Fascination og etik i grænselandet

Af Helle Nissen Kruuse, hnk@djh.dk

• Nettets ny muligheder
• En afrevet hånd
• Kan findes andetsteds
• Den halshuggede journalist
• FBI-indgreb
• Det modbydeligste

»I saw it happen. They were jumping. Just jumping. Like they thought they could fly. Bodies in the air.« (øjenvidne i bogen »09/11 8:48 am«)

Kokken fra tårnets tagrestaurant var letkendelig i sin hvide jakke og sorte bukser på vej ned fra tårnet. Et par holdt hinanden i hånden. Billeder af andre skikkelser på vej nedad. Det ultimative epos om menneskets gru 11. september i fjor. Vi så dem på nettet, vi så dem på tv-skærmene. Vi glemmer dem aldrig.

Netop de optagelser er for mig blevet menneskets fortælling om 11. september 2001. Hver gang jeg genkalder mig dem, tænker jeg på de konkrete mennesker og deres omstændigheder. Forestiller mig de mennesker midt i et inferno af sønderrivende larm, sammenstyrtende mure, flammer, skrig. Var deres omgivelser sådan, da de traf beslutningen? Havde de mennesker omkring at dele øjeblikkenes fortvivlelse med? Hvad sker der i tidsrummet fra kaos til stilhedens fald ned langs tårnet?

Men de optagelser, som i fjor både blev lagt på nettet og vist på tv, er i dag svære at finde hos medierne, ligesom de ikke, ifølge amerikanske kolleger, blev gengivet i tv-skærmenes mindeudsendelser i år. På online-mediernes netsteder er de blevet renset bort af 'taktfuld' redigering.

Har medierne været bange for at blive beskyldt for sensationalisme, hvis de viste dem. Blev de censureret væk, fordi de var for grusomme, for personlige, stimulerende en usund fascination? Uden journalistisk relevans?

Nettets ny muligheder

Mulighederne for en intensiv nyhedsdækning har ændret sig radikalt med nettets udbredelse, og de etiske grænser er under daglig udfordring. Her ser jeg især to forhold spille ind.

For det første har de professionelle online-medier ikke mere monopol på nyhedsdækningen. Nettet har masser af alternative fødekæder, der kan følge 'mainstream' medier op, supplere, korrigere om nødvendigt.

For det andet har de professionelle online-medier fået den mellemvej at skyde et link mellem sig og gengivelsen af en måske voldsom begivenhed. Det endelige redigerings-ansvar gøres til et valg nu ikke mere hos mediet men hos netbrugeren.

Dermed har den grundige, den dybere og mere nuancerede nyhedsdækning totalt set fået bedre kår. Men ser man på nyhedsdækningen under ét (med både de professionelle og de alternative medier) sker det også stedvis uden det etiske filter, der hidtil har frasorteret de værste grusomheder i en vægtning mellem peoples right to know og professionsetikken.

Imidlertid opfatter heller ikke mediefolk etik som en objektiv måleenhed på linje med juraen.

Medier har forskelle i deres etiske grænseflader, og det sidste års begivenheder indledt med 11. september 2001 har sat medieetikken på prøve.

Jeg tror, de fleste medier har haft behov for at gennemtænke, om vi vælger rigtigt ved at reducere gruens gengivelse med 10-20 eller flere procent.

En afrevet hånd

Det kan være nyttigt at overveje, om ikke 'nettets natur' kan bidrage til at retfærdiggøre et andet udfald af overvejelserne end hos fx tv og papiraviser. Dermed mener jeg, at selve muligheden for at placere de diskutable, men sandt refererende dele af en måske grufuld begivenhed -- det være sig en forbrydelse, en naturkatastrofe eller lignende -- under en linkadresse kan begrunde andre netvalg.

Vi skyder så at sige et link ind mellem læseren og gruen. Vi kan måske forsvare at levere en dybere nyhedsdækning også inkluderende de dele, der af nogle brugere risikerer at blive betegnet som sensationalisme -- men som brugerne i kraft af linket selv har adgang til at fra- og tilvælge. Vi nærmer os dermed den uredigerede virkelighed. Selvom jeg vil hævde, at der stadig er lang vej til de nærmest sygelige steder, som jo vitterligt findes på nettet.

Jeg synes fx, at der er en afgørende forskel på den situation, hvor jeg

• blader igennem min papiravis og pludselig bliver mødt af en afrevet hånd tværs over en kvart avisside.
• befinder mig på en online-avis og bliver orienteret om indholdet af et slideshow, hvori indgår stærke billeder (heriblandt billedet af den afrevne hånd), der kan virke oprørende for nogle. Hvis jeg efter den advarsel klikker på billederne, har jeg selv valgt det. Ikke at chokket nødvendigvis bliver mindre, men der skydes en valgets forsinkelses-faktor ind.

Klikkede du? Hvorfor gjorde du det? Lukkede du med det samme. Og klikkede igen?

Jeg gjorde. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne, måtte se det igen. Vandt det ekstremes fascination over jysk jordbundethed?

Men da først chokket over, hvad billedet forestiller sig, fortager sig, går det op for mig, at min reaktion er en helt anden end ved optagelserne af de faldende mennesker.

Hånden er grum, det er et ekstremt billede fra 11. september. Men det fortæller mig ingen historie. Det får mig derimod gradvis til at spekulere på, om fotografen har arrangeret billedet, skubbet lidt rundt på objektet -- ja netop, den afrevne hånd opfattes knapt som del af et menneske men som et rent fotografisk objekt.

Billedet blev vist i et slideshow på New York Daily News' netsted 11. september 2001 -- og over en kvart side i papiravisens sene udgave. Bladet er siden blevet stærkt kritiseret for at spekulere i chok-effekter og sensationstrang.

Redaktør Meskauskas forsvarede sig: »Indeed, we did know that our images would disturb people. If we are afraid to use them now, when will we ever do so? This kind of war is the beginning of something new for America. Maybe it's time to begin to show harsh reality.«

Kan findes andetsteds

De grumheder, som de professionelle online-medier fravælger i deres nyhedsdækning, kan i takt med med nettets voksende udbredelse ofte alligevel findes i nyhedsgrupper, i weblogs eller på netsteder hos alternative udbydere -- ikke sjældent steder med titusinder af besøg hver måned.

Konsekvensen er også, at professionelle mediers fraklippede virkelighed bliver sin egen industri.

Fx kan man hos The Death Becomes You købe en 11. september-'documentary' for 25 dollars. Dens indehold ifølge reklameteksten: »This video has footage on it that has never been seen before. The United jet hitting the WTC from a camera view never before witnessed, footage of actual segments of ground zero and actual witness accounts moments after the impact. There is also footage of people jumping from the World Trade Center to their death.«

Selv om medierne bortcensurerer den værste gru, er den altså alligevel tilgængelig. Men dens fravær hos medierne risikerer at påvirke folks opfattelse af medier som formyndere ud over al rimelighed. Og styrke en opfattelse af, at medier er til fals for de magthavere, som gerne ser krigen gengivet i medierne som en variant af et computerspil.

Tingene er ikke sorthvide, snarere grågrumsede. Mediernes etiske filter er ikke en objektiv størrelse. Der kan træffes forskellige valg på forskellige medier. Journalister er ikke ens. Men det er netbrugere heller ikke.

Og mediefolk skal være fuldt bevidste om, at nettet er som en Pandoras æske.

Når du først har åbnet æsken, risikerer du at blive grebet og klikker dig dybere og dybere ind i informations-junglen til et møde med de sorte sider. Hinsides enhver spinkel nyhedsdæknings legitimation. Fyldt med 'alternative medier', der hævder at samle på ægte, sande historier, men hvor det eneste redigeringsprincip forekommer at være jo mere gru, afskyelighed, perversion, jo bedre. Og deres realitet er vist også: jo flere hits.

Til tilfredsstillelse af brugeres horror-fascination? En vej til at komme overens med erkendelsen af sin egen skrøbelighed? Meningerne er delte.

Du skal bare standse her, hvis du synes, du har fået grusomheder nok.
Det bliver ikke fredeligere længere nede.

Den halshuggede journalist

Journalisten Daniel Pearl fra Wall Street Journal blev krigens offer. Hans død har sat sindene i kog blandt journalister verden over. Den er blevet en udfordring til klarlæggelse af mediers etiske grænser.

Daniel Pearl blev i sommer halshugget i Pakistan af muslimske fundamentalister, som efterfølgende sendte en video-optagelse af mordet ud til verdenspressen. Tydeligvis som politisk propaganda for at opflamme hadet mod USA og jøderne. Pearl tager på båndet afstand fra USAs engagement i Afghanistan og kritiserer Israels optræden i Mellemøst-konflikten.

Filmen slutter med en rulletekst med disse krav fra the National Movement for the Restoration of Pakistan Sovereignty:

• The immediate release of all US held prisoners in Guantinamo Bay Cuba.
• The return of Pakistan prisoners to Pakistan.
• The immediate end of US presence in Pakistan.
• The delivery of F-16 planes that Pakistan had paid for and never received.
• We assure Americans that they will never be safe on the Muslim land of Pakistan.
• And if our demands are not met this scene will be repeated again and again."

Mange medier omtalte videoen, men de færreste brugte den direkte i medierne. Tv-stationen CBS News sendte et censureret uddrag af optagelsen.

Nogle ganske få aviser valgte i deres onlineaviser at linke til videoen, så brugerne selv kunne se filmen af henrettelsen.

De skandinaviske medier har mig bekendt afvist at linke til videoen.

Ugeavisen Boston Phoenix besluttede i juni at linke til videoen, og avisen har endnu i oktober en direkte link-henvisning til den på online-udgavens forside. Bemærk: videoen aktiveres af dit klik.

Bladets udgiver Stephen M. Mindich skrev 4. juni under overskriften »Thoughts on Political Pornography«:

»This is the single most gruesome, horrible, despicable, and horrifying thing I've ever seen. The outrage I feel as an American and a Jew is almost indescribable. If there is anything that should galvanize every non-Jew hater in the world -- of whatever faith, or of no faith -- against the perpetrators and supporters of those who committed this unspeakable murder - it should be the viewing of this video.
That our government and others throughout the world, who have had this tape for some time, have remained silent is nothing less than an act of shame. We, as a nation and as individuals, should, at minimum, write the president and our congressional delegations and call for the immediate withdrawal of all support of any nation or group that does not loudly and resoundingly condemn this act and who does not openly commit itself to route out from its midst those who support this and other such heinous acts of pure, cold-blooded murder.«

Avisen uddyber baggrunden for beslutningen i artiklen »Freedom to choose« og har også givet plads til en samling læser-reaktioner spændende fra

• »Thank you for allowing us to see what our government tried to hide.«
  til
• »You are a bunch of sickos. Who's that supposed to appeal to? Your snuff fans? Sick bastards.«

FBI-indgreb

Boston Phoenix havde lavet sit link til en kunde hos netudbyderen ProHoster, et selskab i Sterling, Va., som siden flyttede den fra kundens netsted til udbyderens eget.

Det var sket, efter at FBI havde prøvet at presse ProHoster -- og flere andre netsteder -- til at fjerne videoen hos kunden. ProHosters ejer henvendte sig da til the American Civil Liberties Union, der igen kontaktede FBI. Herefter undlod FBI at foretage sig mere. Men ProHoster besluttede, som selskabet skriver på sin Pearl-side, at »stand behind our customer, resist the intimidation tactics used by the FBI, and re-post the video.«

På samme side har ProHoster lavet link til den amerikanske forfatning med dens ord i 1st Amendment:

»Congress shall make no law ...abridging the freedom of speech, or of the press...«

ProHoster linker også til den nystiftede Daniel Pearl Foundation. Her finder man bl.a. et åbent brev i New York Times af Daniel Pearl's far Judea Pearl, der kraftigt fordømmer, at »an American weekly ran photos of Danny's murder and posted video of that gruesome scene on a Web site for millions of viewers to watch. As devastating as this experience has been for us, the issue goes beyond the anguish of one family -- displaying this murder undermines efforts to fight terrorism and anti-Semitism.«

Videoen ligger på den særlige Pearl-side hos Prohoster. Bemærk, videoen aktiveres af dit klik: http://prohosters.com/pearl/

Det modbydeligste

Det netsted hos ProHoster, som oprindelig lagde videoen på nettet, hedder www.ogrish.com og drives fra Amsterdam af en hollænder ved navn Dany Klinker. Det har titlen »Can you handle life?« -- hvor det måske snarere er døden, smerten, pinslerne, der præger stedet. Dany Klinker har ifølge San Francisco Chronicle fået både dødstrusler og taksigelser.

Udover Pearl-videoen rummer stedet adskilligt stof stof fra 11. september. Her møder vi et ekstremt eksempel på den såkaldte uredigerede virkelighed. Uden mediernes filter. Det er det modbydeligste, jeg nogensinde har mødt på nettet.

Med et skær af autencitet er opbygget en samling af grænseløst grufulde optagelser og billeder fra virkelige hændelser omgærdet af serier med vold og sex i ekstreme variationer.

Her kan man høre 'Jumpersound', og med 'Jumperspeed Calculator' får man besked om, hvor hurtigt et faldende menneske når jorden efter at have kastet sig ud fra en etage mellem én og 110. World Trade Center var på 110 etager.

Læs mere:

Billederne af de faldende mennesker og den afrevne hånd fra World Trade Center stammer fra artikler af Kenny Irby, lederen af Visual Journalism på Poynter:

• http://www.poynter.org/Terrorism/kenny4.htm
• http://www.poynter.org/Terrorism/kenny10.htm

Bemærk:
Vi prøver at linke præcist. Men konsekvensen kan af og til være, at brugerne møder et dødt link, fordi stoffet siden er blevet flyttet til en ny plads på netstedet. Så må I prøve at lede lidt på stedet.