Hvis jeg var redaktør

Af Anne Calundan, calundan@mail.djh.dk, og Jakob Stobbe, jast@mail.djh.dk

• Sensationalisme?
• Leverandør af virkelighed

Anne: Videoen er modbydelig. At linke til den på internettet er ren og skær sensationalisme. Det tjener intet andet formål end at chokere og vække afsky, og det er desuden fuldstændigt unødvendig journalistisk set. Der er intet på båndet, som ord ikke kan gengive på en måde, hvor man stadig forstår indholdet og dets betydning, men uden at det udpensles i alle dets makabre detaljer.

Sensationalisme?

Jakob: Jeg mener ikke, der er tale om sensationalisme. Vores medie giver blot muligheden (informationen) videre til brugeren. Det er vores opgave som journalister.

Og angående det, at linket ikke havde andet formål end at vække afsky, kan jeg kun sige: Det tjener også det formål, at flere netbrugere vil bruge vores netside. Og igen, det er op til brugeren, om han/hun vil se videoen. Vores job som formidlere er gjort.

Anne: Som journalister har vi også et etisk ansvar og et ansvar over for omverdenen. At linke/vise videoen er en hån mod Pearls familie, som inderligt havde bedt om, at den ikke blev vist. Og at tænke i at få flere brugere er så umenneskeligt, som det kan være.

Desuden ser jeg ikke meget information, som vi kan give videre som journalister. I stedet bruges videoen, og lignende, som ren og skær propaganda, og det gælder både de pakistanske terrorister og de amerikanske medier. Et argument for at have vist/linket til videoen er, at den amerikanske befolkning skulle se, hvad grupper som Al-Queda er i stand til. Tror du ikke, befolkningen er klar over dette efter 11. september?

Leverandør af virkelighed

Jakob: Hvad befolkningen tror, er ikke vores bord som redaktører. Men vi er leverandører af virkeligheden, og vi må formidle, hvad vi finder vigtigt. Jeg mener bestemt, at det er vigtigt at vise, hvad Al-Queda kan finde på.

Hvad angår Pearls familie, så er det selvfølgelig trist, at den udsættes for dette, men at vise klippet er ikke en beslutning, familien skal træffe. Den er, forståeligt nok, imod fremvisningen af videoen, men familiens mening er subjektiv, og netop derfor kan den ikke forholde sig objektivt til sagen. Vores mission må se ud over disse følelser, som verdens ofre har. Ellers måtte vi begrænse os til vejrudsigten.

Anne: Du siger »Vores mission må se ud over disse følelser, som verdens ofre har.« Men er det så din mening, at vi som formidlere kan vise alting? Fra tortursessioner til børneporno? Alt sammen i oplysningens hellige navn?

Jakob: Nej, vi skal kun vise det, vi finder relevant. Og jeg vil argumentere for, at man hver især finder ud af, hvad der er relevant. Kun på den måde afspejler medierne verdens sammensathed. Nogen vil kalde det en balancegang, andre vil kalde det smagsdommeri.

Faktum er, at mangfoldigheden afspejles i medierne. Det hverken kan eller vil jeg lave om på.