede til min
smag. De kunne sagtens gøres tungere. Men ideen er der
intet i vejen med. Tværtimod.
Med Communicate er brugerne med til at forme begivenhedens
udvikling, mens den stadig foregår, i kraft af deres gensidige
påvirkning af hinanden i chatten. Et meget, meget interessant
fænomen som burde være omdrejningspunkt for ethvert
onlinemedies dækning af, ja, snart sagt hvad som helst.
Hvis jeg var onlinemedie, ville et live-event chat-forum være
noget af det første, jeg spenderede spareskillingerne på.
Simpelthen ved at etablere en redaktion, der ikke bestiller andet
end at engagere chattere i diverse begivenheder. Enten dem, der
sker helt af sig selv, eller nogen, som mediet har arrangeret.
Fx i forbindelse med en valgkamp.
Jeg ville brande mig på chatforummet. Måske endda
hive det endnu mere frem på sitet og prioritere baggrundshistorierne
fra modermediet som noget ekstra til udvalgte chattere, der er
kommet med tilpas mange indlæg i chatten.
På den måde får chatten den funktion at gøre
chatterne interesserede i emnet og dermed også nysgerrige.
Hvis onlinemediet kræver betaling, ligger der en lukrativ
gevinst for en chatter i at kunne få serveret pågældende
emnes baggrundsstof gratis, hvis bare der er smidt nok indlæg
ind.
Alene mertrafikken på chatten burde være nok til
at finansiere det stof, mediet giver gratis fra sig. Hertil kan
så lægges muligheden for at få chatterne til
at registrere sig, hvilket i sig selv er noget, der kan drives
forretning på.
Nyd det lokale
Where I Live er interessant. BBCi's version af et samlet regionalt
medie. Her har jeg adgang til stort set de samme typer services
som på hovedsiden, men de er koncentreret omkring de forskellige
regioner i Storbritannien. En smart service der bliver suppleret
af muligheden for at tjekke sit lokale vejr, få adgang til
BBC's World Service på en række forskellige sprog,
se listerne over programmer i de forskellige musicclubs, biografer
mm.
Nogen ville måske mene, at det meste af det er noget
pop, men faktum er, at det er lavet på så fin en måde,
at det netop får det folkelige islæt, som BBCi går
efter. Det virker enkelt og indholdsrigt på en og samme
tid. En sjældenhed på størstedelen af verdens
nyhedsportaler.
Det eneste ærgerlige er sådan set, at siden kun
er britisk orienteret. Det ville være naturligt at opfatte
hele verden som forskellige regionale områder. Min personlige
relation til Storbritanniens regioner er desværre ikke rig
nok til rigtigt at tænde på Where I Live.
Indeks
Mit passionerede forhold til indekser går helt tilbage
til dengang, jeg sad og bladrede i min farfars leksikon, fordi
jeg var så fascineret af alt det, mennesket vidste. For
hver side blev jeg overrasket over nye emner og måder at
anskue verden på, og lige siden har jeg elsket den indekserede
viden.
Da jeg opdagede internettet og Yahoo i midten af 90'erne, følte
jeg, min lykke var gjort. Verden lå for mine fødder.
At jeg siden har lært at tage indhold på nettet med
et gran salt, er en anden sag.
Princippet om indekser på nettet holder, og jeg er stadig
hooked.
Derfor garanterer jeg også, at jeg med jævne mellemrum
vil tage på langfart i BBCi's Indeks. Det er et fremragende
værktøj struktureret på en meget enkel måde.
Hvert bogstav i alfabetet har fået sin egen webside, og
det er sådan set bare at klikke på et givent bogstav
i den sekundære navigationsbjælke, før man
siger pænt goddag til et orgie af emneord.
Under testen her nåede jeg kun til bogstavet 'e', før
jeg måtte løsrive mig fra de mange henvisninger og
vende tilbage til dagligdagens gøremål. Men jeg lovede
mig selv, at jeg nok skulle få gjort kål på
resten af alfabetet på et senere tidspunkt.
Indekset er i øvrigt forbundet med BBCi's søgefunktion,
der lover mig en respons bestående af de tre mest relevante
links til mine søgekriterier.
Jeg indtaster søgeordet 'Somalia'. Første link
er til en side med generelle informationer om Somalia. De politiske
ledere, nøglefakta, osv. Alt i alt en god overordnet profil.
Andet link er til de seneste nyheder og baggrundshistorier om
Africa generelt. Naturligvis produceret af BBC. En udmærket
ting der dog ikke overgår værdien af det tredje link.
Det er nemlig et link til BBC's World Service formidlet på
somalisk. En helt utrolig service.
BBCi kan imidlertid ikke helt leve op til det, de lover, for
når jeg skriver 'Denmark' i søgefeltet, får
jeg kun to udvalgte links ud over de resterende resultater, som
jeg får en liste over nedenunder de prioriterede links.
Det første link er som ved Somalia-eksemplet til en side
med et generelt overblik over Danmark som nation. Så langt
så godt, men læsset vælter på næste
link, der fører til en side med generelle nyhedsoverskrifter
fra hele Europa.
Vælger jeg at teste et emneord, i dette tilfælde
'prison', får jeg overhovedet ingen prioriterede links,
men kun en liste over de samlede resultater. Ikke at der er noget
forkert i det, men når nu BBCi garanterer mig tre særligt
udvalgte links, vil jeg egentlig gerne have dem. Den robot skal
de vist arbejde lidt på.
Konklusioner
Med forbehold for ikke at have prøvet BBC's interaktive
tv, der jo også hører ind under paraplyen BBCi, synes
jeg faktisk mediekoncernen har opnået mere eller mindre
det, den ville.
Når først man har vænnet sig til at bruge
den nye navigationsbjælke og ved, hvad der er at finde bag
de enkelte knapper, er det en hel del lettere og hurtigere end
tidligere at finde frem til det stof, man leder efter. Samtidig
er der rige muligheder for at browse tilfældigt rundt på
siderne uden egentlig at vide, hvorfor man er der. Begge elementer
er nødvendige redskaber for en besøgende på
en så stor indholdsportal som BBCi.
Jeg kan derfor ikke genkende kritikken om, at det er sværere
nu end før at finde præcis det stof, man leder efter.
Jeg tvivler på, at kritikerne har givet sig den nødvendige
tid til at blive dus med den nye navigation.
For anderledes er den. Ikke desto mindre er den logisk, når
først man har lært den at kende, og det er en smal
sag at komme fra emne til emne, da den går igen på
alle sider og konsekvent ligger det samme sted. Højst tre
klik og man er på den side, man gerne vil være på.
Uanset hvilken side man stod på før. Det er god service
på så omfattende et website.
Hertil kommer de to meget personlige indfaldsvinkler, der ligger
i knapperne Communicate og Where I Live. Måske er Communicate
endnu lidt tyndbenet, men princippet for knappen er der intet
i vejen med, og med lidt tungere indhold og events kan den med
tiden blive et væsentligt trækplaster for BBCi.
Hvad designet angår, er det behageligt at have med at
gøre. Der er meget luft på siderne på trods
af deres indholdsmæssige tyngde, og det er et klart plus.
Hellere klikke sig en ekstra kategori ned end at blive mødt
med overlæssede sider. Endnu engang må jeg dog gøre
opmærksom på min manglende forståelse af at
venstrejustere siderne. Jeg har aldrig brudt mig om det og kommer
ikke til det. Det er det eneste virkelige minus på BBCi.
Folkeligheden
Hvad så med det folkelige image?
Godt nok står det lille 'i' i BBCi for 'interactive',
men signalværdien er uundgåelig. Det er det folkelige
islæt og det bredt funderede kundesegment, BBC går
efter med BBCi. Spørgsmålet er, om tilføjelsen
til navnet har den ønskede effekt.
Svaret er et umiddelbart ja. Men det er et ja med det forbehold,
at succesen hænger på, om BBCi evner at følge
satsningen op med de rigtige begivenheder på live-event-chatten,
det dugfriske og væsentlige lokal-indhold på Where
I Live og ikke mindst, at de lovede interaktive tjenester på
BBC's tv-kanaler får påmonteret de rigtige løfteraketter,
så brugerne her får adgang til præcis de samme
muligheder, som hvis de sad foran computeren.
Endelig ville det være godt, hvis BBC for en gangs skyld
kunne tænke lidt ud over Storbritannien og se verden som
en samling regionale områder, som det er værd at lave
lokale BBCi-versioner af.
Netop det princip har altid været CNN's styrke, og hvis
BBCi har intensioner om at udnytte CNN's dalende popularitet til
at sætte en større offensiv ind og en gang for alle
at sætte sig på det internationale marked for interaktivt
indhold af højeste kvalitet, er det parallelt med satsningen
på BBCi, at den britiske mediekoncern skal gøre det.
'i' for succes?
Én ting er ihvertfald sikker, og det er, at den folkelige
succes ikke kommer af at føje et lille 'i' til produktnavnet.
Bare se på Compaq, der kopierede Apple og to år efter
Apples lancering af iMac sendte iPaq på markedet. En computer
der lignede iMac'en til forveksling, men ellers var en helt traditionel
Compaq-computer.
Større flop skal man lede længe efter. Den faldt
totalt til jorden, og Compaq var lynhurtigere til at ændre
designet på iPaq'en og gøre den til en mini-tower
model i stedet for.
Signalet er ikke til at tage fejl af. Forbrugere i dag vil
have identifikation for pengene og dermed menes menneskeligt indhold,
der strækker sig langt ud over produkternes brugsværdi.
Vi forbruger os til identitet og gider ikke blive spist af med
kopi-produkter, hvis ikke de emmer af de samme identifikations-faktorer
som moderprodukterne.
At købe en iMac er ensbetydende med at købe hele
den holdning til livet og verden, som Apple står for og
ikke bare et smart design. En ting Compaq glemte at tage højde
for.
BBCi kan potentielt begå samme brøler, hvis ikke
de følger deres nye, interaktive brand op med en holdningsbearbejdning
af brugerne og gør det til en livsstil at ville orientere
sig om, hvad der foregår i verden. Med udgangspunkt i lige
præcis dér, hvor den enkelte befinder sig netop nu,
såvel geografisk som menneskeligt, og vel at mærke
ved at bruge den digitale verdens muligheder for interaktion.
Både med ligesindede og med professionelle mediefolk.
Indtil videre er der under alle omstændigheder tale om
en udmærket start. Men der skal altså mere kul på
løfteraketterne, hvis succes-kurven skal stige og markedet
udvikles.
Her mener jeg, den væsentligste udfordring ligger i at
komme uden for Storbritanniens grænser. For hvis jeg, som
den potentielt faste bruger jeg er, skal føle mig tæt
knyttet til BBCi og dens services, vil jeg også kunne vælge
den skandinaviske indfaldsvinkel til portalen.
Som landet ligger nu, er BBCi mere en udenlandsk kuriositet
for mit vedkommende, hvilket sjovt nok ikke er måden, jeg
forholder mig til Apple og iMac'en på. Det er præcis
her, hele forskellen befinder sig.
|