|
Hvad har danske dagblade, British Telecom og Al Gore til fælles?
- Vi kaster et subjektivt blik på danske dagblades nyeste
link-udspil
Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk
Dagbladene i Danmark kritiseres ofte for at være fodslæberne
på nettet. Hvad enten det nogensinde har været korrekt
eller ej, så er det i hvert fald fortid. I den seneste måneds
tid har danske dagblade gennem Danske Dagblades Forening demonstreret
en imponerende energi og kreativitet.
De fleste dagblades netsteder blev oprindelig skabt som et
lidt fladt instrument i markedsføringen. Efterhånden
begynder det at gå op for dagbladschefer, at nettet også
kan bruges til journalistik. Vel, ikke imponerende originalt.
Solo'erne skal selvfølgelig have premiere i papiravisen,
før de presses ned i en net-form. Den trykte avis skulle
jo nødig gøres overflødig.
Men nu er det altså, at markedsføringen presser
sig frem i tankerne igen. Jo, for dagbladene opdager nemlig, at
hvis man forbinder to steder på nettet -- det man kalder
linking -- så er der markedsføringsinteresser på
spil.
De progressive dagblade har ikke bare pæne manerer men
forventer det samme af netbrugerne. Med andre ord, vi brugere
har bare værsgo' at vælge hovedddøren. Og så
kan vi ellers suse rundt i svingdøren nogle gange, før
vi finder ud af, om vi skal op på første sal eller
ned ad korridoren.
Hvis brugerne smutter ind ad køkkentrappen, får
dørvogteren et moralsk fordømmende blik over chefens
sænkede briller. Kikset markedsføring.
I net-sprog er køkkentrappen lig med det dybe link,
der bekvemt sender en bruger direkte det ønskede sted hen
uden tidsspilde i receptionen. I dagblads-sprog er den slags i
strid med god markedsføringsskik.
Vi mødes i byretten
Men hvis nu ikke alle brugerne er villige til at stå
og trippe ved hoveddøren? Ja når man er samfundets
fjerde statsmagt, bruger man naturligvis samfundets magtmidler
mod stofmisbrugerne. Vi mødes i byretten.
Dagbladene holdt generalprøve i fogedretten i Århus
for en måneds tid siden, da det lykkedes DDF at få
fogeden til at forbyde en nettjenestes systematiske linking direkte
til en række avisers nyheder. 'Skurken' var Århus
Portalen, der er på vej ned ad konkurs-slisken.
Siden har portalen ændret nyhedsstoffet, så den
alene linker til Århus
Stiftstidende. Den gør det uden at have indgået
nogen aftale med bladet. På den måde får portalens
brugere stadig en bred nyhedsdækning med en stribe Ritzau-nyheder.
Så er spørgsmålet, om dén facon er bedre.
Læs herom i dette eJour-nummers artikel »Ritzau:
Vi skal beskytte os mod spækhuggere«.
Nu vil dagbladene videre -- fra det ydmyge fogedforbud til
en ordinær retssal med forlangende om en d-o-m. En principiel
dom til statuering af, at dyb linking er forbudt. Senest har de
to nyhedsportaler iguide og
Nyhedsradar, der bruger
en lignende melodi, fået en DDF-besked
om, at hvis de ikke holder inde, mødes man i byretten.
For adm.
direktør Ebbe Dals holdning er: »Principielt
er alle dybe links ulovlige.«
Ude på dybt vand?
Tjaeh, snarere sopper de vel lidt rundt for at se, hvor langt
ude de kan bunde.
Men bladenes 'princip' får dem til at slås imod
en teknologi. Som dagens maskinstormere -- eller rettere teknologi-stormere,
der kan ses som en historisk uundgåelighed i tidsaldres
brudflader.
De kommer tilmed i selskab med et så agtværdigt
foretagende som British Telecom, der i nettets forår opnåede
patent på hyperlinket (patent
nr 4.873.662 af 10. oktober 1989) og nu gør sig til
grin i hele verden med sine stædige forsøg på
at få netsteder til at betale en link-afgift. Første
retssag er berammet til starten af 2002 mod Prodigy i USA.
Der mangler snart bare en Al Gore i retssalen forfægtende
sin
opfindelse af internettet selv.
Hellere betaling
Selvfølgelig skal danske dagblade kunne tjene penge
på nettet, men de får aldrig positioneret sig på
nettet med et teknologi-fikseret forbud. Vil dagbladene endelig
sortere i dem, der skal have adgang til stoffet, kan de bruge
en dørvogter, der uddeler passwords ved hoveddøren.
Og k-a-n- det ikke være anderledes, så må
de opsætte et kasseapparat ved indgangen.
Dermed får brugerne nemlig mulighed for at vælge
med pungen. Den konkurrence kan anspore dagbladene til at producere
bedre stof i stedet for at bruge energien på forbudsskilte
til journalistikken.
I modsat fald er det jo ikke sikkert, at der overhovedet er
meget dagbladsstof at linke til om få år.
Århus Fogedrets kendelse:
Det forbydes Intelligy Net A/S under konkurs:
- at foretage eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse
for almenheden på hjemmesiden www.aarhus.hvor.dk
af dele af artikler fra internetudgaverne af dagbladene Jyllands-Posten,
Berlingske Tidende, Politiken, Børsen, Århus Stiftstidende,
Dagbladet Djursland og Randers Amtsavis
- at lave dybe links fra hjemmesiden www.aarhus.hvor.dk
direkte til nyhedsartikler i internetudgaverne af dagbladene
Jyllands-Posten, Berlingske Tidende, Politiken, Børsen,
Århus Stiftstidende, Dagbladet Djursland og Randers Amtsavis.
Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan
af og til være, at brugerne møder et dødt
link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på
netstedet. Så må I prøve at lede lidt på
stedet.
|