Ens etik på net og papir

Af Christian Brinck, chbr@mail.djh.dk, Anne Calundan, calundan@mail.djh.dk, og Jakob Stobbe, jast@mail.djh.dk, alle studerende på Danmarks Journalisthøjskole

• Uens billedformat
• Der linkes eksternt
• Klagerne

Der er ingen forskel på den etik, som danske dagblade praktiserer i den trykte udgave og i online-versionen. I hvert fald hvis man skal tro B.T., Berlingske Tidende og Jyllands-Posten. eJour har spurgt samtlige store dagblade; kun de tre svarede.

Uens billedformat

Alle tre dagblade siger, at de etiske standarder for den trykte udgave også gælder online-versionen af avisen. Hos de tre er det altså den trykte udgave, der også bestemmer etikken på nettet.

Dog erkender B.T. og Berlingske Tidende, at der i enkelte tilfælde kan være forskel mellem de billeder, der bliver vist på deres netavis, og dem, der finder vej til den trykte udgave.

»Formatet på online-billeder gør, at folk kan fravælge at se dem i stor størrelse. I den trykte udgave har billederne den størrelse, de har, og bladrer læseren om på siden med illustrationen, er den svær at komme udenom,« siger Finn Hansen, chef for B.T. online.

Der linkes eksternt

Linking til eksterne netsider bruger netaviserne i et stigende omfang. Netaviserne giver brugerne bedre og bedre muligheder for at linke dybt og for eksempel finde frem til den dokumentation, der ligger til grund for artiklerne i netavisen.

Hos Jyllands-Posten er man ikke stødt på problemer med at linke 'ud af huset'. Linking på Jyllands-Postens netavis handler ifølge internetredaktør Jørgen Schultz-Nielsen om at levere dokumentation på en konkret sag.

På B.T. er holdningen, at alt, hvad man linker til, skal man også kunne vise direkte på netavisen.

»Hvis vi ikke selv kan vise billederne, finder vi det moralsk forkert at linke til dem,« siger Finn Hansen.

Som eksempel på emner, som B.T. aldrig vil bringe, nævner onlinechefen rå porno, bombeopskrifter og racistiske hjemmesider.

På Berlingske Tidendes webredaktion svarer nyhedsredaktør Marianne Fajstrup lakonisk, at der er grænser for deres linking, og at de genkender grænserne, når de møder dem.

Klagerne

Ifølge de tre dagblade er klager fra brugerne sjældne. Men når det sker, er det oftest over dramatiske billeder. Berlingske angiver dog, at de får flest klager over annoncerne.

Jyllands-Postens internetredaktion fik for nylig klager over dramatiske billeder fra en selvmordsbombe i Mellemøsten. Men avisen mener ikke, at den har overskredet en grænse.

»Vi følger på internetavisen de samme etiske retningslinjer som på papiret. Vi ønsker ikke at bringe blodigere billeder online end på print,« siger Jørgen Schultz-Nielsen.

B.T. Online modtog klager over billeder fra bombesprængningen på Bali og fjernede efterfølgende billederne fra netavisen.

Ingen af de aviser, der har svaret på vores spørgsmål, har ændret etiske retningslinier eller følt, at grænserne er flyttet siden den 11. september sidste år.

Følgende medier blev kontaktet i forbindelsen med undersøgelsen: Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, Politiken, Information, B.T., Ekstra Bladet, Kristeligt Dagblad og Dagen. Kun Jyllands-Posten, B.T. og Berlingske Tidende svarede inden for et tidsrum på fem dage.