Vi har ikke gjort noget forkert

• Vi filmede bare
• Storm af protester
• Bumfights vol. 2 og 3

Bumfights er, som navnet så entydigt fortæller, en video om bumser, der slås. Længere er den ikke. Og så alligevel, for hovedpersonerne er blandt samfundets udstødte, de svageste og fattigste. Det er mennesker, der vil brække en arm -- på sig selv eller en anden -- for en flaske sprut, nogle få dollar eller varm aftensmad.

»Vi har ikke gjort noget forkert. Vi viser bare, hvordan virkeligheden også er. Alle medvirkende har desuden underskrevet en release-form og en aftale om ikke at sagsøge os,« fortæller Ty Beeson til eJour.

»De vil føle sig som en del af noget. Det er sjovt. Det er et frikvarter fra deres kedelige liv. Vi har fået et nært forhold til mange af dem. De anser os som deres venner,« har Beesons makker Ray Laticia sagt i et interview med CNN.

I videoen oplever man regulære slagsmål mellem de hjemløse, man ser, hvordan de trækker tænder ud på sig selv, kaster sig sanseløst ind i murstensvægge, og man ser den gennemgående figur, Rufus, køre hovedkulds nedad en lang trappe siddende i en indkøbsvogn.

Vi filmede bare

Den første måned, hvor videoen blev solgt fra stedet www.bumfights.com, var en rimelig succes med 1.200-1.500 solgte videoer. Men da først de lokale medier og siden de nationale opdagede det bizarre og i manges øjne usmagelige kult-fænomen, eksploderede salget.

»Jeg vil tro, at vi har solgt mellem 340.000 og 350.000 videoer,« siger Ty Beeson fra Bumfights kontor i Las Vegas.

»Vi ville bare tjene nogle penge,« fortæller Beeson, som for snart to år siden sammen med vennen Ray Laticia afsluttede sine film-studier i Californien. Vennerne tog deres video-kameraer med sig rundt i først Las Vegas og siden Los Angeles og skød, hvad kameraet fangede.

»Vi vidste egentlig ikke, hvad vi lavede. Vi filmede bare en masse bizarre ting. Vi viste en fokus-gruppe af ca. 15-20 venneer, hvad vi havde optaget, og det var helt klart slagsmålene mellem de hjemløse, der tændte dem.«

Storm af protester

I kølvandet på omtalen af videoen rejste der sig en storm af protester mod udnyttelsen af nogle af samfundets svageste. Den republikanske senator Earl Blumenbauer forlangte, at FBI gik ind i sagen. Men præcis som den lokale politi-myndighed afviste FBI også, at der var noget at komme efter.

»Vi gør ikke andet end at vise, hvordan virkeligheden også er,« forsvarer Ty Beeson sig. »Vi har ikke tvunget nogen til at være med i vores video. De er alle med frivilligt. Det var egentligt ret nemt. I USA er alle vilde med Reality tv, og man skal bare stikke et kamera op i ansigtet på folk, så er de med på den. Det er deres 15 minutters berømmelse.«

Selv om mange har forsøgt at få lukket netstedet og standset salget af videoen, er det endnu ikke lykkedes.

Og de mange fortørnede fik som omtalt ikke megen hjælp i starten hos politiet og anklagemyndigheden: »Der er ingen sag, medmindre film-folkene har betalt nogle til at tæve andre. I så fald er de medskyldige i en forbrydelse. Men det at filme et slagsmål mellem to personer er i sig selv ingen forbrydelse,« sagde anklageren Stewart Bell til CNN.

Siden fandt politiet dog at have så stærke beviser for, at film-folkene har søgt at købe sig til overfald, at de foretog en razzia mod en af optagelserne og udstedte arrest-ordre på fire fotografer.

• Læs mere om retssagerne her

Bumfights vol. 2 og 3

I mellemtiden kan Ty Beeson og Ray Laticia drømme om den gyldne fremtid, deres mange bums-millioner kan sikre dem. De to film-folk vil begge fortsætte med at lave film.

»Vi vil lave cool ting fremover,« siger Ty Beeson. »Og nej, bumfights.com er ikke en cool film. Vi vil lave dokumentar-film og spillefilm i fremtiden.«

Først skal de dog lige have lavet Bumfights vol. 2 og 3 færdige først. Del 2 udkommer efter planen til januar 2003, og selvom Ty Beeson har overladt kameraet til de syv andre fotografer og nu udelukkende producerer, vil han være til stede, når de sidste slagsmål skal i kassen.

Stedet for optagelserne er dog hemmeligt, for efter den megen ballade om bumfights.com har Ray og Ty valgt at flytte kameraerne væk fra Los Angeles -- til en ukendt by.