|
|
Intet slår nettet i nyhedsformidling
|
Nordens første doktor i netjournalistik savner net-eksperimenter,
der er lige så oplysende som en avis og lige så fascinerende
som tv
Af Helle Nissen Kruuse, hnkdjh.dk
8. december får Norden og måske Europa sin første
doktor i netjournalistik. Han er nordmand og har en fortid som
journalist.
Martin Engebretsen forsvarer 8. december sin disputats ved
universitetet i Bergen, instituttet for medievidenskab, og kan
herefter kalde sig 'dr.art. i netjournalistik'. 'Netdoktoren'
har forsket i forholdet mellem nyhedsjournalistik og den digitale
medie-teknologi, og det har resulteret i afhandlingen »Nyheten
som hypertekst. Tekstuelle aspekter ved møtet mellom en
gammel sjanger og ny teknologi«.
Til at bedømme Engebretsens disputats var udpeget en
tremands kommission bestående af professor Terje Rasmussen,
mediesociolog fra universitetet i Oslo, docent Per Ledin, diskursanalytiker
fra Stockholms universitet, og professor i journalistik Martin
Eide fra universitetet i Bergen.
Disputatsen bliver samtidig udgivet i en redigeret bog-version,
»Nyheten som hypertekst« hos IJ-forlaget.
Engebretsen underviser og forsker i sprog og medier ved Høgskolen
i Agder, avdelingen for humanistiske fag. Han har tidligere arbejdet
som journalist på den store regionalavis Fædrelandsvennen
i Kristiansand.
Afhandlingen bygger delvis sine resultater på omfangsrige
brugerundersøgelser. Resultaterne er løbende blevet
publiceret, bl.a. med bogen »Nettavisen og brukerne«
i fjor. På Engebretsens netsted
ligger en del henvisninger til tidligere offentliggjorte arbejder,
bl.a. til viden-databasen hos Center for Journalistisk Efteruddannelse
på DJH, hvor man finder artiklen »Nyheden
som hypertekst«, en populariseret version af hans ideer
om netjournalistik.
Tendenserne
eJour har email-interviewet Martin Engebretsen og bedt ham
kigge i mediernes krystalkugle 5-10 år frem.
Han ser to sideløbende tendenser i de kommende år.
»Den ene tendens kalder jeg den divergerende bevægelse,
og her forudser jeg, at medierne videreudvikler deres specialkompetencer:
- radio bliver endnu mere dialog og musik
- aviser bliver mere fokuseret på velskrevne tekster
- tv bliver -- endnu -- mere styret mod det audiovisuelle medies
sanse- og føle-appel
- det digitale netmedie videreudvikler databaseprincippet:
organisering af store informationsmængder gjort tilgængelig
for individuel udforskning
Den anden tendens kalder jeg den konvergerende bevægelse,
og den har at gøre med alle mediers gradvise digitalisering,
hvor de blander og integrerer udtryksformerne på ny måder.
Konvergensen bliver først og fremmest en styrke for
de skærmbaserede medier. Og det skal blive spændende
at se, om tv-mediet rendyrker dagens push-formater eller går
i retning af interaktivitet og brugerstyring.«
Hvem vinder?
Jeg spurgte Martin Engebretsen om hvilken medietype, der vinder
kampen om nyhedsformidling.
»Den løbende nyhedsformidling vil på sigt
blive varetaget af det medie, som er overalt og hele tiden --
dvs nettet af sammenkoblede datamaskiner. Intet kan slå
internettet på nyhedsformidling, når vi får
højkvalitets-video overført samtidig med udfyldende
og opdaterede tekster.
Men hvornår det sker, ja det afhænger af udviklingstempoet
for både bredbånd, skærme og konvergerede medieformater.
Skal den hypermediale nyhed slå an hos folk, må
den fungere lige så oplysende som avisen og lige så
fascinerende som tv. Udvikling af den slags formater kræver
kreativitet og eksperimentering. Og sådanne eksperimenter
har vi til dato set overraskende få af.«
Hvad journalister skal lære
Men er journalisterne klædt på til dén udfordring,
eller hvor er der især behov for 'omskoling'?
»Dagens netjournalistik er gradvis ved at finde sin egen
identitet, men det går langsomt. Det tager tid at lære
et nyt medie at kende, udvikle ny måder at skrive på,
ny måder at præsentere et materiale på.
Journalistens udfordring ligger nok især i at indse,
at netavisen ikke er en 'udgave', som læses og kasseres,
men er en offentligt tilgængelig database, der vokser fra
dag til dag og fra time til time.
Læserne er aktive udforskere og ikke passive modtagere
af spændende fortællinger.
Det betyder, at samspillet mellem journalist, medie og læser
fungerer bedst, når stoffet deles op i mindre bidder og
organiseres og designes, så læseren hurtigt kan få
overblik og træffe selvstændige valg.
'Brugerstyring' er uden tvivl det vigtigste stikord for god
netformidling -- og det presser ikke den kritiske og samfundsengagerede
journalist ud på sidelinien. Men det skal få journalisten
til at tilrettelægge stoffet på en medie- og brugertilpasset
måde.«
Betænkeligt link-forbud
Det var jo uundgåeligt at udfritte en snarlig doktor
i hypertekst-nyheder om hans stilling til dansk dagspresses ønske
om at forbyde linking dybere end til netmediers forsider. Engebretsen
nævner, at han ikke kender enkelthederne i den danske debat.
»Men generelt må jeg sige, at denne type forbud
er både vanskelige at gennemføre og principielt betænkelige.
Og her tænker jeg ikke alene på ytringsfriheden.
WorldWideWeb handler i høj grad om at linke informationer
af gensidig relevans. Juridiske og økonomiske komplikationer
må selvsagt tages alvorligt og behandles seriøst.
Men foreløbig vil jeg alligevel holde Ted Nelsons vision
om et sammenhængende 'Docuverse' op som en gyldig ledestjerne.«
Ted Nelson (homepage)
er 'far' til begrebet hypertekst, og hans 'Docuverse' (document
+ universe) bruges om en tilstand, hvor alle tekster og dokumenter
er tilgængelige for alle via elektroniske links.
Betaling? - De får det
tungt!
Til sidst kunne jeg ikke nære mig for at spørge
til Engebretsens mening om betaling for indhold på nettet.
»De får det nok tungt -- de der vil have penge
for ordinære nyhedstjenester. Jeg tror, det bliver vanskeligt
at kræve betaling efter seks gratis år. Og det var
trist, om betaling ville føre til en kraftig afskalning
af antallet af netavis-brugere.
Jeg tror mere på udvikling af en netbaseret 'fødekæde',
hvor sælgere, købere og 'formidlere' nyder godt af
et åbent samspil.
I løbet af relativt kort tid vil pengene flyde ud over
nettet, forudser jeg. For nethandel forudsætter først
og fremmest tryghed og tillid, og den er på vej mod et acceptabelt
niveau. I en sådan udvikling burde det være muligt
at etablere annoncetjenester, som er mere lønsomme end
i dag.«
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan
af og til være, at brugerne møder et dødt
link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på
netstedet. Så må I prøve at lede lidt på
stedet.
|