På vej mod global Big Brother

Verdensomspændende traktat mod Cybercrime

Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk

Den kontroversielle konvention om såkaldt Cybercrime i Europarådet er nu på vej mod at blive en del af de enkelte medlemslandes lovgivning -- også Danmarks. Konventionen er kritiseret verden over af menneskerets-organisationer for at udfordre ytringsfriheden og menneskets privatsfære og for at føre til et verdensomspændende overvågning-netværk, en slags global Big Brother.

23. november underskrev 26 medlemslande konventionen i Budapest. Foruden Europarådets 43 medlemslande har bl.a. USA, Canada, Sydafrika og Japan deltaget i traktat-arbejdet med observatørstatus.

Konventionen har været undervejs i fire år. Den skal forsøge at gribe ind over for internet-baserede lovovertrædelser, herunder børneporno, hacking, net-bedrageri og ophavsretskrænkelser.

Men midlerne er kritiseret fra mange sider. Udover menneskerets-organisationer har især internetudbydere (ISP'ere) kritiseret traktaten for at kræve lagring af enorme datamængder til brug i efterforskning mod net-kriminalitet.

eJour nr 3 i april omtalte arbejdet med konventionen i artiklen »Global lovgivning på vej«.

Flere kriminaliseringer
Lige før underskrivelsen er konventionen blevet udvidet med en tillægsprotokol mod racistiske og fremmedfjendske ytringer.

Flere lande, mest ihærdigt Frankrig, søgte i sidste øjeblik at få en passus herom ind i selve konventionsteksten. Det satte især USA sig stærkt imod med henvisning til landets forfatningssikrede ytringsfrihed.

Sagen var ved at udvikle sig til en alvorlig konflikt mellem Frankrig og USA med stærke undertoner til Yahoo-sagen, hvor de to lande også har været oppe at strides i retssalene, og hvor USA gik af med en sejr til fordel for ytringsfriheden. Se dette nummers Kort Nyt om Yahoo-retssagen.

Enden på striden blev formulering af en tillægsprotokol, som ikke er en del af selve konventionen, og som det er op til hvert land at skrive under på. Se Computerworld/New York Times 12. november og Newsbytes/Washington Post, der henviser til organisationers frygt for, at protokollen kriminaliserer enhver offentliggørelse af racistisk eller fremmedfjendsk materiale.

Ingen dansk underskrift - endnu
Danmark er et af de lande, der har været tøvende over for konventionsteksten, og vi har da heller ikke underskrevet den. Endnu.

Formanden for den danske delegation i Europarådet, Hanne Severinsen (V) sagde til Berlingske 23. november, at konventionen indeholder et stort element af »overvågningssamfund, og at der derfor skal kigges nærmere på forslaget, inden vi går ind i det.«

Hun tilføjede dagen efter i Berlingske, at hun er overbevist om, at Danmark vil tilslutte sig konventionen i 2002. »Men først skal en række organisationer høres, bl.a. Red Barnet og Advokatsamfundet. Sidstnævnte skal vurdere en række juridiske aspekter af konventionen, der bl.a. lægger op til øgede muligheder for myndighederne til at gå ind og overvåge den enkeltes gøren og laden på internettet, bl.a. via private emails.«

Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at lede lidt på stedet.